Frifindelse af ejendomsmæglervirksomhed i sag om salgspris og håndtering af effekter i et dødsbo

Vurdering af ejendomsmæglervirksomhedens handlinger

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at boet solgte ejendommen til en anden køber, da klagerens søn ikke havde fremlagt den nødvendige garanti for betaling af købesummen for sit bud.

Vedrørende de personlige effekter lagde nævnet til grund, at klageren havde haft fra den 7. januar 2013 til den 13. marts 2013 til at fraflytte og sikre sine ejendele. Det var bobestyreren, ikke ejendomsmægleren, der havde iværksat udsættelsesforretningen og efterfølgende anvist muligheder for afhentning. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at indklagede havde forhindret klageren i at fjerne sine effekter.

Afgørelse

Disciplinærnævnet konkluderede, at ejendomsmæglervirksomhed CC ikke havde handlet i strid med sine forpligtelser efter Lov om omsætning af fast ejendom § 9, § 13, stk. 1, § 15, stk. 2 eller § 16, stk. 1, og heller ikke havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. Virksomheden blev derfor frifundet.

Sagens omstændigheder:

• Den 5. maj 2011 opstod der brand på klagerens ejendom, hvor to bygninger nedbrændte, og en del antikviteter og indbogenstande blev beskadiget.
• Topdanmark udbetalte i november 2012 en erstatning på 429.397 kr.
• Klageren var utilfreds med erstatningsopgørelsen og indhentede en ny vurdering fra et andet auktionsfirma, som vurderede genstandene højere.
• Selskabet tilbød efterfølgende at udbetale yderligere 250.000 kr. samt dække omkostninger til revurdering og advokat mod dokumentation.

Parternes argumenter:

• Klageren anførte, at de fremsendte lister over det ødelagte indbo med fotodokumentation og film var fremsendt til Topdanmark senest d. 10. oktober 2012. Han mente, at vurderingen fra [Auktionsfirma 2] var mere retvisende end [Auktionsfirma 1]s, og at erstatningen skulle udgøre genanskaffelsesværdien på brandtidspunktet. Han krævede også renter fra vurderingstidspunktet og dækning af udgifter til revurdering.
• Selskabet anførte, at klagerens eventuelle krav var forældet. Subsidiært anførte selskabet, at klageren ikke havde dokumenteret sit krav på yderligere ca. 400.000 kr. Selskabet tilbød dog at udbetale yderligere 250.000 kr. samt dække omkostninger til revurdering og advokat mod dokumentation. Selskabet afviste krav om renter og indeksering af erstatningssummen.

Forældelse:

• Selskabet mente, at klagerens krav var forældet, da klagen først var sendt til Ankenævnet efter kontortid den 4. august 2014, efter suspensionsaftalen udløb den 5. august.
• Klagerens advokat anførte, at klagen var rettidig, da suspensionsaftalen forlængede fristen med tre måneder, og klagen var modtaget i Ankenævnet den 5. august 2014.

Dokumentation:

• Selskabet anførte, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for værdien af de enkelte effekter.
• Klagerens advokat anførte, at der var fremlagt filmoptagelser og fotos, der dokumenterede indboets tilstedeværelse, og at værdien var sandsynliggjort.

Vurdering af indboet:

• Selskabet anførte, at [Auktionsfirma 1]s vurderinger var korrekte, mens klageren mente, at [Auktionsfirma 2]s vurderinger var mere retvisende.
• Selskabets konsulent havde vurderet enkelte aktiver og var kommet frem til en højere værdi end [Auktionsfirma 1], men lavere end [Auktionsfirma 2].