Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Factum 2 A/S (klager) over Energistyrelsens afgørelse af 15. juni 2020 vedrørende energimærkning af en ejendom beliggende i Horsens. Energistyrelsen havde fundet, at klager ikke havde fulgt de gældende regler for energimærkning, hvilket medførte en påtale i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 1 og 2. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.
Energiklagenævnet vurderede, at Energistyrelsens afgørelse af 15. juni 2020 ikke levede op til kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Selvom afgørelsen henviste til Håndbog for Energikonsulenter 2016 (HB 2016), kapitel 5.8, stk. 1, pkt. 9, om krav til indreguleringsrapport for ventilationsanlæg, og vurderede manglen som en meget alvorlig fejl, fremgik det ikke nærmere, hvorfor Energistyrelsen anså overtrædelsen for at være alvorlig.
Nævnet bemærkede, at bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for byggetilladelsen, ikke havde samme krav til dokumentation for indregulering af ventilationsanlæg som efter 1. juli 2017. Energistyrelsen havde ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor klager konkret blev tildelt en påtale. Da valget af reaktionsmulighed beror på et administrativt skøn, skulle afgørelsen have angivet de hovedhensyn, der var bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1, 2. led.
Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsens afgørelse led af en væsentlig mangel i form af mangelfuld begrundelse. Den omstændighed, at Energistyrelsen under sagens behandling i Energiklagenævnet fremkom med yderligere bemærkninger om baggrunden for påtalen, ændrede ikke på kravet om, at den oprindelige afgørelse skulle opfylde forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse.
På denne baggrund ophævede Energiklagenævnet Energistyrelsens afgørelse af 15. juni 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Energiklagenævnet modtog en klage fra en klager vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 13. november 2020 om kontrol af energimærkning af en bygning beliggende i Køge. Energistyrelsen havde fundet, at klager ikke havde fulgt de gældende regler for energimærkning af bygninger, hvilket medførte en påtale i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 41, stk. 1 og 2. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse opfyldte kravene til en forvaltningsakts begrundelse, jf. Forvaltningsloven §§ 22 og 24.
Energistyrelsen udfører kvalitetssikring og tilsyn med energimærkning af bygninger. Som led heri blev en energimærkningsrapport udarbejdet af klager for et enfamiliehus udtaget til stikprøvekontrol. Kontrollen blev udført som en skrivebordskontrol baseret på byggetilladelsen af 16. oktober 2019, som angav, at byggeriet skulle udføres i henhold til Bygningsreglement 2018 (BR18).
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Efter at have anmodet om og modtaget dokumentation fra klager, fik Energistyrelsen udarbejdet en kontrolrapport af en teknisk revisor. Rapporten blev sendt i partshøring, men klager fremsendte ingen bemærkninger. Energistyrelsen traf herefter afgørelse om, at bygningen ikke levede op til energikravene, da den samlede afvigelse i energiforbruget var 8 %, og der manglede dokumentation for bygningens tæthed. Energistyrelsen oplistede flere alvorlige fejl og mangler, herunder:
Klager blev påbudt at udarbejde en berigtiget energimærkningsrapport og modtog en påtale, da afvigelserne blev anset for alvorlige.
Klager berigtigede energimærkningsrapporten, men fastholdt uenighed i Energistyrelsens afgørelse, særligt vedrørende kravet om et nyt energimærke ved afvigelser under 10 % og anmodede om en begrundelse for den konstaterede afvigelse.
Energistyrelsen anmodede efterfølgende om at hjemtage sagen til fornyet behandling, da de var blevet opmærksomme på, at afgørelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. Forvaltningsloven §§ 22 og 24, med henvisning til en lignende sag. Klager fastholdt dog klagen til Energiklagenævnet. Energistyrelsen fastholdt dog, at påtalen skulle opretholdes på grund af de alvorlige fejlregistreringer og manglende dokumentation, selvom de præciserede, at krav om trykprøvning ikke kan pålægges, hvis det ikke er angivet i byggetilladelsen.
En klager indbragte den 7. august 2012 en sag for Energiklagenævnet vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 9. juli 201...
Læs mereEn friskole og børnehave ansøgte Energistyrelsen om at blive undtaget fra kravet om regelmæssig energimærkning af sine b...
Læs mereSammenfatning af Høringssvar: Bæredygtighedskrav til Biobrændsler og VEIII-direktiv Implementering
