Afvisning af præjudiciel anmodning: Den spanske justitssekretær (Secretario Judicial) anses ikke for at være en »national ret« i henhold til artikel 267 TEUF

Sagen omhandler en tvist mellem advokat Ramón Margarit Panicello og hans klient Pilar Hernández Martínez vedrørende betaling af salær for juridiske ydelser i en forældremyndighedssag. Advokaten anlagde et søgsmål vedrørende inddrivelse af skyldige salærer mod klienten i den særlige spanske procedure, hvor afgørelsen træffes af en Secretario Judicial (Justitssekretær) ved retten.

Secretario Judicial del Juzgado de Violencia sobre la Mujer Único de Terrassa rejste tvivl om, hvorvidt den nationale procedure for inddrivelse af salærer (reguleret af LEC’s artikel 35) var forenelig med EU-direktiverne om forbrugerbeskyttelse (Direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår og Direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis), idet proceduren hverken muliggjorde en ex officio kontrol af urimelige vilkår eller sikrede effektiv domstolsprøvelse.

Før behandlingen af de materielle EU-retlige spørgsmål var det afgørende, om Secretario Judicial kunne betragtes som en »ret« som omhandlet i artikel 267 TEUF, da den nationale lovgivning (LOPJ) kvalificerede justitssekretæren som en tjenestemand under Justitsministeriet, og proceduren var blevet kvalificeret som administrativ snarere end retlig af spanske forfatningsdomstole.

Domstolen fastslog, at den ikke havde kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, da den forelæggende spanske Secretario Judicial (Justitssekretær) ikke opfyldte kriterierne for at være en »ret« i henhold til artikel 267 TEUF.

Manglende domstolsfunktion og uafhængighed

Domstolen analyserede de traditionelle kriterier for en »ret« (oprettet ved lov, permanent, obligatorisk retsinstans, kontradiktorisk sagsbehandling, anvender retsregler og er uafhængig).

Det blev konkluderet, at Secretario Judicial i forbindelse med behandlingen af søgsmål vedrørende inddrivelse af skyldige salærer ikke udøvede en domstolsfunktion og manglede den nødvendige uafhængighed:

• Procedurens karakter: Søgsmålet om inddrivelse af salærer har en rent accessorisk og fakultativ karakter og er klassificeret som en administrativ procedure, der befinder sig i periferien af det nationale retssystem. Afgørelserne opnår ikke materiel retskraft (res judicata).
• Uafhængighed (Eksternt aspekt): Selvom Justitssekretæren handler objektivt (internt aspekt), opfylder vedkommende ikke kravet om ekstern uafhængighed, da vedkommende i denne funktion modtager og er bundet af instrukser fra sine hierarkisk overordnede og er en del af justitsadministrationen under Justitsministeriet.

Da ikke opfyldte kriteriet om uafhængighed og ikke udøvede en fuldstændig retslig myndighed, fandt Domstolen, at den ikke var kompetent. Domstolen bemærkede, at det i givet fald tilkom fuldbyrdelsesdomstolen at rejse spørgsmål, hvis den var forpligtet til at kontrollere urimelige kontraktvilkår .