FIFA og UEFA’s regler om forudgående tilladelse til nye fodboldturneringer er i strid med EU’s konkurrenceret og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser

Sagen C-333/21 omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil de Madrid (handelsretten i Madrid, Spanien) i en tvist mellem European Superleague Company SL (ESLC) og Fédération internationale de football association (FIFA) samt Union des associations européennes de football (UEFA). ESLC, der er stiftet af en gruppe store europæiske fodboldklubber, havde til hensigt at etablere en ny international klubturnering i professionel fodbold, kendt som "Super League".

Sagens baggrund og hovedspørgsmål

Tvisten opstod, efter at FIFA og UEFA offentliggjorde erklæringer, hvori de varslede, at enhver klub og spiller, der deltog i Super League uden deres forudgående tilladelse, ville blive udelukket fra turneringer arrangeret af FIFA og UEFA. Dette affødte et søgsmål fra ESLC, der hævdede, at FIFA og UEFA, som er enheder, der både regulerer og kommercielt udnytter markedet for internationale klubturneringer, misbrugte deres dominerende stilling og indgik i konkurrencebegrænsende aftaler.

Den forelæggende ret definerede det relevante marked som afholdelse og kommerciel udnyttelse af internationale klubturneringer i fodbold på EU's område og udnyttelsen af de tilknyttede rettigheder. Retten anførte, at FIFA og UEFA potentielt misbrugte deres dominerende stilling (Artikel 102 TEUF) og indgik i konkurrencebegrænsende aftaler (Artikel 101 TEUF) ved at vedtage regler, der:

• Kræver forudgående tilladelse til nye turneringer uden gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
• Trussel om sanktioner mod klubber og spillere, der deltager i ikke-godkendte turneringer.
• Tildeler FIFA og UEFA eneretten til kommerciel udnyttelse af rettighederne til de turneringer, de selv arrangerer, i et centraliseret system.

De præjudicielle spørgsmål vedrørte, om disse regler var forenelige med EU's konkurrenceregler og principperne om fri bevægelighed, særligt den frie udveksling af tjenesteydelser (Artikel 56 TEUF).

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at de regler, som FIFA og UEFA har vedtaget om forudgående tilladelse til etablering af nye klubturneringer, og som fastsætter sanktioner for deltagelse i ikke-godkendte turneringer, er uforenelige med EU's konkurrenceret og princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, når de ikke er underlagt tilstrækkeligt gennemsigtige, objektive, ikke-diskriminerende og proportionale kriterier.

Misbrug af dominerende stilling og konkurrencebegrænsende aftaler (Art. 102 & 101 TEUF)

Domstolen konkluderede, at FIFA og UEFA er virksomheder, der indtager en dominerende stilling på markedet for organisering og kommerciel udnyttelse af internationale klubturneringer. Deres vedtægtsbestemmelser udgør misbrug af denne stilling og har et konkurrencebegrænsende formål, idet de: