Energiklagenævnets afgørelse om tildeling af CO2-kvoter til LMK Vej A/S' Vandel Asfaltfabrik

Energiklagenævnet havde i den parallelle sag af 17. marts 2006 (J.nr. 531-16) afvist klagen fra Colas Danmark A/S med henvisning til, at nævnet alene var kompetent til at behandle klager over afgørelser vedrørende datagrundlaget efter Lov om CO2-kvoter § 16, stk. 6, og ikke selve kvotetildelingen.

Energiklagenævnet afviste Asfaltindustriens klage af 20. februar 2006 på vegne af LMK Vej A/S.

Begrundelse for afvisning

Nævnet bemærkede, at udgangspunktet for administrativ rekurs er en fuldstændig efterprøvelse af sagens faktum og retlige spørgsmål. Dog kan klageregler begrænse rekursinstansens prøvelse til bestemte elementer af den påklagede afgørelse.

Det følger af Lov om CO2-kvoter § 34, stk. 3, at Energiklagenævnet med hensyn til afgørelser efter lovens kapitel 4 om tildeling af kvoter alene er kompetent til at behandle klager over afgørelser efter Lov om CO2-kvoter § 16, stk. 6 om datagrundlag. Forarbejderne til Lov om CO2-kvoter § 34, stk. 3 understøtter denne begrænsning, idet de angiver, at loven entydigt fastlægger principperne for udmåling af kvoter, og at den samlede kvotemængde er fastlagt i loven, hvilket principielt ikke giver mulighed for at forøge kvotetildelingen til enkelte driftsledere.

Nævnet konstaterede, at Energistyrelsen havde lagt de af LMK Vej A/S indsendte data til grund for afgørelsen, og at der ikke var tvivl om datagrundlaget. Da den påklagede del af afgørelsen om kvotetildeling var truffet efter lovens kapitel 4, men ikke vedrørte en afgørelse efter Lov om CO2-kvoter § 16, stk. 6 om datagrundlag, havde Energiklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Klagen blev derfor afvist.

Virksomhedens klagepunkter

Klageren gjorde gældende, at afgørelsen var forkert og anførte flere hovedargumenter:

• Primært synspunkt: Produktionsenheden var idriftsat længe før 2004 (oprindeligt i 1975), og de efterfølgende produktionsstop skyldtes ejerskifter og tekniske problemer. Derfor skulle kvoterne tildeles på baggrund af historiske udledningsdata i henhold til CO2-kvoteloven § 16 og § 17.
• Subsidiært synspunkt: Hvis enheden blev anset for ny, burde kvotetildelingen ske analogt med nøgletallet for støbejernsproduktion, som angivet i lovens bilag 2, punkt 30. Dette ville resultere i en markant højere kvotetildeling og var tidligere blevet anvendt for enhedens forrige ejer.

Energistyrelsens argumentation

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at Energiklagenævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. Ifølge CO2-kvotelovens § 34, stk. 3 kan afgørelser om kvotetildeling efter lovens kapitel 4 (herunder § 19) ikke påklages, medmindre det drejer sig om en uenighed om datagrundlaget for historiske udledninger efter § 16, stk. 6, hvilket ikke var tilfældet her. Subsidiært mente styrelsen, at enheden reelt var en ny produktionsenhed, da den blev udskilt som en selvstændig virksomhed i september 2004 og genoptog produktionen i januar 2005 efter flere års stilstand.