Tilbagekaldelse af godkendelse af elpriser for 2. kvartal 2006 på grund af regnefejl

Energiklagenævnet konkluderede, at hensynet til selskabernes berettigede forventninger vejede tungere end hensynet til forbrugerbeskyttelse og markedets funktion. Betingelserne for at tilbagekalde de oprindelige, begunstigende afgørelser var derfor ikke opfyldt. På denne baggrund blev Energitilsynets afgørelse fra 23. juni 2008 og de efterfølgende individuelle pålæg af 25. juni 2008 ophævet.

Regnefejl og dens konsekvenser

For 2. kvartal 2006 blev der begået en regnefejl, som medførte, at markuppen blev fastsat til 113,44 kr. pr. MWh i stedet for de korrekte 24,12 kr. pr. MWh. Dette resulterede i, at alle forsyningspligtselskabers priser blev godkendt, selvom 27 ud af 36 selskaber burde have fået pålæg om at nedregulere prisen. Fejlen førte til en samlet merindtægt på 32,4 mio. kr. for selskaberne.

Energitilsynet opdagede fejlen i foråret 2008 og besluttede at korrigere den. Dette indebar en ændring af de oprindelige afgørelser og et pålæg til de berørte selskaber om at indregne overdækningen i deres fremtidige kvartalspriser, jf. elforsyningslovens § 72, stk. 7.

Klagernes synspunkter

Klagerne anførte, at Energitilsynets afgørelser var ugyldige og uhjemlede, primært baseret på følgende argumenter:

• Selskabernes berettigede forventning: Selskaberne havde indrettet sig i tillid til de oprindelige godkendelser, og da der var gået ca. to år, havde de opnået en berettiget forventning om, at afgørelserne var endelige. De kunne ikke selv opdage fejlen, da Energitilsynet ikke oplyste det konkrete beregningsgrundlag.
• Ligebehandling: Klagerne mente, at Energitilsynet havde behandlet alle selskaber ens, da godkendelserne skete på baggrund af samme beregningsgrundlag. Forskelle i anmeldte priser havde ingen betydning for lighedsgrundsætningen.
• Hensynet til markedspåvirkningen: En efterfølgende regulering kunne ikke rette op på den tidligere markedspåvirkning og ville skabe uhensigtsmæssig fremadrettet markedspåvirkning.
• Hensynet til forbrugerne: Selvom forbrugerhensyn er relevant, vejede det ikke tungere end selskabernes berettigede forventninger, især da den individuelle besparelse var beskeden, og det ikke nødvendigvis var de samme forbrugere, der ville få gavn af tilbagebetalingen.
• Proportionalitetsprincippet: Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt to år efter meddelelsen blev anset for en særligt indgribende retsfølge, som ikke stod i rimeligt forhold til det opnåede mål.
• Individuelle afgørelser: Klagerne mente, at Energitilsynet ikke havde foretaget en konkret individuel bedømmelse for hvert selskab.

Energitilsynets bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at afgørelserne skulle stadfæstes, og fremhævede følgende:

• Berettiget forventning: Anerkendte princippet, men mente, at det måtte vige for hensynet til forbrugerbeskyttelse og en effektiv myndighedskontrol.
• Ligebehandling: Fejlen havde medført en usaglig forskelsbehandling af de berørte selskaber indbyrdes og i forhold til andre selskaber.
• Hensynet til forbrugerne: Selvom individuelle beløb var små, var det samlede beløb betydeligt, og tilbagebetaling var standardpraksis i energilovgivningen.
• Proportionalitetsprincippet: Tilbageførsel af uretmæssige indtægter var det eneste og bedste middel til at varetage de bagvedliggende hensyn og var ikke uproportionalt.
• Effektiv myndighedskontrol og tillid til systemet: Disse hensyn burde vægtes højt, da økonomisk regulering og kontrol er afgørende for forbrugernes tillid til markedet.