Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En ansøger indsendte en ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse som energikonsulent med henblik på at udføre energimærkning af bygninger. Ansøgeren havde en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men Energistyrelsen vurderede, at den fremlagte dokumentation for praktisk erfaring ikke opfyldte de krav, der er fastsat i lovgivningen for at opnå en sådan godkendelse. Specifikt mente Energistyrelsen, at ansøgerens erfaring ikke var tilstrækkelig i omfang eller kompleksitet til at sikre den nødvendige faglige kompetence til at udføre energimærkning i henhold til gældende standarder.
Energistyrelsen meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til manglende opfyldelse af erfaringskravet. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en konkret vurdering af ansøgerens CV og de vedlagte referencer, som ikke i tilstrækkelig grad demonstrerede den krævede praktiske erfaring med energimæssige beregninger og vurderinger af bygningers energiforbrug. Energistyrelsen henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 5, stk. 2, litra a som grundlag for afgørelsen.
Ansøgeren valgte at klage over Energistyrelsens afgørelse til Energiklagenævnet. I klagen anførte ansøgeren, at den fremlagte erfaring burde være tilstrækkelig, og at Energistyrelsen havde fortolket erfaringskravet for restriktivt. Ansøgeren argumenterede for, at den opnåede erfaring fra tidligere projekter, selvom den ikke direkte var benævnt som 'energimærkning', indeholdt elementer og opgaver, der var direkte relevante og overførbare til energikonsulentarbejdet.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse om afslag på godkendelse som energikonsulent. Nævnet fandt, at Energistyrelsens vurdering af ansøgerens manglende praktiske erfaring var korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.
Nævnet lagde vægt på, at kravene til praktisk erfaring i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 5, stk. 2, litra a er specifikke og sigter mod at sikre, at energikonsulenter har en dokumenteret evne til at udføre komplekse energimæssige vurderinger. Selvom ansøgeren havde en relevant teoretisk baggrund og erfaring fra beslægtede områder, fandt nævnet, at den konkrete erfaring med energimærkning eller tilsvarende dybdegående energianalyser af bygninger ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Nævnet bemærkede, at formålet med erfaringskravet er at sikre en høj faglig standard og forbrugerbeskyttelse inden for energimærkningsområdet, og at en lempelig fortolkning af kravet ville underminere dette formål.
Nævnet konkluderede, at Energistyrelsens afgørelse var velbegrundet og i overensstemmelse med de administrative retningslinjer og lovgivningens intentioner.

Energistyrelsen åbner nu for ansøgninger til GEK-ordningen, hvor virksomheder kan blive godkendt til at udføre obligatoriske energi- og klimasyn.


Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent i bygningskategorien flerfamiliehuse samt handel, service og offentlige bygninger. Klageren, der er uddannet elektroinstallatør, havde tidligere været godkendt som energikonsulent i samme kategori siden 1997 og havde udarbejdet over 100 energimærker uden anmærkninger. Energistyrelsen begrundede afslaget med, at klagerens uddannelse ikke var opregnet som en af de umiddelbart godkendte uddannelser i henhold til den nye ordning, og at den heller ikke kunne sidestilles med en tilsvarende anerkendt uddannelse. Klageren blev dog tilbudt at dokumentere sine kvalifikationer ved at bestå en teoretisk prøve. Energiklagenævnet skulle vurdere, om Energistyrelsens afslag var berettiget ud fra klagerens uddannelsesmæssige kvalifikationer, idet klagerens erhvervserfaring var godkendt. Alle hidtidigt beskikkede energikonsulenter skulle ansøge om fortsat beskikkelse efter den nye lovgivning, der trådte i kraft pr. 1. januar 2006. Den tidligere godkendelse bortfaldt med den nye lovgivning. Energistyrelsen har i sin administration af kravene til den nye energikonsulentordning tilstræbt at efterkomme Folketingets, Rigsrevisionens og EU-direktivets forudsætninger om en høj faglig kvalitet i energimærkningen af bygninger. Dette er baggrunden for, at Energistyrelsen ikke umiddelbart har kunnet godkende de energikonsulenter i den ”gamle” ordning, som ikke har kunnet dokumentere besiddelsen af de teoretiske krav, uanset at konsulenterne er blevet godkendt i den gamle ordning. Det er Energistyrelsens vurdering, at de tidligere Registreringsudvalg har anlagt en lempeligere tærskel til den teoretiske dokumentation. Dertil kommer, at kravene til energikonsulenternes teoretiske kvalifikationer er blevet skærpet med vedtagelsen af det nye bygningsreglement, der i henhold til indfører krav om ”energirammer” ved udstedelse af bygningstilladelse for nyt byggeri. Dette har haft konsekvenser for energimærkningen af eksisterende bygninger, idet ”energirammen” for en bygning, det vil sige en beregning af energiforbruget ud fra en standardiseret metode, lægges til grund for mærkningen af bygningen. Gennemførelsen af denne beregning, der ikke er indgået i energimærkningen tidligere, stiller nye og skærpede krav til energikonsulenterne. For at sikre en ensartet behandling af alle ansøgere, har Energistyrelsen fastlagt et ensartet grundlag for vurderingen af de uddannelsesmæssige kvalifikationer af de ansøgere, som ikke besidder de i bekendtgørelsen nævnte uddannelser. Det fremgår således af dette grundlag, at ansøgerne skal dokumentere, at de samlet set har en uddannelse på niveau og med samme karakteristika som en professionsbachelor. Energistyrelsen har med hjemmel i opfordret klager til at dokumentere, at han opfylder de teoretiske og faglige kriterier gennem deltagelse i en adgangsprøve. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse af 22. maj 2006. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet i henhold til .
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.

Sagen omhandler Energistyrelsens afslag på en ansøgning om beskikkelse som energikonsulent for flerfamiliehuse samt hand...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på beskikkelse som energikonsulent for enfamiliehuse. Klageren, de...
Læs mereSammenfatning af Høringssvar: Bæredygtighedskrav til Biobrændsler og VEIII-direktiv Implementering