Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Tyskland, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Danmark
Generaladvokat
Kumin
Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af artikel 20 TEUF (unionsborgerskab) i en særlig kontekst, hvor en tredjelandsstatsborger søger en afledt opholdsret i en medlemsstat for at kunne etablere sig der med sit mindreårige barn, som er statsborger i denne medlemsstat, men som siden fødslen har boet uden for EU. Sagen blev forelagt af Rechtbank Den Haag (Nederlandene).
Sagsøgeren, X, er en thailandsk statsborger, som tidligere boede lovligt i Nederlandene, hvor hun var gift med en nederlandsk statsborger. I ægteskabet blev der født et barn, som automatisk fik nederlandsk statsborgerskab og dermed unionsborgerskab. Barnet blev dog født i Thailand og har siden sin fødsel boet der hos sin mormor og er aldrig rejst ind i EU.
Efter X’s skilsmisse fra barnets far inddrog de nederlandske myndigheder X’s opholdsret, og hun blev udvist til Thailand. X ansøgte efterfølgende om opholdstilladelse i Nederlandene. De nederlandske myndigheder afviste ansøgningen, idet de mente, at den etablerede Zambrano-retspraksis (som sikrer, at unionsborgere ikke tvinges til at forlade EU) ikke fandt anvendelse, da barnet aldrig har opholdt sig i Unionen.
X hævdede, at afslaget fratager hendes mindreårige barn muligheden for at indrejse og opholde sig i Unionen, hvilket truer den effektive virkning af barnets status som unionsborger. X gjorde gældende, at barnet er helt afhængigt af hende, især efter hun vendte tilbage til Thailand for at varetage den daglige omsorg.
Statssekretæren fastholdt, at da barnet aldrig havde opholdt sig i Unionen, kunne afslaget ikke tvinge barnet til at forlade Unionens territorium, og dermed var Zambrano-doktrinen ikke relevant. Den forelæggende ret ønskede at vide, om den manglende forudgående bopæl i EU afskærer muligheden for afledt opholdsret, samt hvilke kriterier der gælder for vurderingen af afhængighedsforholdet.
Domstolen fastslog, at artikel 20 TEUF (Zambrano-retten) potentielt kan anvendes, selv når unionsborgerbarnet aldrig har haft bopæl i EU. Dette kræver dog, at den nationale ret godtgør, at afslaget på ophold reelt forhindrer barnet i at udøve sine rettigheder ved at indrejse og opholde sig i medlemsstaten.
Domstolen præciserer, at konsekvensen af at være og opholde sig i Unionen for unionsborgeren sidestilles med konsekvensen af at være Unionen (den klassiske Zambrano-situation).
Medlemsstaterne kan ikke afvise ansøgningen med den begrundelse, at flytningen til medlemsstaten ikke er i barnets reelle eller sandsynlige interesse. Dette skyldes:
Domstolen fastslår, at alle relevante omstændigheder skal tages i betragtning ved vurderingen af afhængighedsforholdet. Ingen enkelt faktor er afgørende:
En ny dom fra EU-Domstolen om afledt opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige unionsborgere, medfører foreløbig berostillelse af visse familiesammenføringssager.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række væsentlige ændringer i udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af voldsudsatte udlændinge, lette vilkårene for statsudsendte og deres familier, samt skabe klarhed over EU-retlig praksis.
Lovforslaget udmønter regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab ved at udvide den persongruppe, der kan bevare deres opholdstilladelse efter samlivsophør på grund af vold eller partnerens død.
Udlændingenævnet præciserer praksis for opholdstilladelse til forældre fra tredjelande med danske børn efter en dom fra EU-Domstolen og undersøger mulighederne for genoptagelse af sager.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
For at understøtte Danmarks diplomatiske interesser og gøre det lettere at udsende medarbejdere, foreslås en undtagelse fra de nuværende bortfaldsregler.
Lovforslaget har til formål at skabe større gennemsigtighed ved at indskrive EU-Domstolens praksis direkte i udlændingeloven.
Forslaget indeholder desuden en række tekniske og konsekvensændringer for at sikre sammenhæng i lovgivningen, herunder justeringer af gebyrregler i udlændingelovens § 9 h.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Sagen omhandler to finske sager, hvor tredjelandsstatsborgere (O. og M.) har fået afslag på familiesammenføring med dere...
Læs mere
Sagen omhandler Yoshikazu Iida, en japansk statsborger, der er gift med en tysk statsborger (N.-I.) og far til en datter...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus