Anvendelsesområde for Bruxelles I-forordningen (1215/2012): International organisations eksekutionsimmunitet og ophævelse af sikrende arrest

Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen/Recast) i en tvist, der involverede den internationale militære organisation Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE), som er hjemmehørende i Belgien, og Supreme Site Services GmbH m.fl. (Supreme-selskaberne).

Tvisten udspringer af et påstået kontraktbrud i forbindelse med levering af brændstof til SHAPE til brug for NATO’s ISAF-mission i Afghanistan. Supreme-selskaberne havde opnået tilladelse fra en nederlandsk ret til at foretage en sikrende arrest i deponeringsmidler, som SHAPE havde i en belgisk bank. SHAPE anlagde derefter sag i Nederlandene med påstand om ophævelse af arresten, idet organisationen påberåbte sig folkeretlig eksekutionsimmunitet i henhold til Pariserprotokollen.

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om et sådant søgsmål om ophævelse af en sikrende foranstaltning, hvor immunitet gøres gældende, falder ind under forordningens materielle anvendelsesområde som en »civil- og handelsretlig sag« (artikel 1, stk. 1), og om retterne i fuldbyrdelseslandet (Belgien, hvor arresten blev foretaget) havde enekompetence (artikel 24, nr. 5).

Domstolen fastslog, at en sag anlagt af en international organisation, der påberåber sig eksekutionsimmunitet for at opnå ophævelse af en sikrende arrest, falder inden for det civil- og handelsretlige område, forudsat at hovedtvisten ikke er baseret på udøvelse af offentligretlige beføjelser (acta jure imperii).

Afgørelse vedrørende anvendelsesområdet (Art. 1, stk. 1)

Domstolen udtalte, at afgørelsen af, om søgsmålet er civilretligt, afhænger af karakteren af de rettigheder, arresten skulle sikre. Da hovedsagen udsprang af et kontraktforhold (leveringsaftale), betragtes dette som en handling foretaget jure gestionis (som en privatpart).

• Den omstændighed, at den internationale organisation efterfølgende anvender de leverede varer til et offentligt formål (fredsbevarende mission), er ikke i sig selv tilstrækkelig til at klassificere handlingen som udøvelse af offentligretlige beføjelser i EU-rettens forstand.
• Påberåbelsen af eksekutionsimmunitet udelukker ikke automatisk tvisten fra forordningens anvendelsesområde.

Afgørelse vedrørende enekompetence (Art. 24, nr. 5)

Domstolen konkluderede, at en sag om ophævelse af en sikrende arrest, der er foretaget i en anden medlemsstat, ikke er omfattet af enekompetencen i artikel 24, nr. 5), for retterne i den medlemsstat, hvor arresten er foretaget.

• Enekompetencen i artikel 24, nr. 5), vedrører udelukkende sager om af retsafgørelser.