Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jürimäe
Sagen vedrører en præjudiciel hasteprocedure (PPU) fra Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) om fortolkningen af begreberne »judiciel myndighed« og »retsafgørelse« i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre (EAW).
Tvisten opstod i forbindelse med fuldbyrdelsen af en EAW udstedt af Rikspolisstyrelsen (den svenske rigspolitistyrelse) mod den polske statsborger Krzysztof Marek Poltorak med henblik på fuldbyrdelsen af en frihedsstraf i Sverige.
Den fuldbyrdende nederlandske ret (Rechtbank Amsterdam) rejste tvivl om, hvorvidt en national politimyndighed som Rikspolisstyrelsen kunne anses for at være en »judiciel myndighed« i rammeafgørelsens forstand, og om den udstedte EAW dermed udgjorde en »retsafgørelse«, der skulle anerkendes under princippet om gensidig anerkendelse.
De centrale spørgsmål forelagt Domstolen var:
Domstolen fastslog, at begrebet »judiciel myndighed« er et selvstændigt EU-retligt begreb, og at en national politimyndighed ikke er omfattet heraf, selv når den udsteder EAW'en med henblik på fuldbyrdelse af en allerede retskraftig dom.
Domstolen begrundede sin afgørelse med følgende hovedpunkter:
Da Rikspolisstyrelsen er en politimyndighed under den udøvende magt, der ikke yder den fornødne retsgaranti på udstedelsesstadiet, kan den ikke anses for at være en judiciel myndighed. Følgelig er den EAW, den udstedte, ikke en »retsafgørelse« i rammeafgørelsens forstand, og den fuldbyrdende myndighed (Nederlandene) er derfor ikke forpligtet til at anerkende og fuldbyrde den.
Domstolen afviste desuden anmodningen fra den nederlandske regering og Kommissionen om at begrænse dommens virkninger i tid (ratione temporis), da der ikke var tale om en objektiv og betydelig usikkerhed vedrørende EU-rettens rækkevidde, idet Sveriges praksis tidligere var blevet kritiseret af Rådet.

Ny dom fra EU-Domstolen præciserer ansvarsfordelingen, når et medlemsland nægter at modtage en asylansøger efter Dublin-forordningen.


Dette lovforslag har til formål at implementere EU-direktiv 2023/1544 i dansk ret. Direktivet er en del af EU's e-bevispakke, som skal gøre det lettere og mere effektivt for retshåndhævende myndigheder at indhente elektronisk bevismateriale (f.eks. e-mails, beskeder eller abonnentoplysninger) fra tjenesteudbydere, der opererer i andre EU-lande, til brug i straffesager.
I en stadig mere digitaliseret verden er elektroniske beviser afgørende i efterforskningen af kriminalitet. Udfordringen er ofte, at tjenesteudbyderen, der opbevarer data, er etableret i et andet land end den efterforskende myndighed. Lovforslaget skal skabe en klar juridisk ramme for, hvordan danske tjenesteudbydere skal håndtere anmodninger om data fra andre EU-lande.
Cheferne for EU’s retlige og indre anliggender har i Wien markeret 25-året for EU’s rettighedscharter og koordineret fremtidens sikkerhedsindsats.
Europol adresserer misforståelser om brugen af Schengen Information System (SIS) i forbindelse med ukrainske flygtninge.
På grund af Danmarks retsforbehold deltager Danmark ikke i alle relevante EU-retsakter på området, herunder forordning (EU) 2023/1543. Derfor kan en repræsentant i Danmark ikke modtage og efterleve alle typer afgørelser fra andre medlemsstater. Lovforslaget løser dette ved at kræve, at repræsentanten udpeges i et andet EU-land, der deltager fuldt ud i samarbejdet.
Lovforslaget gælder for tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, men som udbyder tjenester til brugere i andre EU-lande. De omfattede tjenester inkluderer:
Vigtig undtagelse: Tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark og udelukkende udbyder tjenester i Danmark, er ikke omfattet af loven.
Den centrale forpligtelse i lovforslaget er, at omfattede tjenesteudbydere skal udpege mindst én retlig repræsentant i en anden EU-medlemsstat. Denne repræsentant (en fysisk eller juridisk person) får til opgave at:
Tjenesteudbyderen skal sikre, at repræsentanten har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at varetage opgaven.
For at sikre lovens overholdelse foreslås følgende:
| Begivenhed | Dato |
|---|---|
| Lovens ikrafttrædelse | 18. februar 2026 |
| Frist for eksisterende udbydere til at udpege repræsentant | 18. august 2026 |
| Frist for nye udbydere til at udpege repræsentant | Senest 6 måneder efter påbegyndelse af tjenesteudbud |
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige, som kan dækkes inden for de eksisterende økonomiske rammer. For erhvervslivet vil der være administrative omkostninger forbundet med at udpege og drive en retlig repræsentant i udlandet. De samlede omkostninger vurderes dog ikke at overstige 4 mio. kr. årligt.
Kulturministeriet har sendt fire udkast til bekendtgørelser i høring. Disse bekendtgørelser skal implementere et nyligt ...
Læs mereDette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, har til formål at styrke indsatsen mod terrorisme og radikalisering i d...
Læs mere