Energiklagenævnets afgørelse om prismæssige henlæggelser og kapitaltilbageførsel i Ulfborg Fjernvarme A.m.b.a.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse.

Prismæssige henlæggelser

Energitilsynet påpegede, at klageren i en årrække havde foretaget prismæssige henlæggelser, men at disse kun delvist fremgik af de anmeldte budgetter og priseftervisninger. Specifikt var der ikke anmeldt budgetter for 2004/05 og 2005/06. Energitilsynet henviste til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1 og Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning § 5, stk. 1, som fastslår, at henlæggelser skal indgå i det budget, der ligger til grund for prisberegningen. Manglende budgettering resulterer i en "overskudsdisponering". Energitilsynet understregede, at det er klagerens ansvar at anmelde indregningsberettigede omkostninger i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, og at der ikke er krav om rykkerprocedurer.

Tilbageførsel af kapital

Energitilsynet anførte, at den kapital på 1.995.000 kr., der var angivet som indskudskapital i klagerens anmeldelser, ikke kunne dokumenteres at stamme fra andelshaverindskud fra før 1. marts 1981. Da beløbet ikke kunne dokumenteres at være fragået værkets anlægssaldo før denne dato, kunne det ikke anerkendes som indskudskapital. Energitilsynet fastholdt, at tilslutningsbidrag anses som priser i leveringsforholdet og ikke har noget med værkets andels-/indskudskapital at gøre.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 14. juli 2010.

Prismæssige henlæggelser

Energiklagenævnet lagde Energitilsynets opgørelse af de ikke-behørigt indberettede henlæggelser på 2.169.000 kr. til grund, da klageren ikke havde bestridt beløbet. Nævnet bemærkede, at Varmeforsyningsloven § 20, stk. 2 giver mulighed for at fastsætte regler om indregning af henlæggelser til nyinvesteringer, hvilket er sket i Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning § 5, stk. 1. Denne paragraf krævede tilladelse fra Energitilsynet for den relevante periode (2004-2006). Energitilsynets praksis var at anse tilladelse for givet, hvis henlæggelserne blev indberettet i forbindelse med den generelle prisanmeldelse, herunder med en investerings- og henlæggelsesplan i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1.

Energiklagenævnet fandt, at klageren ikke havde indberettet henlæggelserne for 2004/05 og 2005/06, og at klageren ikke havde kunnet dokumentere dette. Derfor havde klageren ikke opnået den krævede tilladelse. Nævnet fastslog, at det forhold, at klageren havde et planlagt projekt, ikke ændrede ved kravet om korrekt indberetning. Vedrørende klagerens kritik af manglende rykkerprocedure, bemærkede Energiklagenævnet, at det er varmeforsyningsanlæggets ansvar at anmelde priser til Energitilsynet, og at der ikke er lovkrav om rykkerprocedurer.

Tilbageførsel af kapital

Energiklagenævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at den anførte indskudskapital på 1.995.000 kr. ikke stammede fra andelshaverindskud fra før 1. marts 1981. Nævnet henviste til Varmeforsyningsloven, der trådte i kraft 1. marts 1981 med "hvile-i-sig-selv"-princippet. Dette princip tillod videreførelse af egenkapital opgjort før denne dato, men begrænsede opbygning af ny kapital herefter. Da klageren selv oplyste, at egenkapitalen var 0 kr. pr. 1. marts 1981, og ikke kunne dokumentere beløbets oprindelse, fandt nævnet, at beløbet var opstået efter denne dato og ikke kunne betragtes som egenkapital fra før lovens ikrafttræden. Nævnet var desuden enig i, at tilslutningsbidrag er priser i leveringsforholdet og ikke andels-/indskudskapital.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 14. juli 2010 i sin helhed. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitalsagen og dens Betydning

Den såkaldte Kapitalsag omhandlede den bundne egenkapital i elnetvirksomhederne. Efter elreformen i 1999 blev der skelnet mellem fri og bunden kapital, hvor den bundne kapital skulle komme elforbrugerne til gode. En politisk aftale fra 2004 løste Kapitalsagen ved at ophæve sondringen mellem bunden og fri egenkapital, så al kapital blev til ejernes fri disposition. Dette medførte dog, at der ikke måtte ske prisstigninger for forbrugerne, hvilket førte til en ny indtægtsrammeregulering. Ændringen indebar blandt andet en ændring af Elforsyningslovens § 69, stk. 2 og Elforsyningslovens § 70, stk. 2, så alle indtægter, der ikke dækkede udgifter, kom til fri disposition, forudsat indtægtsrammerne ikke blev overskredet.

Energitilsynets Afgørelse

Energitilsynet fandt, at klagers anlægsfinansiering var mindre end anlægsværdierne efter varmeforsyningsloven, hvilket førte til kapitaldannelse, når hele anlægskontoen blev afskrevet i fjernvarmepriserne. Tilsynet pålagde derfor klager at nedskrive den prismæssige anlægssaldo med 32.886.003 kr., svarende til anlægstilgangene i perioden 2006-2008, da de mente, at indregningen af renteudgifter på primoanlægssaldi i stedet for faktiske renteudgifter på selskabets rentebærende gæld var i strid med Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 2.

Klagers Synspunkter

Klager argumenterede for, at Energitilsynets pålæg skulle ophæves med følgende hovedpunkter:

• Den varmeprismæssige anlægssaldo er baseret på værkets faktiske omkostninger, og finansieringen er irrelevant for afskrivningerne. Forskellen mellem anlægssaldo og gæld skyldes, at aktiviteter uden for varmeforsyningsloven delvist har finansieret anlæggene, herunder elmæssige henlæggelser.
• Afgørelsen er i strid med Energiklagenævnets tidligere afgørelse af 16. juni 2006 (Slagelse Kraftvarmeværk), som fastslog, at beløb finansieret af elsiden skal tilbagebetales af varmeforbrugerne med renter via afskrivninger, uanset om kapitalen er bunden eller fri.
• Afskrivninger på og renter af de beløb, elsiden har finansieret, skal ikke indgå i varmesidens hvile-i-sig-selv-regnskab, da det ville betyde, at varmesiden ikke betalte forrentning og afskrivning på denne del af investeringen.
• Den likviditet, der fremkommer ved indregning af omkostninger i fjernvarmepriserne, skal dække disse omkostninger og ikke anvendes til andre formål inden for varmeforsyningslovens regi.

Energitilsynets Synspunkter

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse med følgende argumenter:

• De faktiske forhold i denne sag kan ikke sammenlignes med Slagelse Kraftvarmeværk-sagen, da anlæggene ikke blev opført som led i kraftvarmeforsøgsordningen, og Kapitalsagens løsning ophævede koblingen mellem el- og varmesiden, så el-henlæggelserne nu tilgår klager og selskabets ejere.
• En fuld udnyttelse af afskrivningsgrundlaget, når gælden er lavere, fører til kapitaldannelse, som bør nedsætte afskrivningsgrundlaget for at undgå, at varmeforbrugerne fortsat betaler til klagers kapitaldannelse.
• Klagers indregnede finansieringsomkostninger er regnetekniske beregninger og ikke faktiske udgifter ved fremmedkapital, hvilket er i strid med Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.
• Afskrivningerne har ikke været nødvendige i henhold til Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1 og 2 og har medført en urimelig kapitaldannelse i strid med Bekendtgørelse om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning § 7.