DONG Gas Distribution A/S (klager) indgav den 20. december 2013 en klage til Energiklagenævnet over Vordingborg Kommunes afgørelse af 28. november 2013. Kommunen havde godkendt Vordingborg Fjernvarme A/S's (Vordingborg Fjernvarme) projektforslag om fjernvarmeforsyning af Kastrup/Neder Vindinge. Projektforslaget indebar en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme, hvilket er reguleret af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1.
Projektforslagets indhold
Projektforslaget er en del af Vordingborg Kommunes godkendte masterplan for Vordingborg Fjernvarme fra september 2012. Området skal forsynes fra Masnedø Kraftvarmeværk, som Vordingborg Fjernvarme købte pr. 1. januar 2012. Projektforslaget forudsætter en starttilslutning på 65 % og udviser et samfundsøkonomisk overskud på 7,8 mio. kr. i nutidsværdi over 20 år, med en forventet CO2-reduktion på ca. 63.000 ton. Der er indregnet en kompensation til klager på 8.047 kr. pr. almindelig forbruger. Projektet indebærer ikke tilslutningspligt til fjernvarme.
Klagers synspunkter
Klager mente, at Vordingborg Kommunes afgørelse burde ophæves, med følgende hovedargumenter:
BBR-oplysninger: Ikke egnede til at opgøre antal varmekunder og varmebehov. Klagers anonymiserede forbrugslister burde have været anvendt.
Brændselsforbrug: Ikke korrekt opgjort. Der burde indregnes en korrekt fordeling mellem gas- og oliekedler, en løbende overgang fra olie til gas, og en reduktion af brændselsforbruget som følge af fornyelse af kedelbestanden.
Supplerende varmekilder: Det kan ikke uden yderligere dokumentation lægges til grund, at naturgaskunder har supplerende varmekilder, og disse forventes at blive anvendt, selvom der anvendes fjernvarme.
Kedelpriser og drift: Prisen på nye kedler er for høj, og drift- og vedligeholdelsesomkostningerne er overvurderede.
Konverteringstakt: Ikke realistisk, da mange naturgaskedler i området er nyere og først forventes udskiftet, når de er udtjente.
Klager beregnede, at projektforslaget med disse forudsætninger ville udvise et negativt samfundsøkonomisk resultat på 49 mio. kr.
Vordingborg Kommunes udtalelse
Vordingborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte følgende:
BBR-oplysninger: Egnede til opgørelse af varmekunder, da klager ikke ønskede at udlevere kundeoplysninger.
Fremtidige kunder: Det kan ikke forventes, at oliekunder skifter til naturgas, eller at der kommer yderligere naturgaskunder i området, især med forbud mod oliefyr efter 2016 og ændrede regler for naturgas i nybyggeri.
Priser og omkostninger: Prisen for nyt gasfyr og serviceaftaler er realistiske og i overensstemmelse med klagers egne oplysninger.
Varmeforbrug: Det anvendte varmeforbrug er realistisk, baseret på et standardhus på 140 m² og erfaringsmæssige enhedsforbrug. Supplerende varmekilder forventes fortrængt ved overgang til fjernvarme.
Levetid og konvertering: En forventet levetid på 20 år for en naturgaskedel er realistisk, og konverteringstakten er ligeledes realistisk.
Vordingborg Fjernvarmes synspunkter
Vordingborg Fjernvarme tilsluttede sig kommunens synspunkter og fremhævede, at BBR-oplysninger er sædvanlig fremgangsmåde, og at varmebehovet er opgjort på baggrund af opvarmede arealer og erfaringsmæssige enhedsforbrug (f.eks. 120 kWh/m²/år for villa/parcelhuse).
Energiklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse af 28. november 2013 om godkendelse af projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Kastrup/Neder Vindinge.
Nævnet bemærkede, at projektforslaget indebærer en ændring af områdeafgrænsningen fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning, hvilket er tilladt under forudsætning af økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 8, stk. 1. Der var indregnet kompensation i projektforslaget, og der var ikke uenighed herom mellem parterne.
Energiklagenævnet tiltrådte kommunens energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektet samt kommunens skøn om, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Nævnet fandt ikke, at de af klager fremlagte oplysninger om grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger – herunder referencen, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og konverteringstakten – var tilstrækkeligt sandsynliggjorte til at vise, at projektet hvilede på urealistiske forudsætninger.
Vordingborg Kommune godkendte den 12. februar 2018 et projektforslag fra Vordingborg Fjernvarme A/S (værket) om etablering af fjernvarmeforsyning af Ørslev. Projektforslaget indebærer en ophævelse af områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme. Dansk Gas Distribution A/S (klager), som er naturgasdistributør i området, klagede over afgørelsen til Energiklagenævnet. Klagen drejede sig primært om, hvorvidt projektforslaget var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 1.
Projektforslaget er en del af kommunens godkendte masterplan fra 2012 for Vordingborg Forsyning, som omfatter udbygning af transmissionsledningen fra Masnedø og forsyning af flere områder, herunder Ørslev. Værket har siden 2012 ejet Masnedø Kraftvarmeværk, der består af et halm/flis-fyret kraftvarmeværk og en fliskedel. Ved konvertering til fjernvarme tilsluttes varmeforbrugerne i Ørslev værkets eksisterende fjernvarmesystem. Kommunen vurderede, at projektet ville give et samfundsøkonomisk overskud på ca. 2,7 mio. kr. og en miljøgevinst i form af reduceret CO2-udledning og bedre udnyttelse af kraftvarmeværket på Masnedø.
