Fortolkning af artikel 355 TEUF: Tjenesteydelser mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige udgør en rent intern situation

The Gibraltar Betting and Gaming Association Limited (GBGA), som repræsenterer spiludbydere primært baseret i Gibraltar, anlagde sag mod de britiske skattemyndigheder (HMRC) for at anfægte lovligheden af en ny afgiftsordning indført ved Finance Act 2014.

Den nye ordning ændrede beskatningen af fjernspil fra et 'leveringsstedsprincip' til et 'forbrugsstedsprincip', hvilket betød, at Gibraltar-baserede operatører, der leverede tjenester til kunder i Det Forenede Kongerige, nu blev underlagt britisk skat.

GBGA gjorde gældende, at denne afgift udgjorde en restriktion og forskelsbehandling i strid med artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser. Sagens kerne var, om samhandelen mellem Gibraltar og Det Forenede Kongerige juridisk set skulle betragtes som grænseoverskridende handel mellem to EU-områder eller som en rent intern situation.

Gibraltars status i EU-retten

Gibraltar er i henhold til artikel 355, stk. 3, TEUF et europæisk område, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat (Det Forenede Kongerige), og EU-retten finder derfor anvendelse. Spørgsmålet var, om denne status var tilstrækkelig til at skabe det nødvendige grænseoverskridende element i forhold til Storbritannien for at aktivere artikel 56 TEUF.

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at levering af tjenesteydelser fra erhvervsdrivende etableret i Gibraltar til personer etableret i Det Forenede Kongerige, i EU-retlig henseende, udgør en situation, hvor samtlige elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat (en rent intern situation).

Da der er tale om en rent intern situation, finder artikel 56 TEUF ikke anvendelse, og Domstolen afviste derfor at besvare de øvrige spørgsmål om, hvorvidt afgiftsordningen udgjorde en restriktion eller om den kunne begrundes.

Domstolens ræsonnement

Domstolen anerkendte, at Gibraltar ikke er en integreret del af Det Forenede Kongerige, men understregede, at for så vidt angår anvendelsen af de grundlæggende friheder, skal de to områder betragtes som ét:

• Selvom artikel 355, stk. 3, TEUF udvider anvendelsen af EU-retten til Gibraltar, fornægter det ikke den konstitutionelle forbindelse, hvor Det Forenede Kongerige har påtaget sig forpligtelserne over for de øvrige medlemsstater vedrørende anvendelsen af EU-retten på Gibraltars område.
• En sidestilling af samhandelen med samhandel mellem to medlemsstater ville være i strid med den forbindelse, der er anerkendt i artikel 355, stk. 3, TEUF.
• Domstolen henviste til tidligere retspraksis vedrørende Kanaløerne, hvor den fastslog, at områder, der ikke er en del af medlemsstaten, men hvis udenrigsanliggender varetages af denne, skal behandles som én enkelt medlemsstat for så vidt angår de grundlæggende friheder.