Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Rosas
Generaladvokat
Saugmandsgaard Øe
Central Bank of Iran (CBI) appellerede Den Europæiske Unions Rets (Retten) dom af 25. marts 2015, som fastholdt Rådets afgørelse om at inkludere CBI på listen over enheder omfattet af restriktive foranstaltninger (sanktioner) mod Iran. Sanktionerne, fastsat i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og forordning nr. 267/2012, indebar indefrysning af midler.
CBI's listeføring blev suppleret med begrundelsen, at banken "yder finansiel støtte til den iranske regering", hvilket faldt ind under kriteriet for materiel, logistisk eller økonomisk støtte, der muliggør Irans nukleare spredningsaktiviteter. CBI anfægtede, at dens almindelige centralbankfunktioner, såsom regnskabsføring og valutatransaktioner for regeringen, ikke udgjorde den krævede kvalitative eller kvantitative "støtte" i sanktionsøjemed.
CBI fremsatte fire appelanbringender, der primært vedrørte Retten manglende anerkendelse af et åbenbart urigtigt skøn (misbrug af begrebet "finansiel støtte"), tilsidesættelse af begrundelsespligten, krænkelse af retten til forsvar (manglende fremlæggelse af beviser) og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ejendomsretten.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om CBI's lovbestemte opgaver som centralbank automatisk kunne kvalificeres som "finansiel støtte" til regeringen i en grad, der berettigede sanktioner, og om Rådet dermed havde opfyldt sine forpligtelser vedrørende begrundelse og retssikkerhed over for banken.
Domstolen (Anden Afdeling) forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede dermed Rettens dom om, at Rådets listeføring af Central Bank of Iran var lovlig.
Domstolen fastslog, at Retten med rette havde konkluderet, at CBI's funktioner som Irans centralbank udgjorde tilstrækkelig støtte til at opfylde kriteriet for indefrysning af midler.
Domstolen afviste alle fire anbringender med følgende begrundelser:
| Appelpunkt | CBI's påstand | Domstolens afgørelse | Ræsonnement (Domstolens bemærkninger) |
|---|
| 1. Åbenbart urigtigt skøn (Finansiel støtte) | Almindelige centralbankydelser udgør ikke kvalificeret "støtte" til nuklear spredning. | Afvist | CBI's ydelser (regnskabsføring, finansielle transaktioner) yder materiel, logistisk og økonomisk støtte til regeringen, som kan fremme nuklear spredning ved at frigøre andre ressourcer (præmis 45). |
| 2. Begrundelsespligten | Den anførte begrundelse ("yder finansiel støtte") var for uklar. | Afvist | Begrundelsen var tilstrækkelig, idet CBI's rolle som centralbank og dens lovbestemte funktioner i henhold til Irans monetære lovgivning var offentligt kendte omstændigheder, som CBI var bekendt med (præmis 25-26). |
| 3. Retten til forsvar | CBI blev ikke meddelt dokumentation/beviser forud for beslutningen. | Afvist | Da begrundelsen vedrørte CBI's offentligt kendte og lovbestemte funktioner, var Rådet ikke forpligtet til at fremlægge yderligere dokumentation eller beviser for de specifikke ydelser (præmis 37-38). |
| 4. Proportionalitet | Sanktionerne var uforholdsmæssige i forhold til de forfulgte mål. | Afvist | De restriktive foranstaltninger forfølger det almene mål om international fred og sikkerhed. Byrden for CBI (som kun vedrørte en del af dens aktiver med mulighed for frigivelse) var ikke uforholdsmæssig i forhold til dette vigtige mål (præmis 53-54). |

EU-Rådet har officielt tilføjet Den Iranske Revolutionsgarde (IRGC) til unionens terrorliste under gældende sanktionsregler.


Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at skærpe straffen for overtrædelse af internationale restriktive foranstaltninger (sanktioner) ved at ændre straffelovens § 110 c. Forslaget er en reaktion på EU's nye sanktionsdirektiv (2024/1226), som Danmark, på trods af retsforbeholdet, vælger at tilpasse sig for at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af EU-sanktioner.
Lovforslaget skal styrke Danmarks indsats mod omgåelse af internationale sanktioner, herunder dem rettet mod Rusland. Ved at hæve strafferammerne markant ønsker regeringen at sende et klart signal om, at overtrædelser af sanktioner er en alvorlig forbrydelse med alvorlige konsekvenser. Målet er at skabe en stærkere afskrækkende effekt og harmonisere det danske strafniveau med de minimumskrav, der stilles i EU's sanktionsdirektiv.
Indefrysning af aktiver kan ske for ikke-listeførte selskaber, hvis de kontrolleres af personer omfattet af EU's sanktioner.
EU-Rådet har vedtaget restriktive foranstaltninger over for 16 personer og tre enheder, der holdes ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.
Lovforslaget indebærer en række centrale ændringer i straffelovens § 110 c, som omhandler brud på FN- og EU-sanktioner.
Den mest markante ændring er en betydelig forhøjelse af strafferammerne:
| Overtrædelse | Nuværende strafferamme (§ 110 c) | Foreslået strafferamme (§ 110 c) |
|---|---|---|
| Forsætlig (normal) | Bøde eller fængsel indtil 4 måneder | Fængsel indtil 5 år |
| Forsætlig (skærpende omstændigheder) | Fængsel indtil 4 år | Fængsel indtil 8 år |
| Uagtsom | Bøde eller fængsel indtil 2 år | Bøde eller fængsel indtil 3 år |
Der indsættes to nye stykker i § 110 c for at dække specifikke handlinger:
For at sikre, at loven dækker alle relevante EU-retsakter, ændres formuleringen i § 110 c, stk. 3:
Dette præciserer, at bestemmelsen omfatter alle typer af restriktive foranstaltninger vedtaget af EU, uanset om det er forordninger, afgørelser eller andre retsakter.
Under høringsperioden kom der bemærkninger fra flere organisationer:
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at sikre en hurtig implementering af de nye regler. Lovændringen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sagen drejer sig om Finansiel Stabilitets krav mod en række tidligere ledende medarbejdere og eksterne revisorer i en ba...
Læs mereDette udkast til en bekendtgørelse fra Justitsministeriet har til formål at implementere EU's restriktive foranstaltning...
Læs mere
Sø- og Handelsretten: Korrektion af FX Optioner efter SNB's Ophævelse af Fastkurspolitik