Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Næstved Varmeværk A.m.b.A. (klager) indgav en klage den 28. juni 2013 over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2013. Denne afgørelse gav I/S AffaldPlus+ (AffaldPlus) dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for 2013, hvilket forhøjede AffaldPlus' prisloft fra 100 kr. pr. GJ til 108 kr. pr. GJ.
Energitilsynet fastsætter årligt prislofter for affaldsforbrændingsanlæg i henhold til prisloftbekendtgørelsen. Dansk Affaldsforening ansøgte den 4. februar 2013 om dispensation på vegne af 19 affaldsforbrændingsanlæg, herunder AffaldPlus. Baggrunden var indførelsen af en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler pr. 1. februar 2013, som forhøjede affaldsvarmeafgiften med 8,4 kr. pr. GJ. Da de eksisterende prislofter var baseret på regnskabsårene 2010 og 2011, afspejlede de ikke denne nye omkostningsstigning.
Energistyrelsen imødekom ansøgningen for AffaldPlus og forhøjede prisloftet til 108 kr. pr. GJ. Beregningen baserede sig på, at forsyningssikkerhedsafgiften udgjorde 10,1 kr. pr. GJ årligt, men kun skulle betales i 11 måneder i 2013. Energistyrelsen anvendte følgende metode:
10,1/1,2 ∙ 11/12 = 7,7 kr. pr. GJ, som blev afrundet til 8 kr. pr. GJ.
Klager mente, at Energistyrelsen burde have anvendt en anden beregningsmetode, da varmeproduktionen varierer over året. Klager foreslog en beregning baseret på normalfordelingen af varmeforbruget udtrykt i graddage, hvilket ville resultere i et prisloft på ca. 107 kr. pr. GJ. En forhøjelse til 108 kr. pr. GJ ville medføre en meromkostning på 800.000 kr. for klager i 2013.
AffaldPlus tilsluttede sig Energistyrelsens beregningsmetode og anførte, at klagers opgørelse af varmefordelingen var ukorrekt, da den inkluderede gasproduceret varme, som ikke skulle indgå i prisloftet for affaldsvarme.
Energistyrelsen erkendte, at dens metode medførte en underestimering af værdien af den lavere afgift i januar 2013, da varmeproduktionen ikke er jævnt fordelt. Dog mente styrelsen, at klagers graddage-metode overestimerede værdien, da den primært dækker rumopvarmning og ikke procesformål eller varmetab. Energistyrelsen fandt sin simple forholdsmæssige beregning mindst problematisk, da den vurderede, at usikkerheden var inden for rammerne af andre beregningsmodeller.
Sagen blev behandlet i henhold til den tidligere gældende prisloftbekendtgørelse, Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg, da leveringsaftalen mellem klager og AffaldPlus var indgået før den nugældende bekendtgørelse trådte i kraft. Prisloftbekendtgørelsen er udstedt i medfør af .
Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2013 om dispensation fra prisloftet for AffaldPlus.
Nævnet fandt, at Energistyrelsens dispensation ikke var i strid med formålet med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4. Bestemmelsen har til formål at understøtte princippet om omkostningsægte fordeling af omkostninger og beskytte varmekunder mod urimelige priser. En stigning i energiafgifterne, der medfører en hævelse af prisloftet, er i overensstemmelse med dette princip og sikrer, at varmeforbrugerne alene bærer de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.
For så vidt angår beregningsmetoden, vurderede Energiklagenævnet, at Energistyrelsens anvendte metode var egnet til at fastsætte forhøjelsen af prisloftet. Nævnet anerkendte, at der var flere mulige beregningsmetoder, herunder klagers forslag, men fandt, at alle metoder indeholdt usikkerheder. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at en simpel forholdsmæssig beregning, som den Energistyrelsen anvendte, var acceptabel.
Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Forsyningstilsynet har fastsat de nye prislofter for affaldsvarme gældende for 2026 for forskellige typer af forbrændingsanlæg.


