Projektforslag om fliskedelanlæg - ophævelse på grund af manglende hjemmel til godkendelse

Herning Kommunes udtalelse

Herning Kommune fastholdt, at afgørelsen opfyldte bestemmelserne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Kommunen argumenterede for en helhedsvurdering af kapaciteten, der inkluderede både varmemængde (MWh) og varmeeffekt (MW), samt hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og selskabsøkonomi. Kommunen mente, at værkets miljøgodkendelse fra 1993 og ændrede markedsforhold (liberalisering af elmarkedet) begrænsede den faktiske produktionskapacitet og gjorde udvidelsen nødvendig. Vedrørende den samfundsøkonomiske vurdering henviste kommunen til, at projektforslaget indeholdt beregninger for en ny kapacitet på 720.000 kr., svarende til en 0,3 MW fliskedel, og at der var udført 24 beregninger af alternative forsyningsformer.

Energiklagenævnet ophævede Herning Kommunes afgørelse af 21. august 2009, da betingelserne for godkendelse af projektforslaget ikke var opfyldt i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 1, 3. pkt..

Brændselsvalg

Energiklagenævnet fandt, at der forelå et efterfølgende planlagt øget varmebehov for de 135 boliger. Dog vurderede nævnet, at Vildbjerg Tekniske Værkers nuværende varmeproduktionskapacitet på 32,9 MW var tilstrækkelig til at dække det øgede varmebehov på 0,3 MW. Miljøgodkendelsen fra 1993 indeholdt en oplysning om årligt varmeforbrug, men dette var ikke en formel begrænsning af den årlige produktion, og værkets merproduktion på 5 % havde ingen indflydelse på vurderingen af kapaciteten. Nævnet understregede, at økonomiske faktorer, såsom udviklingen i el- og gaspriser, er irrelevante for vurderingen efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4. Derfor var etableringen af den udvidede varmeproduktionskapacitet på 0,3 MW ikke nødvendiggjort af det øgede varmebehov, og betingelserne i bekendtgørelsen var ikke opfyldt.

Samfundsøkonomisk vurdering

Energiklagenævnet konstaterede, at det godkendte projektforslag, som omhandlede etablering af en fliskedel på 0,3 MW, ikke indeholdt en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier for netop dette alternativ. Beregningerne var baseret på en indregning af 9 % af investeringerne til et anlæg med en effekt på 3,5 MW, hvilket nævnet fandt uacceptabelt for en kedel alene og for det samlede fliskedelanlæg. Dette betød, at betingelserne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 1, 3. pkt. ikke var opfyldt.

Da betingelserne i begge paragraffer ikke var opfyldt, manglede kommunen den fornødne hjemmel til at godkende projektforslaget, og afgørelsen blev derfor erklæret ugyldig og ophævet.

Energiklagenævnet frifundet i en sag anlagt af Maribo Varmeværk

Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv

Aktindsigt og Partshøring

I forbindelse med klagen anmodede HMN Naturgas I/S og Vattenfall A/S (som senere tilbagekaldte deres klage) om aktindsigt i sagens dokumenter, herunder bagvedliggende beregninger og varighedskurver. Helsingør Kommune imødekom delvist anmodningerne, men afslog aktindsigt i visse regneark og varighedskurver med henvisning til, at de ikke var i kommunens besiddelse. Energiklagenævnet ophævede kommunens afgørelser om aktindsigt og imødekom delvist anmodningerne, men bemærkede, at nævnet ville vurdere, om manglen på disse dokumenter medførte utilstrækkelig sagsoplysning.

HMN Naturgas I/S's Anbringender

HMN Naturgas I/S anførte, at Helsingør Kommunes afgørelse skulle ophæves eller hjemvises, primært på grund af:

• Manglende partshøring af reviderede beregninger efter høringsperioden.
• Anvendelse af for høje brændselspriser for bio-olie og uklarhed om grundlaget for varmebehovet i de samfundsøkonomiske beregninger.
• Utilstrækkelig sagsoplysning, da HMN ikke fik fuld aktindsigt i kommunens strategiplan, COWI's regneark og varighedskurver.
• Manglende dokumentation for, at udbygningen af de 10 områder krævede yderligere produktionskapacitet.
• At den flisfyrede kedel 2 burde have indgået i de oprindelige projektforslag fra 2006, og at den fortrænger naturgas i strid med Varmeforsyningsloven § 26 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4.
• Fejlagtig vurdering af eksisterende produktionskapacitet, da kommunen ikke tog højde for en samlet kapacitet på 65,5 MW.
• Manglende undersøgelse af et kraftvarmebaseret alternativ i projektforslaget, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 9.
• Manglende vægtig miljømæssig begrundelse og hensyntagen til samproduktion af varme og elektricitet.

Forsyning Helsingør Varme A/S's Synspunkter

Forsyningen argumenterede for, at afgørelsen skulle stadfæstes, idet:

• Den flisfyrede kedel 2 er nødvendig for forsyningssikkerhed og dækning af et øget varmebehov som følge af udvidede fjernvarmeforsyningsområder og tilslutning af nye forbrugere.
• Det øgede varmebehov er opgjort til ca. 37 MW, og den eksisterende kapacitet er utilstrækkelig, især i spids- og reservelastsituationer.
• Projektforslaget for fliskedel 2 er uafhængigt af projektforslaget for de 10 delområder og er dimensioneret til at dække fremtidig tilslutning i allerede godkendte områder.
• Den samfundsøkonomiske analyse viser, at etablering af fliskedel 2 er mere fordelagtig end et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg, og at et biomassebaseret kraftvarmeværk under 20 MW ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt.
• Fliskedel 2 fortrænger ikke naturgasbaseret varme, da den alene dækker det øgede varmebehov, og produktionen fra Helsingør Kraftvarmeværk ikke reduceres.
• Der er taget højde for fremtidige energibesparelser i vurderingen af varmebehovet.
• Kommunen har korrekt inddraget økonomiske, energi- og miljømæssige samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 22 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24.
• De øgede kapaciteter fra transmissionsledningen og udskiftning af kedler er til dækning af nuværende varmebehov og blev godkendt efter fliskedel 2-projektet.
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4 er ikke til hinder for godkendelsen, da den kun kræver, at anlægget dimensioneres til det øgede varmebehov, og ikke regulerer samdrift.