Klage over Energitilsynets afgørelse om efterregulering for 2007

Energitilsynets Udtalelse

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at kampagnen ikke var udtryk for fair konkurrence på grund af deling af forretningsfølsomme kundeoplysninger, hvilket stred mod Naturgasforsyningsloven § 28 c. Tilsynet mente, at Naturgasforsyningsloven § 47 b gav tilstrækkelig hjemmel til at gribe ind, og at værdiansættelsen af kunderne var rimelig. Energitilsynet forsvarede sin reguleringsmodel som egnet til at vurdere effektivitetspotentialet og afviste klagers påstande om sagsbehandlingsfejl.

Energiklagenævnet afviste klagers anmodning om mundtlig forhandling, da sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst. Nævnet fandt heller ikke, at de påståede sagsbehandlingsfejl i Energitilsynet førte til afgørelsens ugyldighed, da tilsynets medlemmer havde adgang til sagens akter.

Energitilsynets Reguleringsmodel

Energiklagenævnet vurderede, at Energitilsynets reguleringsmodel, der bygger på benchmarking, ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til forskellene i selskabernes størrelse og mulige stordriftsfordele, især givet det begrænsede antal aktører på markedet. Nævnet understregede, at kriterierne "rimeligt" og "effektivt" i Naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 1 kræver et konkret skøn, hvilket ikke fremgik af Energitilsynets afgørelse. De anvendte spreads i modellen (2 % for gaskøbsomkostninger og 25 kr. pr. kunde for kundeomkostninger) blev fundet for små til at sikre tilstrækkeligt hensyn til selskabernes forskellige størrelse. På denne baggrund fandt Energiklagenævnet, at Energitilsynets afgørelse var behæftet med væsentlige mangler og derfor ugyldig. Sagen blev ophævet og hjemvist til Energitilsynet for fornyet behandling. Nævnet fastholdt dog, at afskrivninger på goodwill og nettofinansieringsomkostninger skulle indgå i effektivitetsvurderingen.

Overtrædelse af Naturgasforsyningsloven § 28 c

Energiklagenævnet var enig med Energitilsynet i, at klager havde handlet i strid med Naturgasforsyningsloven § 28 c, stk. 1 ved vederlagsfrit at stille detaljerede kundeoplysninger til rådighed for et koncernforbundet selskab til brug for en direct mail-kampagne. Nævnet tiltrådte Energitilsynets skønsmæssige værdiansættelse af de 18.631 overførte kunder til 13.343.331 kr., da denne ansættelse var baseret på klagers egen goodwill-værdiansættelse og kvaliteten af de udleverede data.

Påbud om Vederlag og Prisnedsættelse

Energiklagenævnet fandt dog, at Naturgasforsyningsloven § 47 b ikke indeholdt tilstrækkelig klar hjemmel til at påbyde klager at opkræve vederlag hos Statoil Gazelle A/S, da dette reelt var et påbud til et ureguleret selskab. Energitilsynets påbud om opkrævning af 13.343.331 kr. blev derfor ophævet. I stedet skulle beløbet behandles regnskabsmæssigt, så gasprisen for de tilbageværende forsyningspligtkunder blev reduceret. Det blev overladt til Energitilsynet at fastsætte den nærmere udmøntning heraf ved den fornyede behandling. Nævnet tilsluttede sig dog Energitilsynets afgørelse om at nedsætte afskrivninger på goodwill fra 1.487.000 kr. til 597.078 kr.

Endelig blev Energitilsynets påbud om prisnedsættelse efter Naturgasforsyningsloven § 41 også ophævet, da det var baseret på den nu ugyldige afgørelse om efterregulering. Energitilsynet skulle vurdere behovet for et nyt påbud ved sagens fornyede behandling.

Samlet Afgørelse

Energitilsynets afgørelse af 22. juni 2009 blev ophævet, og sagen hjemvist til Energitilsynet til fornyet behandling i overensstemmelse med Energiklagenævnets retningslinjer.

Goodwill på 90 mio. kr. opstod i 2003 i forbindelse med etableringen af et joint venture mellem Naturgas Fyn I/S’ datterselskab Gazelle A/S og Statoil Danmark A/S. En andel på 22,3 mio. kr. blev indregnet i klagers åbningsbalance pr. 1. januar 2003. Energitilsynet godkendte balanceførelsen af goodwill i 2006, men tog forbehold for indregning af afskrivninger i priserne. Energitilsynet mente, at indregning ville betyde, at forbrugerne i sidste ende ville betale for merværdien.

