Energiklagenævnets afgørelse vedrørende Nesa Forsynings prisgodkendelse for 2004

Nesa Forsyning argumenterede også for, at effektivitetsvurderingen skulle tage hensyn til selskabets konkrete forhold, herunder forhøjede omkostninger grundet prisstigninger i markedet, som ikke skyldtes ineffektivitet. Selskabet mente, at effektivitetsvurderingen skulle foretages efter fradrag af ikke-nødvendige omkostninger. Endelig bestred Nesa Forsyning Energitilsynets fastsættelse af overskuddet som urimeligt lavt og i strid med Elforsyningsloven § 69, stk. 1 og Elforsyningsloven § 72, stk. 1, idet selskabet mente at have krav på både forrentning af egenkapital og et rimeligt overskud.

Energitilsynets bemærkninger

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og henviste til Elforsyningsloven § 72, stk. 1, Elforsyningsloven § 72, stk. 2, Elforsyningsloven § 46, stk. 4, Elforsyningsloven § 69, stk. 1, Elforsyningsloven § 77, stk. 1, og Elforsyningsloven § 77, stk. 4 som hjemmel for at regulere både urimelige overskud og ikke-nødvendige omkostninger. Tilsynet argumenterede for, at vejledningen af 28. april 2003 kun var et udgangspunkt og ikke indskrænkede tilsynets skønsmæssige beføjelser. Vedrørende bevisbyrden for markedsbestemte vilkår henviste Energitilsynet til Elforsyningsloven § 84, stk. 1 og argumenterede for, at Nesa Forsyning var nærmest til at dokumentere, at aftalerne var indgået på markedsvilkår, især da selskabet ikke havde afsøgt markedet. Tilsynet fastholdt sin vurdering af markedsprisen for porteføljemanagement og balancehåndtering på 3,00 DKK/MWh.

Energiklagenævnet hjemviste Energitilsynets afgørelse af 30. november 2006 til fornyet behandling.

Hjemmel for regulering af omkostninger og overskud

Nævnet tilsluttede sig Energitilsynets opfattelse af, at der er hjemmel i Elforsyningsloven § 46, stk. 4, Elforsyningsloven § 72, stk. 2, og Elforsyningsloven § 77, stk. 4 til at regulere både ikke-nødvendige omkostninger og et urimeligt højt overskud. Nævnet fandt, at Energitilsynets vejledning af 28. april 2003 ikke var bindende og ikke afveg fra lovens intentioner om kontrol med alle priselementer for at forhindre krydssubsidiering.

Indkøb på markedsbestemte vilkår og bevisbyrde

Energiklagenævnet tiltrådte Energitilsynets vurdering af, at Nesa Forsyning ikke havde dokumenteret, at aftalevilkårene for porteføljemanagement og balancehåndtering afspejlede markedsvilkår. Nævnet understregede, at Nesa Forsyning var nærmest til at fremlægge dokumentation for, at omkostningerne var nødvendige og på markedsvilkår, især da selskabet tidligere var blevet pålagt at afsøge markedet uden at gøre det. Nævnet fandt, at Energitilsynets udgangspunkt på højst 3,00 DKK/MWh for disse ydelser var sagligt fastsat.

Effektivitetsvurdering og hjemvisning

Nævnet var enig med Nesa Forsyning i, at Energitilsynets referenceprismodel i sig selv ikke udgjorde en tilstrækkelig effektivitetsvurdering, da en sådan kræver et konkret skøn baseret på det enkelte selskabs specifikke forhold, jf. forarbejderne til Elforsyningsloven § 72. Det fremgik ikke med tilstrækkelig tydelighed af Energitilsynets afgørelse, om en sådan konkret vurdering var foretaget, herunder betydningen af en eventuel uheldig indkøbsstrategi.

Energiklagenævnet fandt, at der ved effektivitetsvurderingen, som danner grundlag for fastsættelsen af et rimeligt overskud, skulle tages hensyn til omfanget af de fundne ikke-nødvendige omkostninger. Da sammenhængen mellem de regulerede omkostninger og effektivitetsvurderingen ikke var tilstrækkeligt klar, og da dette var afgørende for nævnets prøvelse af afgørelsens lovlighed og rimelighed, blev sagen hjemvist til Energitilsynet for en nærmere afklaring eller fornyet afgørelse på disse punkter.

Forrentning af egenkapital og overskud

Nævnet afviste Nesa Forsynings synspunkt om, at selskabet havde krav på både forrentning af egenkapital og et rimeligt overskud. Nævnet fastslog, at "forrentning af kapital" og "overskud" er to sider af samme sag, og at Elforsyningsloven § 72 udtømmende regulerer det overskud, som forsyningspligtige virksomheder kan indregne i priserne.

Nesa Forsynings klagepunkter

Nesa Forsyning fremsatte en række påstande, herunder:

• At Energitilsynet var bundet af sin egen vejledning, som ifølge selskabet kun tillod regulering af det samlede overskud og ikke enkelte omkostningselementer.
• At bevisbyrden for, at indkøb ikke var sket på markedsvilkår, påhvilede Energitilsynet.
• At Energitilsynets effektivitetsvurdering var mangelfuld, da den ikke tog højde for selskabets specifikke kunde- og afsætningsstruktur.
• At det godkendte overskud var urimeligt lavt og i strid med proportionalitets- og lighedsprincipperne.
• At selskabet havde krav på både forrentning af egenkapital og et rimeligt overskud.