Sagen omhandler en klage fra HOFOR A/S (tidligere KE A/S) og CTR I/S over Energistyrelsens afgørelse af 14. november 2012. Afgørelsen meddelte Amagerforbrændingen (nu Amager Ressource Center – ARC) dispensation fra det af Energitilsynet fastsatte prisloft for varmeforsyning i henholdsvis 2011 og 2012. ARC producerer varme, som sælges til klagerne, og er beliggende i et centralt fjernvarmeforsyningsområde. ARC's varmepris er baseret på en substitutionspris, som CTR beregner ud fra månedlige vægtede variable købspriser fra andre varmeleverandører. Energitilsynet fastsætter årligt prislofter for affaldsforbrændingsanlæg i henhold til Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg § 1, stk. 1. Prisloftet har direkte betydning for den pris, ARC kan opkræve hos HOFOR og CTR.
Forsyningstilsynet har sendt udkastet til prisloftet for affaldsvarme i 2026 i høring. Prisloftet følger de nye regler fra 2024 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
ARC ansøgte Energistyrelsen om dispensation fra prisloftet på 72 kr. pr. GJ i 2011 og 75 kr. pr. GJ i 2012. Ansøgningen begrundede sig i, at Energitilsynet ved udmeldelsen af prisloftet for 2011 havde oplyst, at der kunne ansøges om dispensation i forbindelse med forhøjelse af energiafgifter på fossile brændsler, jf. Lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. ARC's gennemsnitlige varmeindtægter var steget til 79,4 kr. pr. GJ i 2011 som følge af disse afgiftsforhøjelser. Da CTR's beregning af varmeprisen var forsinket, ansøgte ARC om en forhøjelse af prisloftet til 79,4 kr. pr. GJ for begge år. Energistyrelsen imødekom ansøgningen og forhøjede prisloftet til 78 kr. pr. GJ for både 2011 og 2012.
HOFOR og CTR anførte, at Energistyrelsens beregning af prisloftforhøjelsen var forkert, da den antog, at hele brændselssammensætningen var fossilt baseret. De argumenterede for, at prisloftet skulle beregnes ud fra samme principper som selve prisloftet, hvilket indebærer en andel af biomasse, som ikke er afgiftsbelagt. Klagerne mente, at kun den fossile andel af varmeproduktionen skulle rammes af de forhøjede energiafgifter. De henviste til, at formålet med prislofterne er at sikre en rimelig varmepris for forbrugerne, jf. vejledningen til prisloftbekendtgørelsen og Varmeforsyningsloven § 20, stk. 4.
ARC støttede Energistyrelsens afgørelse og fremhævede, at prisloftet er baseret på historiske data, og at Energistyrelsen derfor har mulighed for at dispensere og aktualisere prisloftet med stigninger, der ikke er afspejlet. De mente, at en forhøjelse til 78 kr. pr. GJ ikke var urimelig, da det svarede til ARC's gennemsnitlige varmeindtægt i 2012.
Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og forklarede, at prislofterne beregnes på basis af historiske varmeproduktionspriser, og at afgiftsforhøjelsen fra 2010 ikke var fuldt afspejlet i prislofterne for 2011 og 2012. Energistyrelsen erkendte, at en korrekt beregning burde tage højde for biomasseandelen, men anførte, at dette ville kræve en større administrativ indsats og at data for fordelingen af brændsler til el- og varmeproduktion ikke forelå. De argumenterede for, at antagelsen om en fuldt fossil brændselsanvendelse ikke førte til et urimeligt højt prisloft, da varmeproduktionen overvejende sker på fossile brændsler, og prisloftet i forvejen er baseret på historiske priser og ikke prisindekseres. Energistyrelsen henviste til Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. § 7, stk. 1 for beregningsgrundlaget.

Sagen omhandler en klage fra Dansk Fjernvarme til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 24. marts 2015. A...
Læs mere
SK Varme A/S klagede over Energitilsynets afgørelse, der fastsatte prisloftet for damp leveret af I/S AffaldPlus for 201...
Læs mere