Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Spanien
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Rådet for Den Europæiske Union
Kongeriget Spanien anlagde annullationssøgsmål mod Rådets forordning (EU) nr. 1367/2014, som fastsatte de samlede tilladte fangstmængder (TAC) for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016. Sagens kerne drejede sig om fastsættelsen af en fælles TAC for skolæst (Roundnose grenadier) og nordlig skolæst (Roughhead grenadier) i to forvaltningsområder (5B67 og 8X14).
Spanien gjorde gældende, at Rådet havde overskredet sine beføjelser og tilsidesat centrale EU-retlige principper – særligt princippet om relativ stabilitet i fiskeriet – ved at anvende en fordelingsnøgle, der udelukkende var baseret på historiske fangster af skolæst, og ignorerede Spaniens indberettede historiske fangster af nordlig skolæst.
Den fælles TAC blev vedtaget på baggrund af videnskabelige rapporter, primært fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Disse rapporter viste betydelige forskelle mellem officielle spanske indberetninger og observationer af fangster af nordlig skolæst. Da de to arter er praktisk talt umulige at skelne, når de er forarbejdede (hovedafskåret og frosset), opstod der tvivl om troværdigheden af indberetningerne. Rådet fastsatte derfor den fælles TAC som en bevarelsesforanstaltning under henvisning til forsigtighedsprincippet for at forhindre, at den primære art (skolæst) blev overfisket gennem fejlagtig indberetning som nordlig skolæst.
| Part | Hovedpåstand | Centrale Argumenter |
|---|---|---|
| Kongeriget Spanien | Annullation af forordning 1367/2014 | Rådet overskred skøn ved at fastsætte fælles TAC uden tilstrækkelig videnskabelig data og tilsidesatte princippet om relativ stabilitet ved at ignorere Spaniens historiske fangster af nordlig skolæst. Tilsidesættelse af proportionalitet og ligebehandling. |
| Rådet (støttet af Kommissionen) | Frifindelse | Handling var nødvendig under forsigtighedsprincippet grundet mistanke om fejlagtig indberetning. Rådet har vid skønsmargin, og princippet om relativ stabilitet kan ikke anvendes på tvivlsomme data, da det ville skabe en uretmæssig permanent fordel for én medlemsstat. |
Domstolen afviste Kongeriget Spaniens annullationssøgsmål i dets helhed og fastslog, at Rådet ikke havde tilsidesat de EU-retlige principper, som Spanien havde påberåbt sig.
Domstolen understregede, at EU-lovgiver (Rådet) har en vid skønsbeføjelse ved fastsættelsen af TAC’er og fordelingen af fiskerimuligheder i komplekse økonomiske og biologiske situationer. Kontrollen er derfor begrænset til at undersøge, om Rådet har begået en åbenlys fejl eller magtfordrejning.
Domstolen bekræftede, at Rådet lovligt kunne vedtage en fælles TAC i mangel af fyldestgørende videnskabelige oplysninger, da dette var i overensstemmelse med den forsigtighedstilgang (forsigtighedsprincippet) i fiskeriforvaltningen, som er fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordningen om den fælles fiskeripolitik.
"I overensstemmelse med definitionen heraf i forordningens artikel 4, stk. 1, nr. 8), indebærer denne tilgang, at manglende relevante videnskabelige oplysninger ikke bør betragtes som en gyldig grund til at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter..."
Vedrørende relativ stabilitet fandt Domstolen, at Rådet var berettiget til ikke at tage hensyn til Spaniens historiske fangstopgørelser af nordlig skolæst. Dette skyldtes, at videnskabelig rådgivning havde rejst tvivl om tallenes troværdighed, og en hensyntagen hertil ville have skabt en varig fordel baseret på potentielt fejlagtige data (præmis 60). Dette faldt inden for Rådets skønsmargin og udgjorde ikke en tilsidesættelse af princippet om relativ stabilitet.
Domstolen afviste proportionalitetsanbringendet, idet den fælles TAC ikke var åbenbart uhensigtsmæssig. Målet var at beskytte skolæsten mod overfiskeri som følge af fejlagtig indberetning, samtidig med at muligheden for senere at fastsætte præcise kvoter blev opretholdt, hvis pålidelige data blev fremlagt. Spanien godtgjorde ikke, at en mindre indgribende foranstaltning kunne have opnået samme beskyttelsesniveau.
Endelig blev ligebehandlingsprincippet ikke tilsidesat, da Spanien ikke formåede at bevise, at de sammenlignelige sager, landet havde henvist til (vedrørende demersal rødfisk eller bars), var kendetegnet ved de samme unikke omstændigheder, nemlig den alvorlige tvivl om dataenes troværdighed og den fysiske sammenblanding af de to arter.

Nye EU-regler om beregningsmetoden for fartøjsførerens fejlskøn i logbogen er trådt i kraft. Reglerne for usorterede landinger i en listet havn trådte i kraft 10.07 2024, og med ikrafttrædelse af den reviderede kontrolbekendtgørelse den 1. oktober 2025, kan reglerne nu anvendes i Danmark.


Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen anlagde annullationssøgsmål mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande. Parlamentet og Kommissionen mente, at Rådet havde valgt et forkert retsgrundlag (artikel 43, stk. 3, TEUF) og at forordningen burde være vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF.
Sagen drejede sig om fortolkningen af artikel 43 TEUF, særligt afgrænsningen mellem stk. 2 (den almindelige lovgivningsprocedure) og stk. 3 (Rådets beføjelser til at fastsætte fiskerimuligheder). Parlamentet og Kommissionen argumenterede for, at stk. 3 kun omfatter rent tekniske gennemførelsesforanstaltninger, mens Rådet mente, at bestemmelsen også omfatter foranstaltninger, der går ud over den snævre fastsættelse af fiskerimuligheder.
Der er nu truffet afgørelse i voldgiftssagen mellem EU og UK, hvor Voldgiftsretten finder, at det britiske forbud var et uforholdsmæssigt stort indgreb i tobisfiskeriet.
Fra den 12. december 2025 ophæves de hidtidige fangstrejserationer for fiskeri efter rødtunge i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Republikken Polen intervenerede til støtte for Rådets påstande.
Domstolen skulle tage stilling til, om Rådet med rette havde anvendt artikel 43, stk. 3, TEUF som retsgrundlag for forordningen, eller om forordningen skulle have været vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 43, stk. 2, TEUF.
Domstolen annullerede forordningen, men opretholdt dens virkninger i en begrænset periode.

Sagen omhandler en appel af Gérard Buono m.fl. og Syndicat des thoniers méditerranéens (STM) m.fl. mod Europa-Kommission...
Læs mere
Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen anlagde annullationssøgsmål mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende Råde...
Læs mere