Energiklagenævnets afgørelse om tilslutningspligt til fjernvarme for autoværksted

Norddjurs Kommune afviste at have givet et mundtligt tilsagn og oplyste, at tidligere sager om dispensation var blevet vurderet individuelt.

Energiklagenævnet behandlede klagen og stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse af 15. marts 2007.

Retsgrundlag og vurdering

Nævnet bemærkede, at ejendommens oprindelige tilslutningspligt fra 1993 ikke var påklaget, hvilket ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16 betød, at bestemmelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 ikke efterfølgende kunne påberåbes som grundlag for fritagelse. Sagen blev derfor vurderet ud fra muligheden for dispensation i særlige tilfælde efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Nævnet fandt, at de hensyn, der kan føre til fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, som udgangspunkt kan indgå i vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Vurdering af klagerens argumenter

• Omkostninger: Nævnet vurderede, at omkostningerne på knap 50.000 kr. til omstilling til fjernvarme ikke var uforholdsmæssigt bekostelige og ikke stillede klageren i en urimelig situation. Dette blev understøttet af nævnets praksis i lignende sager, hvor højere omkostninger (f.eks. 141.530 kr. for et andet autoværksted) ikke havde ført til fritagelse.
• Planlagt nedrivning: Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for konkrete nedrivningsplaner eller offentlige planer om nedrivning, hvilket er et krav ifølge Energistyrelsens vejledning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 4. Der var derfor ikke grundlag for dispensation på dette grundlag.
• Ikke konstant opvarmet: Nævnet fandt ikke, at autoværkstedets opvarmningsmønster (svagt opvarmet i dagtimerne i vinterhalvåret) havde en sådan periodisk karakter, som beskrevet i vejledningen til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 5, at det kunne føre til fritagelse.
• Mundtligt tilsagn: Nævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at der var givet et mundtligt tilsagn fra kommunen om at udskyde tilslutningspligten.

Konklusion

Energiklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse, da ingen af klagerens argumenter fandtes at berettige dispensation fra tilslutningspligten. Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Lov om varmeforsyning § 26, stk. 4.

Efter fornyet behandling fastholdt Aars Kommune sit afslag på dispensation den 18. januar 2005. Kommunen begrundede afslaget med, at tilslutning og omstilling til fjernvarme, samt de efterfølgende driftsudgifter, ikke blev skønnet at være uforholdsmæssigt bekostelige. Desuden blev en eventuel højere varmepris ikke anset for at berettige fritagelse for tilslutningspligten. Kommunen understregede, at der er tilslutningspligt, men ikke aftagepligt.

Klagerens Anbringender

Klageren anførte i sin klage til Energiklagenævnet, at kommunens afgørelse manglede en tilstrækkelig begrundelse for afslaget. Desuden blev det fremført, at kommunen ikke havde imødekommet ønsket om et møde, og at klageren fortsat bestred at have modtaget den oprindelige meddelelse om tilslutningspligt for værkstedet samt et orienteringsbrev fra februar 2002 til grundejere, der endnu ikke var tilsluttet.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i følgende lovgivning og praksis:

• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, som fastslår forsyningsselskabets ret til at opkræve tilslutnings- og faste afgifter.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, der omhandler fritagelse for tilslutningspligt, hvis omstilling er uforholdsmæssigt bekostelig.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som angiver, at ejere ikke senere kan kræve sig fritaget under henvisning til § 15, medmindre § 17 finder anvendelse.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere i særlige tilfælde.
• Vejledning til Energiministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 22. marts 1991, der uddyber vurderingen af, hvad der er uforholdsmæssigt bekosteligt.
• Varmeforsyningsloven § 21, der regulerer anmeldelse af tariffer til Energitilsynet og tilsynets beføjelser.
• Forvaltningsloven § 21, om partshøring og ret til at udtale sig.
• Forvaltningsloven § 24, om krav til begrundelse af afgørelser.