Klage over forrentning af differencesaldo for 2018 i forbindelse med overgang til ny økonomisk regulering

Energiklagenævnet baserede sin afgørelse på en fortolkning af overgangsbestemmelserne i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. Nævnet fandt, at bekendtgørelsens § 53, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, skal forstås således, at der for reguleringsåret 2018 skal ske en særskilt forrentning af den difference, der er opstået i netop dette år, såfremt den er i kundernes favør.

Nævnet lagde vægt på, at bekendtgørelsens § 53, stk. 1 fastslår, at differencer opstået før 1. januar 2018 fortsat skal forrentes efter de gamle regler i bekendtgørelse nr. 195/2016. Hvis man fulgte klagers fortolkning og forrentede den samlede saldo ultimo 2018, ville det i visse tilfælde betyde, at en difference fra før 2018 blev forrentet efter de nye regler, hvilket ville være i strid med § 53, stk. 1.

Konklusion

På denne baggrund konkluderede Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynets metode var korrekt. Der skulle beregnes renter af den difference, der opstod i kundernes favør i 2018, uafhængigt af den difference i selskabets favør, der eksisterede ved årets begyndelse. Afgørelsen blev derfor stadfæstet.

Østre Landsrets Hjemvisning

Østre Landsret hjemviste sagen med følgende begrundelser:

• Midlertidig tarifnedsættelse: Landsretten fandt, at Cerius A/S's redegørelser i reguleringsregnskaberne for 2008-2010 skulle læses i lyset af Energitilsynets daværende praksis, som senere blev ændret med tilbagevirkende kraft i 2016. Det kunne ikke komme Cerius A/S til skade, at regnskaberne blev udarbejdet under en anden praksis. Landsretten konkluderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Cerius A/S havde givet afkald på opkrævning af differencen på 173.941.082 kr. i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Manglende indsendelse af et forslag til afvikling af differencen med årsrapporten for 2008 kunne ikke føre til en midlertidig tarifnedsættelse, da Energitilsynet først traf endelig afgørelse om indtægtsrammerne for 2005-2015 den 31. maj 2017, hvilket forhindrede Cerius A/S i at beregne differencens størrelse rettidigt. Dette var i strid med principperne i Energitilsynets rammenotat af 27. juni 2013 og tilkendegivelse af 29. marts 2016.

• Elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Landsretten lagde til grund, at Cerius A/S i en årrække havde målt elektricitet hos disse forbrugere. Elforsyningsloven forud for lov nr. 704 af 8. juni 2018 hverken gav krav på eller klart udelukkede netvirksomheder fra at foretage denne måling. Energimyndighederne havde været bekendt med og accepteret netvirksomhedernes varetagelse af denne opgave. Først med Energistyrelsens brev af 22. november 2016 skete der en praksisændring. Landsretten fandt, at Cerius A/S berettiget havde indrettet sig på at varetage håndteringen af disse forbrugere i reguleringsårene 2005-2015 og derfor kunne indregne deres elforbrug i opgørelsen af leverede mængder elektricitet.

Cerius A/S anmodede Energiklagenævnet om at ophæve Energitilsynets afgørelse af 31. maj 2017 og hjemvise sagen til Forsyningstilsynet for fornyet behandling, således at den midlertidige tarifnedsættelse blev annulleret, og at forbrug for kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet kunne indregnes for perioden 2005-2017 og fremefter, subsidiært 2005-2016. Forsyningstilsynet fastholdt sin oprindelige afgørelse.