Energiklagenævnets afgørelse om ikke at genoptage spørgsmålet om opsættende virkning i forbindelse med etablering af ilandføringsanlæg fra Anholt Havvindmøllepark

Energiklagenævnet traf følgende afgørelse:

Klageberettigelse for borgere

Borgerne blev anset for klageberettigede, og deres indgivne klager skulle derfor behandles og afgøres. Dette ændrede Energiklagenævnets tidligere afgørelser af 8. juni 2011 og 4. juli 2011 for så vidt angår de pågældende enkeltpersoner.

Afvisning af foreningens klage

Klagen fra foreningen Bevægelsen for Miljøvenlig Eltransmission af 14. februar 2011 blev afvist. Energiklagenævnets afgørelse af 8. juni 2011 blev fastholdt for så vidt angår foreningen.

Retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet af Energiklagenævnet efter Lov om Energinet.dk § 22, stk. 1, jf. elforsyningsloven § 89. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse eller offentlig bekendtgørelse, jf. elforsyningsloven § 89, stk. 5.

Anlæggets komponenter

Ilandføringsanlægget består af flere hovedkomponenter:

De berørte kommuner (Norddjurs, Syddjurs og Aarhus) udarbejdede og vedtog kommuneplantillæg vedrørende anlægget i efteråret 2010. Landkablet føres i land nord for Grenaa og tværs over Djursland til Station Trige. Etableringen af jordkabelanlægget påbegyndtes i marts 2011, og 148 lodsejere berøres af nedgravningen af jordkablet på deres ejendomme.

Klima- og Energiministeriets afgørelse

Ministeriet meddelte tilladelsen den 19. januar 2011, baseret på en indstilling fra Energistyrelsen. Afgørelsen fastslog, at anlægget var nødvendigt for ilandføring af strøm fra havvindmølleparken, og at den valgte løsning var den billigste. Godkendelsen blev givet i henhold til Lov om Energinet.dk § 4, stk. 1 og Lov om Energinet.dk § 4, stk. 3, med forbehold for eventuelle tilladelser efter anden lovgivning. Energistyrelsens indstilling fremhævede, at den konkrete linjeføring var fastlagt i planprocessen af de tre involverede kommuner, og at alternative linjeføringer var undersøgt med hensyn til landskabs-, natur-, byudviklings-, bolig-, fortidsminde- og arkæologiske værdier samt tekniske og samfundsøkonomiske hensyn.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at de var klageberettigede, da de mente, at der ikke var behov for et nyt ilandføringsanlæg, og at tilladelsen var givet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Specifikt fremførte klageren:

• At Klima- og Energiministeriets afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, da der ikke var foretaget beregninger på, om det allerede eksisterende 170 kV-anlæg kunne anvendes i stedet. Klageren mente, at behovet for det nye 220 kV-anlæg ikke var dokumenteret, og at tilladelsen derfor var ulovlig og ikke kunne danne grundlag for ekspropriation af deres ejendom.
• At 19 meter af landkablet skulle etableres på klagerens grund tæt på beboelsesejendommen, og at klageren ikke ønskede at indgå en frivillig aftale med Energinet.dk om etablering mod en erstatning på 4.000 kr.
• At jordkablets etablering ville medføre et kraftigt magnetfelt, som potentielt var sundhedsfarligt for mennesker.