Afgørelse om klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Furesø Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til Farum Fjernvarme a.m.b.a. Klager ønskede at skifte varmeforsyning fra oliefyr til et træpillefyr, primært af produktionsmæssige og økonomiske årsager, da spåner og savsmuld fra egen produktion kunne anvendes til opvarmning. Kommunen afviste ansøgningen med henvisning til, at driftsøkonomiske besparelser ikke udgjorde et "særligt tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Klagerens og Kommunens Synspunkter

Klager fastholdt ønsket om træpillefyret og anførte, at Farum Fjernvarme a.m.b.a. ikke løbende havde gjort opmærksom på tilslutningspligten. Furesø Kommune oplyste, at tilslutningspligten blev aktuel i 1994 og formelt pålagt i 1996 af Farum Byråd (nu Furesø Kommune) for en række ejendomme, herunder klagers. Kommunen fremlagde breve fra 1996, der informerede om den principielle beslutning om tilslutningspligt og den endelige fastholdelse heraf, samt en tinglyst deklaration.

Delegation af Kompetence

Energiklagenævnet anmodede om yderligere oplysninger vedrørende kommunens fremgangsmåde for pålæggelse af tilslutningspligt og delegation af kompetence. Furesø Kommune forklarede, at der ikke forelå en formel skriftlig delegation fra kommunalbestyrelsen til administrationen i sager efter tilslutningsbekendtgørelsen. Dog var der en langvarig, de facto og stiltiende praksis, hvor administrationen traf afgørelser på vegne af Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget, som havde kendskab til denne praksis og mulighed for at udøve instruktions- og styringsbeføjelser. Energiklagenævnet fandt denne delegation lovlig.

Fjernvarmeværkets Bemærkninger

Farum Fjernvarme a.m.b.a. støttede kommunens afgørelse og oplyste, at klager ikke havde udvist interesse under tidligere salgskampagner med tilbud om gratis tilslutning. Værket kunne dog ikke fremlægge et projektforslag vedrørende tilslutningspligten.

Energiklagenævnets Vurdering af Retsgrundlaget

Energiklagenævnet bemærkede, at klagen var indgivet rettidigt i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 2. Nævnet påpegede, at Farum Fjernvarmeværk a.m.b.a.'s bemærkninger til klagers ansøgning ikke var sendt i høring hos klager, hvilket er et krav ifølge Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Den afgørende vurdering drejede sig dog om gyldigheden af den oprindelige tilslutningspligt. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 (fra 1991) kan beslutning om tilslutningspligt først træffes, når forudsætningerne er belyst i et godkendt projektforslag. Kravene til et sådant projektforslag fremgår af , og det skulle sendes i høring hos berørte grundejere jf. . Hverken kommunen eller fjernvarmeværket kunne fremskaffe det påkrævede projektforslag. Energiklagenævnet fastslog, at udarbejdelsen af et projektforslag er en gyldighedsbetingelse for pålæggelse af tilslutningspligt, som er en bebyrdende afgørelse. Tinglysningen af en deklaration om tilslutningspligt fastslår ikke i sig selv tilslutningspligten, hvis projektforslaget mangler.