Klage over ejendomsmæglers håndtering af bud og værdiansættelse efter lejers opsigelse

En sælger klagede over en ejendomsmægler og dennes virksomhed i forbindelse med salget af en ejendom. Sælgeren mente, at ejendomsmægleren havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at arbejde for at opnå den højest mulige pris og ved ikke at have videregivet alle købstilbud.

Sagens forløb

Ejendommen var oprindeligt udbudt til 600.000 kr. med en værdiansættelse på 525.000 kr., da den var udlejet. Et tidligere salg til 590.000 kr. var faldet igennem, da køber ikke kunne opnå finansiering.

Under en ny salgsrunde med to interesserede købere opsagde lejerne deres lejemål. Sælgeren ønskede herefter, at ejendomsmægleren skulle forsøge at opnå en højere pris, da ejendommen nu ville være fri for lejere. Ejendomsmægleren mente ikke, at dette var nødvendigt og solgte ejendommen for 601.000 kr.

Sælgeren blev efterfølgende kontaktet af en af de forbigåede købere, som hævdede at have budt 630.000 kr. for ejendommen, et bud som ejendomsmægleren afviste at have modtaget.

Disciplinærnævnets udvidelse af klagen

Disciplinærnævnet udvidede af egen drift klagen til også at omfatte, hvorvidt ejendomsmægleren havde handlet i strid med Lov om formidling af fast ejendom m.v. § 27, stk. 1 og god ejendomsmæglerskik ved ikke at foretage en ny værdiansættelse af ejendommen, efter at lejerne havde opsagt lejemålet.

Disciplinærnævnet traf en delt afgørelse i sagen, hvor ejendomsmægleren blev frifundet for de oprindelige klagepunkter, men pålagt en bøde for et forhold, som nævnet selv rejste.

Vedrørende videregivelse af bud

Nævnet fandt det ikke bevist, at ejendomsmægleren havde modtaget et højere bud, som ikke blev videregivet til sælgeren. Det blev lagt til grund, at den potentielle købers påstand om et højere bud først fremkom efter, at en endelig købsaftale var indgået med en anden part. Ejendomsmægleren blev derfor frifundet for overtrædelse af Formidlingsbekendtgørelsen § 19.

Vedrørende den oprindelige værdiansættelse

Disciplinærnævnet afviste at tage stilling til, om den oprindelige værdiansættelse var korrekt. Nævnet begrundede dette med, at en sådan vurdering ville kræve en bevisførelse, f.eks. syn og skøn, som ligger uden for rammerne af en skriftlig nævnsbehandling.

Manglende ny værdiansættelse efter lejers opsigelse

Nævnet fandt, at opsigelsen af lejemålet udgjorde en markant ændring af ejendommens forhold. Da ejendommens værdi oprindeligt var fastsat med udgangspunkt i, at den var udlejet, burde ejendomsmægleren have foretaget en ny værdiansættelse, da denne forudsætning ændrede sig. Ved at undlade dette handlede ejendomsmægleren i strid med god ejendomsmæglerskik, jf. principperne i .