Klager indbragte Energitilsynets afgørelse af 26. juni 2006 for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 31. marts 2008 fastslog Energiklagenævnet, at klagers kundekreds udgjorde goodwill, og at afskrivninger på goodwill som udgangspunkt kunne indregnes i prisfastsættelsen efter Naturgasforsyningsloven § 37, stk. 1, da de ansås for nødvendige omkostninger ved en effektiv drift. Energiklagenævnet ændrede Energitilsynets afgørelse, så klagers reguleringsregnskab for 2004 skulle godkendes i sin helhed.

Energitilsynets Afgørelse af 12. Maj 2009

Energitilsynet genoptog og rettede sine tidligere afgørelser for 2004, 2005 og 2006. I den nye afgørelse af 12. maj 2009 indregnede Energitilsynet de årlige afskrivninger på goodwill på 1.487.000 kr. i priserne over for forsyningspligtkunderne, i overensstemmelse med Energiklagenævnets tidligere afgørelse. Samtidig besluttede tilsynet dog at indregne disse omkostninger i posten 'øvrige omkostninger' ved benchmarking af klager i forbindelse med tilsynets reguleringsmodel for efterregulering af realiseret overskud, jf. Naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 1. Dette medførte, at klager fremstod mindre omkostningseffektiv, og det godkendte rimelige overskud blev lavere end i de tidligere afgørelser.

Klagers og Energitilsynets Synspunkter

Klager anmodede om, at Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2009 ændres, så afskrivninger på goodwill ikke medregnes i effektiviseringsreguleringen (benchmarking), subsidiært at sagen hjemvises. Klager argumenterede for, at:

• Medregning strider mod Energiklagenævnets afgørelse af 31. marts 2008, som fastslog goodwillafskrivninger som en nødvendig omkostning ved effektiv drift.
• Energitilsynet undlader en konkret vurdering af, om goodwillafskrivninger kan effektiviseres, hvilket er en pligtmæssig skønsudøvelse i henhold til Naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 1.
• Energitilsynets egen vejledning om regulering af forsyningspligtige naturgasselskaber angiver, at benchmarkingmodellen ikke tilsidesætter skønsmæssige afvejninger.
• I lignende sektorer (el- og vandforsyning) må selskaber kun effektivisere forhold, de reelt kan påvirke.

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og anførte, at:

• Naturgasforsyningsloven § 37 b, jf. Naturgasforsyningsloven § 37, stk. 1, er en elastisk bestemmelse, der giver Energitilsynet ret til at udarbejde en konkret reguleringsmodel.
• Modellen, der er beskrevet i vejledningen af 15. februar 2006, forudsætter, at alle omkostninger indgår i benchmarkingen for at fremme effektivitet.
• Energiklagenævnets afgørelse af 31. marts 2008 tog ikke stilling til tilsynets benchmarkingmodel.
• Selskaberne kan selv vælge, hvor effektiviseringer skal foretages, da tilsynet ikke forlanger effektivisering på specifikke poster.

Retsgrundlag og Praksis

Reguleringen af naturgasforsyningsvirksomhed er fastsat i Naturgasforsyningsloven og Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Lovens formål er at sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og give forbrugerne adgang til billig naturgas, jf. Naturgasforsyningsloven § 1, stk. 1. Energitilsynet har til opgave at modvirke ineffektivitet og fremme omkostningseffektivitet. Naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 1 fastsætter, at overskud skal være rimeligt i forhold til omsætning og effektivitet ved indkøb af naturgas og andre omkostninger. Energitilsynet godkender prisfastsættelsen, jf. Naturgasforsyningsloven § 37 b, stk. 2.

Energitilsynets reguleringsmodel, beskrevet i vejledningen af 15. februar 2006, danner udgangspunkt for efterreguleringen. Modellen skal virke effektivitetsfremmende og indebærer en benchmarking af selskabernes omkostningseffektivitet. Vejledningen understreger dog, at modelberegningerne kun er indikative, og at der altid skal foretages en konkret vurdering af det enkelte selskabs økonomiske drift, jf. vejledningens afsnit 5.3.

Energiklagenævnet har i tidligere sager om effektiviseringskrav for naturgasdistributionsselskaber (f.eks. afgørelse af 28. marts 2008) fundet, at Energitilsynet har et vidt skøn, men også at effektiviseringskravet efter Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber § 15, stk. 1 omfatter alle omkostninger, der ikke er udtømmende undtaget i Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber § 13 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber § 6, nr. 1.