Energiklagenævnets afgørelse om frist for fremsendelse af oplysninger til Energitilsynet

Energiklagenævnet bemærkede indledningsvis, at Energitilsynet burde have inddraget klagers oplysninger, som var fremsendt den 30. maj 2011, da disse var inden for den fastsatte frist den 1. juni 2011.

Forvaltningsretlige Principper og Lovhjemmel

Nævnet fastslog, at Energitilsynets afgørelse om udmelding af indtægtsrammer er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor almindelige ulovbestemte forvaltningsretlige regler og forvaltningsloven som udgangspunkt finder anvendelse. Dette inkluderer officialprincippet, partshøring efter forvaltningsloven § 19 og retten til at fremkomme med en udtalelse efter forvaltningsloven § 21. Nævnet understregede, at fravigelse af disse principper kræver klar lovhjemmel.

Fortolkning af Lovgivningen

Energiklagenævnet vurderede, at ordlyden i elforsyningsloven § 70, stk. 9 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 27, stk. 3 var tvetydig. Selvom loven nævner, at en justering af indtægtsrammen som følge af for sent indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår, fandt nævnet, at udtrykket "den udmeldte" indtægtsramme i elforsyningsloven § 70, stk. 9 skal forstås som Energitilsynets endelige afgørelse. Derfor skal Energitilsynets foreløbige værdiansættelse som udgangspunkt erstattes med senere indsendte, dokumenterede oplysninger, når disse er modtaget, inden den endelige afgørelse træffes. Nævnet fandt ikke, at lovbestemmelserne udgjorde en tilstrækkelig klar lovhjemmel til at fravige de almindelige forvaltningsretlige principper.

Praktiske Hensyn og Tidligere Praksis

Nævnet anerkendte, at der er en praktisk grænse for, hvor sent oplysninger kan indsendes, da Energitilsynet skal overholde kravet om årlig udmelding af indtægtsrammer. Dog bemærkede nævnet, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så anvendelse af undtagelsesbestemmelser begrænses mest muligt. Det blev også fremhævet, at Energitilsynet tidligere har medtaget oplysninger indsendt efter den fastsatte frist og har kunnet administrere dette. Energiklagenævnet differentierede de tidligere afgørelser, som Energitilsynet henviste til, da disse omhandlede situationer, hvor oplysningerne slet ikke var indsendt i forbindelse med de pågældende års benchmarking.

Afgørelse

Da Energitilsynet ikke havde hjemmel til generelt at undlade at inddrage oplysninger, alene fordi de var modtaget efter den af Energitilsynet fastsatte frist den 1. juni 2011 kl. 12, ophævedes Energitilsynets afgørelse. Sagen blev hjemvist til Energitilsynet til fornyet behandling, således at tilsynet kan foretage en konkret vurdering af, hvorvidt inddragelse af de indsendte oplysninger i benchmarkingen for 2011 var praktisk mulig set i forhold til kravet om årlig benchmarking. Afgørelsen er truffet i henhold til elforsyningsloven § 89 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Den 2. maj 2011 informerede Energitilsynet elnetselskaberne via e-mail om en frist for fremsendelse af oplysninger om ekstraordinære omkostninger, sat til den 1. juni 2011 kl. 12.00. En påmindelse blev sendt den 25. maj 2011. Efter modtagelse af data udarbejdede Energitilsynet et udkast til afgørelse, som blev sendt i høring den 14. juli 2011 med frist for bemærkninger den 26. august 2011. Energitilsynet ændrede bagatelgrænsen for ekstraordinære omkostninger til også at inkludere en beløbsgrænse på 2 mio. kr. og gav selskaber med omkostninger af denne størrelse mulighed for at indsende oplysninger herom. Dog fastholdt tilsynet den oprindelige frist for alle øvrige ekstraordinære omkostninger.

Klager fremsendte den 1. juni 2011 sine oprindelige oplysninger, men grundet it-forhold i bogholderiet og revisorforbehold i reguleringsregnskabet, fremsendte klager en korrigeret indberetning den 26. august 2011. Energitilsynet havde telefonisk oplyst, at en genindberetning senest den 26. august 2011 ville blive inddraget. På trods heraf korrigerede Energitilsynet ikke benchmarkingen med de korrigerede oplysninger om netkomponenter, hvilket resulterede i et for højt effektiviseringskrav og en reduceret indtægtsramme for klager på ca. 267.178 kr.

Klagers synspunkter

Klager argumenterede for, at Energitilsynets afgørelse var i strid med officialprincippet og Forvaltningsloven § 21, da tilsynet så bort fra relevante oplysninger, der burde have ligget til grund for afgørelsen. Klager henviste til, at Elforsyningsloven § 70, stk. 9 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 26, stk. 3 samt Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 27, stk. 3 forpligter tilsynet til at anvende selskabernes egne data, når disse er fremsendt og dokumenteret. Klager mente, at bestemmelserne om efterfølgende justering i det næstfølgende regnskabsår kun gælder, når den endelige afgørelse allerede er truffet. Klager påpegede desuden, at Energitilsynet havde ændret praksis for håndhævelse af frister uden tilstrækkelig varsling, hvilket var i strid med god forvaltningsskik.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet fastholdt, at afgørelsen skulle stadfæstes. Tilsynet mente, at der var givet tilstrækkelig orientering om fristen og konsekvenserne af overskridelse via e-mails og hjemmeside. Energitilsynet henviste til Elforsyningsloven § 70 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven §§ 26 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 27 som hjemmel til at se bort fra for sent indsendte oplysninger for indeværende års benchmarking. Tilsynet argumenterede for, at klagers fortolkning ville udhule bestemmelserne og potentielt udsætte benchmarkingafgørelser uendeligt. Energitilsynet henviste også til Energiklagenævnets tidligere afgørelse af 5. september 2011 (j.nr. 1011-10-8) som støtte for deres praksis.