Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig, der undlod at anføre alvorlige skader på en ejendoms tag i en tilstandsrapport. Klagerne overtog ejendommen den 1. juli 2010 og opdagede kort tid efter, i august-september, en vandskade som følge af et utæt tag.
Klagerne anmeldte skaden til deres ejerskifteforsikring, som anerkendte skaden, men kun dækkede 25 % af udgifterne på grund af tagets nedslidte tilstand. Dette medførte en uforudset, stor økonomisk byrde for klagerne. De mener, at tilstandsrapporten burde have indeholdt en klar advarsel om tagets tilstand, hvilket ville have givet dem mulighed for at forhandle et prisnedslag.
Den bygningssagkyndige henviste til et forbehold i tilstandsrapporten, hvor det fremgik, at taget kun var besigtiget fra terræn og tagkant på grund af højden. Den sagkyndige mente, at dette var en indirekte opfordring til køber om at undersøge taget nærmere. Desuden blev det anført, at sælgers oplysning om en tidligere reparation i en nabolejlighed ikke gav anledning til en advarsel om hele tagets tilstand.
En uvildig skønsmand konstaterede en række alvorlige mangler ved taget, som var en kombination af gammel tagpap og et senere pålagt lag af bølgeeternitplader.
Skønsmanden konkluderede, at tagbelægningen var åbenlyst defekt og nedslidt uden restlevetid, og at denne tilstand var til stede på tidspunktet for huseftersynet. Det blev vurderet som en klar fejl, at den bygningssagkyndige ikke havde registreret de synlige skader.
Skønsmanden fandt, at den bygningssagkyndige havde begået flere fejl og forsømmelser:
Den forkerte måling af taghældningen og den manglende reaktion på sælgers oplysninger om tidligere utætheder blev anset for at være skærpende omstændigheder.
Skønsmanden anslog de samlede omkostninger til en korrekt udbedring med ny tagpapbelægning til 350.000 kr. inkl. moms. Forbedringsværdien blev skønnet til 70 %, svarende til 245.000 kr.

Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskiftefor...
Læs mere
Klagerne, der har tegnet en ejerskifteforsikring hos Købstædernes Forsikring, klager over selskabets afvisning af dæknin...
Læs mereHøring af opdateret vejledning om kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft