Anvendelse af forsvarsrettigheder ved kropsvisitation: Direktiv 2012/13 og 2013/48 gælder uafhængigt af national status som 'mistænkt'

Ret til advokatbistand ved kropsvisitation

Artikel 3 i direktiv 2013/48 er ikke til hinder for, at en mistænkt udsættes for kropsvisitation og beslaglæggelse uden advokatbistand i den indledende fase. Domstolen kræver dog, at den nationale ret i hvert enkelt tilfælde foretager en efterprøvelse af, om advokatbistand var objektivt nødvendig for effektivt at sikre personens ret til forsvar, baseret på samtlige relevante omstændigheder.

• Ny § 79 d: Videregivelse og optagelse af fotografier: Der indføres en ny bestemmelse, der præciserer, at politiet kan videregive fotografier af personer, der er idømt opholds- eller kontaktforbud. Dette skal hjælpe med at håndhæve forbuddene.
• Politiet får en specifik hjemmel til at optage nye personfotografier af dømte personer til dette formål, hvis eksisterende billeder er uegnede eller mangler.

Ændringer i Retsplejeloven (§ 2)

• Samarbejde med EPPO (§ 107 a): Der skabes en klar lovhjemmel for, at danske myndigheder og domstole kan samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om gensidig retshjælp i straffesager.
• GPS-sporing uden retskendelse (§ 791 a): Politiet får mulighed for at registrere en persons færden med GPS uden en forudgående retskendelse. Dette gælder dog ikke, hvis placeringen af GPS-udstyret kræver adgang til boliger, aflåste genstande eller ejendom tilhørende en ikke-mistænkt. I disse tilfælde kræves fortsat retskendelse.
• Blokering af hjemmesider (§ 791 d): Anvendelsesområdet for blokering af hjemmesider udvides til at omfatte en række former for økonomisk kriminalitet, herunder phishing (straffelovens §§ 279, 279 a), databedrageri, afpresning og hvidvask.
• Politiet får mulighed for at træffe beslutning om blokering uden forudgående retskendelse, hvis formålet ellers ville forspildes. Sagen skal efterfølgende forelægges retten inden for 24 timer.
• Offentliggørelse af fotos af kendte mistænkte (§ 820): Der indføres en ny bestemmelse, der giver politiet adgang til at offentliggøre fotografi og identitet på en kendt mistænkt i sager om alvorlig kriminalitet (straframme på 6 år eller mere). Formålet er at identificere vidner, hvis forklaringer er af afgørende betydning for sagen.

Ændringer i Færdselsloven (§ 3)

• Strafansvar for enkeltmandsvirksomheder (§ 118 c): Det bliver muligt at pålægge enkeltmandsvirksomheder strafansvar for hastighedsovertrædelser konstateret ved automatisk trafikkontrol (ATK), uanset virksomhedens størrelse og organisation. Dette fraviger de normale regler i straffeloven.

Ændringer i Hjemrejseloven (§ 4)

• Videoretsmøder ved varetægtsfængsling (§ 14): Der indføres udvidet adgang til at anvende telekommunikation med billede ved det første retsmøde om varetægtsfængsling af en udlænding, der skal udsendes efter en endelig udvisningsdom. Dette skal effektivisere processen, når udlændingen er frihedsberøvet.

Ændringer i Lov om politiets virksomhed (§ 5)

• Stikprøvekontrol for eksplosivstoffer (§ 5 a): Politiet får bemyndigelse til at oprette zoner, hvor de kan foretage stikprøvevis kontrol for eksplosivstoffer. Dette kan ske ved besigtigelse af en persons legeme, tøj og genstande uden en konkret mistanke. Beføjelsen gælder på steder, hvor der i forvejen er forbud mod at bære knive (f.eks. i nattelivet).

Ændringer i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (§ 6)

Lovforslaget indeholder en række ændringer for at effektivisere og smidiggøre processen i Ungdomskriminalitetsnævnet:

• Øget brug af straksreaktioner (§ 12): Betingelsen om, at den unge skal have konstaterede adfærdsproblemer for at blive pålagt en straksreaktion (f.eks. samfundsnyttigt arbejde), fjernes for at øge brugen af reaktionen.
• Undtagelse fra nævnsbehandling (§ 36 a): Der indføres en mulighed for, at kommunen kan indstille, og nævnet kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, hvis barnet eller den unge har en svært nedsat psykisk funktionsevne.
• Effektivisering af afgørelser: Nævnets formand eller næstformand får kompetence til at træffe afgørelse på skriftligt grundlag i flere sagstyper, f.eks. ved afvisning af sager pga. den unges alder eller udsættelse af en sag pga. manglende oplysninger.
• Forbedret sagsoplysning (§ 31 og § 34): Kommunen får mulighed for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren (med samtykke) og skal i indstillingen til nævnet vurdere forældrenes kompetencer.
• Smidigere overgange (§ 22 og § 23): Procedurerne for overgangen fra en anbringelse under ungdomskriminalitetsloven til en indsats efter serviceloven præciseres, så kompetencen til at forlænge en anbringelse overgår til kommunens børn- og unge-udvalg, når forbedringsforløbet udløber.
• Organisatoriske ændringer (§ 8 og § 9): Ungdomskriminalitetsnævnet får selv ansvaret for at fastsætte sin forretningsorden. Nævnets sekretariat flyttes fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen pr. 1. januar 2023.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde (§ 7 og § 8)

• Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
• Undtagelser: Bestemmelsen om samarbejde med EPPO træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De organisatoriske ændringer for Ungdomskriminalitetsnævnet træder i kraft den 1. januar 2023.
• Loven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning.