Energiklagenævnets stadfæstelse af Energistyrelsens delvise underkendelse af energibesparelser ved Sindal Biogas

Energiklagenævnets detaljerede gennemgang

Nævnet vurderede først spørgsmålet om partshøring efter Forvaltningsloven § 19 og fandt, at der ikke var sket en sagsbehandlingsfejl. Da klager var bekendt med de faktiske oplysninger om dokumentationsmanglerne, og den endelige afgørelse var mindre indgribende end det oprindelige udkast (delvis frem for fuld korrektion), var fornyet høring ikke påkrævet.

Vedrørende sagens kerne understregede nævnet, at det efter Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 12 påhviler netselskabet at dokumentere besparelserne. Nævnet udtalte:

"Det er Energiklagenævnets opfattelse, at en biomasseplan ikke i sig selv udgør tilstrækkelig dokumentation for energiproduktionen, idet biomasseplanen er et udtryk for en foreløbig produktionsplan over de forventede råvaremængder og produktionstal, hvorfor denne skal understøttes af konkret fakta i sagen."

Nævnet fandt det desuden dokumenteret, at produktionen i 2020 (80 GWh) var markant lavere end de forventede 181 GWh, hvilket svækkede troværdigheden af de indberettede tal yderligere.

Energiklagenævnet stadfæster Energistyrelsens afgørelse af 25. juni 2021.

Nævnet finder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at den indberettede energibesparelse på grundlag af biomasseplanen er realiseret. Klager har hverken fremlagt tilstrækkelig dokumentation for biomassernes specifikke biogaspotentialer eller for overholdelse af 75 %-kravet for egen-leverance af biomasse.

Energiklagenævnet tiltræder Energistyrelsens metode med at foretage en konkret vurdering baseret på faktiske målinger fra de seks bedste måneder efter projektets færdiggørelse. Selvom styrelsens beregningsmetodik ikke var fuldt gennemskuelig i afgørelsen, findes resultatet – en underkendelse på -23.249,894 MWh for klagers vedkommende – at være korrekt baseret på de foreliggende produktionstal. Klager skal derfor foretage den pålagte korrektion i sine indberetninger.

Sagens baggrund og de fem slutbrugere

Som led i sin tilsynspligt med energiselskabernes energispareindsats gennemførte Energistyrelsen en særkontrol. Klager fik i 2017 udtrukket seks sager til kontrol, hvoraf fem var genstand for denne sag.

Slutbruger 1: Klager indberettede en besparelse på 793,648 MWh fra 2014. Dokumentationen bestod af en tro- og loveerklæring om halmforbrug (600 baller à 550 kg) og en målerapport fra aktøren, der angav en virkningsgrad på 31,9 % for det gamle fyr. Energistyrelsen fandt dokumentationen utilstrækkelig og indstillede fuld korrektion, men accepterede senere en delvis korrektion baseret på klagers normberegninger.

Slutbruger 2: Klager indberettede en besparelse på 1.365,674 MWh fra 2015. Dokumentationen omfattede en e-mail fra slutbrugeren om halmforbrug (700 baller à 550 kg) og en måling, der viste en virkningsgrad på 16,1 % (dog anvendt 25 % i beregningen). Klager indsendte senere en DAKVE-rapport. Energistyrelsen fandt bruttoforbruget og virkningsgraden utilstrækkeligt dokumenteret, men foretog delvis korrektion baseret på normberegning.

Slutbruger 3: Klager indberettede en besparelse på 522 MWh fra 2015. Dokumentationen inkluderede en tro- og loveerklæring om halmforbrug (198.000 kg graddagekorrigeret til 274.000 kg) og en måling, der viste en virkningsgrad på 41 %. Energistyrelsen afviste dokumentationen for førforbrug og virkningsgrad samt graddagekorrektionen. Klager indsendte normberegninger, men Energistyrelsen afviste inklusion af et uopvarmet værkstedsareal og en 15 % korrektion af normforbruget.

Slutbruger 4: Klager indberettede en besparelse på 358,667 MWh fra 2015. Dokumentationen bestod af en tro- og loveerklæring om halmforbrug (100.000 kg graddagekorrigeret til 134.500 kg) og en referencemåling af virkningsgraden på en tilsvarende kedel (30,9 %). Energistyrelsen fandt dokumentationen utilstrækkelig og foretog delvis korrektion baseret på normberegninger.

Slutbruger 5: Klager indberettede en besparelse på 1.045 MWh fra 2014. Dokumentationen omfattede en tro- og loveerklæring om halmforbrug (800 baller à 500 kg) og en målerapport, der viste en virkningsgrad på 32,5 %. Energistyrelsen fandt energiforbruget før og efter udskiftning meget højt og utilstrækkeligt dokumenteret, men foretog delvis korrektion baseret på normberegninger.

Klagers og Energistyrelsens argumenter

Klager anførte, at tro- og loveerklæringer var den eneste realistiske dokumentationsform for selvproduceret halm, og at Energistyrelsens notat fra november 2016 om standardløsninger og Excel-beregner ikke burde anvendes retrospektivt. Klager hævdede også, at kedlernes virkningsgrad var lavere på grund af afhjælpende vedligehold.

Energistyrelsen fastholdt, at tro- og loveerklæringer alene ikke var tilstrækkelig dokumentation for kedlernes energiforbrug i førsituationen, og at der ikke var fremsendt fyldestgørende dokumentation. Styrelsen havde imødekommet klager ved at anvende en opgørelsesmetode baseret på normbetragtninger i stedet for fuld korrektion.