Gentofte Kommune genovervejer udbygning af fjernvarme
Det bliver dyrere end ventet, hvis udbygningen af fjernvarmen i Gentofte Kommune skal fortsætte som planlagt. Derfor stopper kommunen nu op.
Nye Afgørelser December 2014
Ankenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i to centrale sager om henholdsvis prisoverslag på fjernvarme og tildeling af produkter på naturgasmarkedet.
Energiforbrug i området: Klager mente, at det estimerede energiforbrug var for højt, hvilket førte til en overvurdering af brændselsomkostningerne med 11,7 mio. kr. Det indregnede enhedsforbrug var 64 % højere end det faktiske afregnede gasforbrug. Klager fremhævede, at den nyeste vejledning fra Energistyrelsen anbefaler brug af konkrete data om varmebehov, hvis tilgængelige. Desuden blev det anført, at projektforslaget ikke tilstrækkeligt tog højde for supplerende varmekilder som brændeovne og varmepumper, som sandsynligvis ville fortsætte med at blive brugt efter konvertering til fjernvarme.
Antal naturgas- og oliekunder: Klager opgjorde 387 gaskunder i området mod projektforslagets 368. Det blev også anført, at en opgørelse af oliekunder baseret på BBR-registret ofte overestimerer det faktiske antal, da mange registrerede oliefyr ikke længere modtager olie. Dette havde væsentlig betydning, da konvertering af oliekunder bidrager mere positivt til samfundsøkonomien end konvertering af gaskunder.
Konverteringstakten: Klager vurderede, at den forudsatte starttilslutning på 60 % for naturgaskunder og en udbygning til 80 % var urealistisk, baseret på erfaringer fra andre fjernvarmeområder som Iselingen og Ndr. Vindinge/Kastrup, hvor tilslutningstakterne havde været væsentligt lavere.
Investeringer i referencen (nuværende forsyning): Klager argumenterede for, at reinvesteringer i naturgasforsyning var 9 mio. kr. lavere end forudsat i projektforslaget. Prisen for udskiftning af en gaskedel var sat for højt (32.800 kr. mod Teknologikatalogets 23.840 kr.). Ligeledes blev det foreslået, at oliekedler snarere ville blive udskiftet med en kombination af gaskedler og luft-til-vand-varmepumper frem for udelukkende jordvarmeanlæg, hvilket ville reducere omkostningerne.
Investeringer i alternativet (fjernvarmeforsyning): Klager påpegede, at projektforslaget ikke inkluderede investeringer i ny produktionskapacitet eller nødvendige reinvesteringer i eksisterende anlæg. Det blev anført, at den øgede spidslast (ca. 3,6 MW) ville medføre utilstrækkelig reservekapacitet i fjernvarmesystemet, og at omkostninger til etablering af ny reservekapacitet (ca. 2,1 mio. kr. for gaskedler) burde indregnes.
Driftsomkostninger i referencen: Klager mente, at projektforslagets omkostninger til drift og vedligeholdelse af gas- og oliekedler var for høje sammenlignet med Energistyrelsens Teknologikatalog, hvilket ville reducere projektfordelen betydeligt.
Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i alternativet: Klager vurderede, at projektforslagets omkostninger til drift og vedligeholdelse af halmkraftvarmeanlægget (12 kr./MWh varme) var underestimeret sammenlignet med Teknologikataloget (op til 108 kr./MWh varme). Desuden var omkostninger til drift og vedligeholdelse af fjernvarmenettet og elforbrug til pumpning ikke tilstrækkeligt indregnet. Klager estimerede, at dette ville ændre projektets overskud til et underskud på 0,8 mio. kr.
Vordingborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte følgende:
Energiforbrug i området: Kommunen vurderede, at klagers forbrugsoplysninger ikke var dækkende for det faktiske varmebehov, da de ikke inkluderede supplerende varmekilder. Kommunen fastholdt, at den anvendte metode, baseret på ejendommens primære varmekilde fra BBR-oplysninger, var den bedste til sammenligning af fremtidig fjernvarmeforsyning og nuværende individuel opvarmning.
Antal naturgas- og oliekunder: Kommunen fastholdt, at antallet af naturgaskunder i projektforslaget var korrekt, idet klagers oplysninger inkluderede dubletter, ejendomme uden forbrug og ejendomme, hvor naturgas var en supplerende varmekilde.
Konverteringstakten: Kommunen vurderede, at konverteringsforløbet var realistisk, baseret på erfaringer fra et lignende fjernvarmeprojekt i Kastrup Ndr. Vindinge, som var sammenligneligt med Ørslev.
Investeringer og driftsomkostninger: Kommunen forsvarede de anvendte priser for reinvestering i naturgaskedler (32.800 kr.) og vedligeholdelsesomkostninger (80 kr./MWh) som realistiske, baseret på lokale forhold og priser fra Sjælland, som afveg fra de jyske tal, klager henviste til. Kommunen påpegede, at klager ikke havde fremsat bemærkninger vedrørende behovet for investering i reservekapacitet i fjernvarmens forsyningsanlæg under høringen. Kommunen vurderede, at den øgede spidslast var uproblematisk i forhold til den samlede kapacitet, og at der ikke var behov for yderligere investeringer i værkets kapacitet. Kommunen henviste til, at Teknologikatalogets data ikke bør anvendes til at vurdere det konkrete projekt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23, pkt. 9, og at drifts- og vedligeholdelsesomkostninger afspejlede lokale forhold.
Ankenævnet på Energiområdet