Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Energiklagenævnet den 18. juni 2004. I den oprindelige sag stadfæstede nævnet Energistyrelsens afgørelse af 8. juli 2002, som fastslog, at klientens vindmølle ikke kunne anerkendes som "eksisterende" i henhold til den dagældende Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet mv. § 10, stk. 2.
Klienten anmodede den 12. juni 2006 om genoptagelse af sagen. Hovedargumentet for genoptagelsen var, at Energiklagenævnet i den oprindelige afgørelse burde have taget stilling til, hvorvidt en dispensation efter byggeloven var nødvendig i forhold til den nævnte vindmøllebekendtgørelse.
Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse af 8. juli 2002 ved brev af 19. december 2006.
En myndighed kan genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som sandsynliggør et andet udfald, eller hvis der er væsentlige mangler ved den oprindelige afgørelse. Disse principper følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som beskrevet i litteraturen, herunder "Forvaltningsret" af Hans Gammeltoft-Hansen med flere.
Energiklagenævnet imødekom ikke anmodningen om genoptagelse af sin tidligere afgørelse af 18. juni 2004.
Nævnet fandt ikke, at der var fremført nye faktiske omstændigheder af en sådan væsentlig betydning, at der var sandsynlighed for et andet udfald af sagen. Ligeledes fandt nævnet ingen mangler ved sin oprindelige afgørelse.
Energiklagenævnet bemærkede, at det i en række lignende sager har indtaget samme synspunkt vedrørende forståelsen af Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet mv. § 10, stk. 2. Dette inkluderer sager, hvor nævnets afgørelser blev indbragt for Vestre Landsret. Vestre Landsret frifandt Energiklagenævnet ved dom af 19. marts 2007, hvor klageren blandt andet havde gjort gældende, at nævnet skulle have efterprøvet behovet for en dispensation fra en lokalplan. Sagen er anket til Højesteret og verserer stadig.
Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnets formand i henhold til Energiklagenævnets forretningsorden § 6, stk. 5. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, eller fra offentlig bekendtgørelse hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort.
Nævnenes Hus
Nævnenes Hus
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afgørelse af 30. oktober 2002, hvor styrelsen tilbagekaldte en tidligere afgørelse af 2. april 2001. Den oprindelige afgørelse anerkendte en vindmølle som "eksisterende" i henhold til vindmøllebekendtgørelsen, hvilket berettigede den til et fordelagtigt pristillæg. Energistyrelsen genoptog sagen, da de mente at have overset, at en nødvendig dispensation fra byggelovgivningen først var meddelt efter skæringsdatoen den 31. december 1999.
Den 2. april 2001 anerkendte Energistyrelsen vindmøllen som "eksisterende" i henhold til Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 10. Denne afgørelse var baseret på, at vindmøllen var købt ved bindende kontrakt inden udgangen af 1999, og at byggetilladelse var meddelt den 8. februar 2000, efter anmeldelse af byggearbejdet den 16. november 1999.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Ved afgørelsen af 30. oktober 2002 tilbagekaldte Energistyrelsen den tidligere afgørelse. Begrundelsen var, at en dispensation fra byggelovgivningen (BR kap. 3.3, stk. 1 a, for højde og afstand i forhold til byggeskel) først var meddelt den 8. februar 2000, hvilket var efter fristen den 31. december 1999, som krævet i Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning af vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 10, stk. 2, nr. 2. Energistyrelsen mente, at der forelå en oprindelig hjemmelsmangel, og at de var forpligtet til at rette afgørelsen. De lagde vægt på hensynet til lighed og konsekvens i administrationen samt den betydelige økonomiske fordel, mølleejeren uberettiget ville opnå.
Klageren, repræsenteret af advokat Jesper Laage Kjeldsen, gjorde gældende, at Energistyrelsen ikke var berettiget til at genoptage sagen. Subsidiært fastholdt klageren, at vindmøllen fortsat skulle anerkendes som "eksisterende". Klagerens hovedargumenter var:
Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og afviste, at der var uoverensstemmelse mellem vejledningerne og bekendtgørelsen. De oplyste, at de havde genoptaget og rettet lignende afgørelser i fem andre sager, hvor dispensationer efter byggelovgivningen også var opnået efter fristen. Styrelsen understregede, at dispensationen var nødvendig og først givet efter den 31. december 1999.
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afgørelse af 21. marts 2003, hvorved en vindmølle ikke blev anerkendt som...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en anlægsejer over Energinet.dk's afslag på årsbaseret nettoafregning for et solcelleanlæg....
Læs mereHøring om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fjernvarmedistributionsnet
