Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005, som afviste klagerens ansøgning om statens overtagelse af en vindmølle i medfør af Elforsyningslovens § 66. Ansøgningen var begrundet i bortfaldet af et pristillæg på 17 øre/kWh pr. 1. april 2001, hvilket klager mente gjorde vindmøllen nødlidende.
Sagen har tidligere været behandlet af Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 7. december 2004 hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet præciserede, at en anmodning om overtagelse kun kunne imødekommes, hvis ændringen i prisreguleringen i perioden 29. april 1999 til 27. september 2001 beviseligt var den eneårsag til, at gæld optaget til finansiering af vindmøllen ikke kunne afdrages inden for vindmøllens forventede levetid på 25 år.
Efter fornyet behandling fastholdt Energistyrelsen sit afslag. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at det var ændringen i pristillægget, der havde medført, at gælden ikke kunne afvikles. Energistyrelsens beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles inden for vindmøllens restlevetid, selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh.
Energistyrelsen baserede sin vurdering på en individuel cash-flow beregning af fremtidige pengestrømme efter skat over vindmøllens forventede levetid på 25 år. De anvendte følgende generelle og konkrete forudsætninger:
Generelle forudsætninger:
Konkrete forudsætninger for klagers mølle:
Energistyrelsens beregninger viste et negativt cash-flow på -204.742 kr. med 17 øre/kWh i pristillæg og -370.017 kr. uden pristillæg.
Klager indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet og fastholdt, at Energistyrelsens budgetforudsætninger ikke var i overensstemmelse med Elforsyningsloven og dens forarbejder. Klager anførte følgende specifikke fejl i Energistyrelsens beregninger:
Klager udarbejdede egne beregninger, som med en rentesats på 4,65% viste et negativt cash-flow på -183.547 kr. uden pristillæg og et positivt cash-flow på 1.542 kr. med pristillæg. Klager henviste desuden til tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet, der åbnede mulighed for en helhedsbetragtning frem for et plus/minus 0-kriterium.
De relevante afregningsregler for vindmølleelektricitet er fastsat i Elforsyningslovens § 59 og Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.. Specifikt fastsatte Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 11 en pris på 33 øre/kWh og et pristillæg på 10 øre/kWh for eksisterende vindmøller, mens Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 12 ydede et yderligere pristillæg på 17 øre/kWh for en bestemt mængde fuldlasttimer. Disse regler trådte i kraft den 1. april 2001, jf. Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. § 30. Senere ændringer i Elforsyningsloven (bl.a. ved lov nr. 478 af 7. juni 2001 og lov nr. 1091 af 17. december 2002) justerede prisstrukturen og indførte bl.a. et loft på 36 øre/kWh for pristillæg og markedspris.
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005.
Nævnet lagde vægt på, at klagerens anmodning om overtagelse skulle vurderes ud fra gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen, dvs. den 3. juni 2002. I den forbindelse skulle rentesatsen fastsættes til den størrelse, den havde på dette tidspunkt. Klager havde selv opgivet renten på lånet til 5,94% i forbindelse med ansøgningen.
Energiklagenævnet fandt, at hvis klagerens egne beregninger blev udført med den korrekte rentesats på 5,94% (som klager selv havde opgivet), ville det medføre et negativt cash-flow på henholdsvis 233.874 kr. (uden pristillæg) og 48.786 kr. (med pristillæg). Dette forhold medførte isoleret set, at betingelserne for overtagelse af klagers vindmølle i henhold til Elforsyningslovens § 66 ikke var opfyldt, da det ikke kunne dokumenteres, at det var ændringen i pristillægget, der var den eneårsag til, at gælden ikke kunne afvikles.
De øvrige af klagerens indsigelser vedrørende restgæld, anvendelse af faktiske priser, afskrivningsgrundlag og opførelsesår fandtes hverken enkeltvis eller samlet set at kunne føre til et andet resultat. Energiklagenævnet henviste til sin etablerede administrative praksis på området, som fastsat i tidligere afgørelser af 7. december 2004 og 28. marts 2007.
Afgørelsen blev truffet efter Elforsyningslovens § 89 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Vismændenes rapport belyser dansk økonomis højkonjunktur, den langsigtede finansielle holdbarhed og de økonomiske konsekvenser ved valg af erhvervsuddannelse.


Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning om, at staten overtager hans vindmølle i medfør af Elforsyningsloven § 66. Baggrunden for ansøgningen var bortfaldet af et pristillæg på 17 øre/kWh pr. 1. april 2001, hvilket ifølge klageren gjorde det umuligt at afvikle gælden på vindmøllen.
Klageren indgav sin ansøgning den 3. juni 2002. Energistyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen den 6. januar 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet præciserede, at en anmodning om overtagelse kun kan imødekommes, hvis en ændring i prisreguleringen i perioden 29. april 1999 til 27. september 2001 beviseligt er den til, at gæld optaget til finansiering af vindmøllen ikke kan afdrages inden for vindmøllens forventede levetid på 25 år.
Bred politisk aftale om nye økonomiske rammer for elnetvirksomheder skal sikre tilstrækkeligt eldistributionsnet til el-biler, varmepumper og industrien - og rimelige priser til forbrugerne.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Efter fornyet behandling traf Energistyrelsen den 10. maj 2005 på ny afgørelse, hvor de igen afslog anmodningen. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at det var ændringen i pristillægget, der havde medført, at gælden ikke kunne afvikles. Energistyrelsens beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles inden for vindmøllens restlevetid på 25 år, selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh.
Klageren indbragte Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005 for Energiklagenævnet den 7. juni 2005. Klageren fastholdt, at Energistyrelsens budgetforudsætninger var fejlbehæftede på flere punkter:
Klageren udarbejdede egne beregninger, der med en rentesats på 4,65 % viste et negativt cash-flow på 178.384 kr. uden pristillæg og et positivt cash-flow på 4.425 kr. med pristillæg. Klageren påpegede desuden, at Energistyrelsen havde trukket sagen i langdrag og forsøgt at ændre forudsætninger for at undgå statens forpligtelse.
Sagen blev vurderet i henhold til Elforsyningsloven § 66, stk. 1, som den lød på tidspunktet for ansøgningen (3. juni 2002). Bestemmelsen kræver, at vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke kan afvikle restgælden på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningsloven § 59, stk. 1, og at lånet er optaget inden den 29. april 1999. Forarbejderne til Elforsyningsloven § 66 understreger, at ændringen i pristillægget skal være den eneårsag til, at gælden ikke kan afvikles.
Energiklagenævnet havde i tidligere afgørelser, herunder afgørelsen af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) og 28. marts 2007 (j.nr. 11-309), fastsat den administrative praksis for området. Det blev blandt andet fastslået, at der skal tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse.

Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning til Energistyrelsen om, at VE-fonden skulle overtage hans vindmølle grundet ...
Læs mere
En vindmølleejer ansøgte den 3. juni 2002 Energistyrelsen om, at staten skulle overtage hans vindmølle og den tilhørende...
Læs mere