Momsbehandling af elbilopladning via formidler: Momslovens kvalificering som levering af varer og kommissionsaftale

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvordan levering af elektricitet til opladning af elkøretøjer gennem et mellemliggende selskab, Digital Charging Solutions GmbH (DCS), skal kvalificeres i momsmæssig henseende efter EU’s momsdirektiv (2006/112/EF). DCS, der er et tysk selskab uden fast forretningssted i Sverige, giver elbilbrugere i Sverige adgang til et netværk af ladestationer, der drives af forskellige operatører.

Brugerne autentificerer sig via et kort eller en app leveret af DCS og opkræves månedligt af DCS for dels den forbrugte elektricitet (en variabel omkostning), dels et fast gebyr for netværksadgang og tilknyttede ydelser (information, ruteplanlægning).

Skatteverket anfægtede en svensk forhåndsbesked, der fastslog, at transaktionen udgjorde én sammensat ydelse med levering af elektricitet som hovedydelse. Kernen i tvisten var, om denne kædetransaktion – operatør til DCS og DCS til bruger – skulle anses for to successive leveringer af varer, på trods af at elbilbrugeren selv kontrollerer alle væsentlige parametre for opladningen (mængde, tidspunkt, sted og anvendelse af elektriciteten).

Præjudicielle spørgsmål

Högsta förvaltningsdomstolen forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen:

Domstolen fastslog, at levering af elektricitet til opladning af elkøretøjer i et offentligt netværk er en levering af varer. Dernæst fastslog Domstolen, at den mellemliggende transaktion, hvor DCS agerer mellem ladestationsoperatøren og elbilbrugeren, skal kvalificeres i henhold til retsfiktionen om kommissionsaftaler.

Afgørelse vedrørende transaktionskæden

Domstolen afviste at anvende retspraksis fra sager om brændstofkort (som Auto Lease Holland), hvor formidleren i realiteten fungerede som kreditgiver, da DCS’s forretningsmodel i hovedsagen adskilte sig væsentligt. Især den faste månedlige afgift for netværksadgang, uafhængig af elforbruget, modsiger eksistensen af en kreditmekanisme.

Domstolen fandt, at transaktionskæden, hvor DCS giver adgang til opladning i eget navn, men for brugerens regning, skal betragtes som en overdragelse i henhold til en kommissionsaftale om køb af varer, jf. momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra c).

• Denne bestemmelse skaber en retsfiktion om to successive leveringer af identiske varer (elektricitet):

  1. Levering fra ladestationsoperatøren til DCS (kommissionæren).
  2. Levering fra DCS til elbilbrugeren (kommittenten).

• Brugerens bevarede kontrol over mængde, tidspunkt og sted for opladningen er i overensstemmelse med kommissionsaftalens karakter, og forhindrer ikke anvendelsen af retsfiktionen.