Miljø: Udelukkelse af IED-dispensationer ved overskridelse af luftkvalitetsnormer – Kumulativ effekt og miljøplaner

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Bulgariens øverste forvaltningsdomstol (Varhoven administrativen sad) vedrørende fortolkningen af EU’s miljødirektiver i forbindelse med ajourføringen af en integreret miljøgodkendelse for et stort kulfyret varmekraftværk, TETS Maritsa iztok 2, beliggende i en zone med vedvarende høj luftforurening.

Miljøorganisationer og græske borgere anfægtede den bulgarske miljømyndigheds afgørelse om at give kraftværket en dispensation, der fastsatte mindre strenge emissionsgrænseværdier for svovldioxid (SO2) end dem, der normalt er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT) i henhold til direktiv 2010/75/EU (IED).

Myndigheden havde begrundet dispensationen i, at overholdelse af BAT-niveauer (320 mg/Nm3 for SO2) ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for operatøren. I stedet blev der fastsat emissionsniveauer, der potentielt tillod op til 570 mg/Nm3, på trods af at lokalområdet (Galabovo kommune) allerede systematisk overskred luftkvalitetsgrænseværdierne for SO2 fastsat i direktiv 2008/50/EF (Luftkvalitetsdirektivet). Desuden stred dispensationen mod den lokale luftkvalitetsplan, som foreskrev et minimumsafsvovlingsniveau på 98% for at nedbringe forureningen.

Hovedspørgsmålene fokuserede på, hvorvidt den kompetente myndighed i IED-godkendelsesprocessen skal vurdere den kumulative effekt af emissionerne og er bundet af kravene i den lokale luftkvalitetsplan, når der gives en dispensation, der potentielt bidrager til fortsat overskridelse af EU's luftkvalitetsnormer.

Domstolen fastslår, at den kompetente myndighed skal afslå en ansøgning om dispensation fra emissionsgrænseværdier i henhold til artikel 15, stk. 4, i IED, hvis dispensationen kan bidrage til overskridelsen af de bindende luftkvalitetsnormer eller modvirke foranstaltningerne i de lokale luftkvalitetsplaner.

Vurdering af væsentlig forurening og kumulative effekter

Dispensationen i henhold til IED Artikel 15, stk. 4, er betinget af, at der ikke forårsages en »væsentlig forurening«, og at der opnås et »højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed«.

• Domstolen fastslår, at en vedvarende overskridelse af EU’s grænseværdier for luftkvalitet (fastsat i Direktiv 2008/50/EF) for SO2 nødvendigvis må anses for at udgøre »væsentlig forurening«.
• På grund af forsigtighedsprincippet og kravet om højt beskyttelsesniveau må dispensation ikke gives, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt mindre strenge emissionsgrænseværdier vil medføre væsentlig forurening.
• Den kompetente myndighed skal foretage en samlet vurdering, der tager hensyn til alle forureningskilder og deres kumulative virkning for at sikre, at de samlede emissioner ikke overskrider luftkvalitetsgrænseværdierne.