Energiklagenævnets afgørelse om dispensation fra prisloft for AffaldPlus stadfæstes

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2013 om dispensation fra prisloftet for AffaldPlus.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at Energistyrelsens dispensation ikke var i strid med formålet med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Bestemmelsen har til formål at understøtte princippet om omkostningsægte fordeling af omkostninger og beskytte varmekunder mod urimelige priser. En stigning i energiafgifterne, der medfører en hævelse af prisloftet, er i overensstemmelse med dette princip og sikrer, at varmeforbrugerne alene bærer de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.

For så vidt angår beregningsmetoden, vurderede Energiklagenævnet, at Energistyrelsens anvendte metode var egnet til at fastsætte forhøjelsen af prisloftet. Nævnet anerkendte, at der var flere mulige beregningsmetoder, herunder klagers forslag, men fandt, at alle metoder indeholdt usikkerheder. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at en simpel forholdsmæssig beregning, som den Energistyrelsen anvendte, var acceptabel.

Afgørelsens hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Baggrund for dispensationsansøgningen

ARC ansøgte Energistyrelsen om dispensation fra prisloftet på 72 kr. pr. GJ i 2011 og 75 kr. pr. GJ i 2012. Ansøgningen begrundede sig i, at Energitilsynet ved udmeldelsen af prisloftet for 2011 havde oplyst, at der kunne ansøges om dispensation i forbindelse med forhøjelse af energiafgifter på fossile brændsler, jf. Lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. ARC's gennemsnitlige varmeindtægter var steget til 79,4 kr. pr. GJ i 2011 som følge af disse afgiftsforhøjelser. Da CTR's beregning af varmeprisen var forsinket, ansøgte ARC om en forhøjelse af prisloftet til 79,4 kr. pr. GJ for begge år. Energistyrelsen imødekom ansøgningen og forhøjede prisloftet til 78 kr. pr. GJ for både 2011 og 2012.

Klagernes synspunkter

HOFOR og CTR anførte, at Energistyrelsens beregning af prisloftforhøjelsen var forkert, da den antog, at hele brændselssammensætningen var fossilt baseret. De argumenterede for, at prisloftet skulle beregnes ud fra samme principper som selve prisloftet, hvilket indebærer en andel af biomasse, som ikke er afgiftsbelagt. Klagerne mente, at kun den fossile andel af varmeproduktionen skulle rammes af de forhøjede energiafgifter. De henviste til, at formålet med prislofterne er at sikre en rimelig varmepris for forbrugerne, jf. vejledningen til prisloftbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4.

ARC's og Energistyrelsens synspunkter

ARC støttede Energistyrelsens afgørelse og fremhævede, at prisloftet er baseret på historiske data, og at Energistyrelsen derfor har mulighed for at dispensere og aktualisere prisloftet med stigninger, der ikke er afspejlet. De mente, at en forhøjelse til 78 kr. pr. GJ ikke var urimelig, da det svarede til ARC's gennemsnitlige varmeindtægt i 2012.

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og forklarede, at prislofterne beregnes på basis af historiske varmeproduktionspriser, og at afgiftsforhøjelsen fra 2010 ikke var fuldt afspejlet i prislofterne for 2011 og 2012. Energistyrelsen erkendte, at en korrekt beregning burde tage højde for biomasseandelen, men anførte, at dette ville kræve en større administrativ indsats og at data for fordelingen af brændsler til el- og varmeproduktion ikke forelå. De argumenterede for, at antagelsen om en fuldt fossil brændselsanvendelse ikke førte til et urimeligt højt prisloft, da varmeproduktionen overvejende sker på fossile brændsler, og prisloftet i forvejen er baseret på historiske priser og ikke prisindekseres. Energistyrelsen henviste til Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 7, stk. 1 for beregningsgrundlaget.