Irlands registreringsafgift (VRT) strider mod den frie udveksling af tjenesteydelser ved at kræve fuld forudbetaling og have uforholdsmæssige tilbagebetalingsbetingelser

Med hensyn til de irske argumenter om administrativ vanskelighed og risiko for skattetab, fastslog Domstolen, at hensyn af rent økonomisk art og administrative ulemper ikke udgør tvingende almene hensyn, der kan begrunde en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser.

Forbrugerombudsmanden mod Velkommen A/S, Sag: BS-52204/2023-SHR

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påklagede SKATs afgørelse og gjorde gældende, at det er i strid med EU-retten at tilbageholde 15 %-beløbet eller de angivne minimumsbeløb ved eksportgodtgørelse. Repræsentanten henviste til en verserende sag ved Højesteret (117/2015) og anførte, at selskabet ville have krav på ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, hvis Højesteret gav medhold. Klagen blev indsendt for at afbryde den formueretlige forældelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 34a, stk. 4.

Efter Højesterets dom i SKM2016.608.HR fastholdt repræsentanten klagen med henvisning til nye omstændigheder, herunder EU-Domstolens dom af 5. juli 2018 i sag C-544/16 (Marcandi). Repræsentanten argumenterede for, at der var pligt til præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, da to myndigheder i forskellige medlemsstater (Danmark og Østrig) var nået til forskellige resultater i samme spørgsmål vedrørende eksportrefusion. Repræsentanten fremhævede, at Holland og Spanien også havde indført refusion af registreringsafgift ved eksport som følge af EU-retten, og at Norge havde gjort det som følge af EØS-retten. Dette indikerede, at "samme transaktion" (eksport af en bil fra én medlemsstat til en anden) blev behandlet forskelligt, hvilket ifølge Marcandi-dommen (præmis 64) kunne medføre pligt til forelæggelse.

Repræsentanten fremlagde oversættelser af spansk lovgivning for at understøtte argumentet om tilpasning til EU-retten:

Motorstyrelsens bemærkninger

Motorstyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste afgørelsen. De anførte, at der ikke var grundlag for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, da der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter. De fandt heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32. Motorstyrelsen bemærkede desuden, at Marcandi-dommen ikke kunne anvendes, da den vedrører harmoniserede momsregler, mens registreringsafgiften ikke er harmoniseret i EU.