Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport for en ejendom fra 1914, overtaget i 2005. Klager har påpeget en række fejl og mangler, som ikke var nævnt i rapporten, men som blev identificeret i en efterfølgende kontrolrapport. En skønsmand blev udpeget til at vurdere de påklagede forhold.
Skønsmanden gennemgik ejendommen og vurderede de enkelte klagepunkter:
Sokkel og udvendig trappe: Der blev konstateret defekt og løs puds på soklen samt frostskader på bagtrappen. Skønsmanden vurderede, at skaderne på soklen burde have været nævnt, og at skaden på trappen var fejlagtigt karakteriseret som K1 i stedet for K2.
Kælder: Der blev fundet betydelig opfugtning i kældervæggene med salpeterudfældninger og nedbrudt pladebeklædning. Træværk i en vinduesoverligger var ligeledes opfugtet. Skønsmanden konkluderede, at selvom fugt er almindeligt i kældre fra denne periode, burde forholdet have været registreret og givet karakteren K3. Tilstandsrapporten manglede enhver bemærkning om kælderen, hvilket blev anset for en fejl.
Facader: Løs og hultlydende puds blev observeret. Dette burde have været nævnt i rapporten med karakteren K1.
Døre og vinduer: Flere døre og vinduer passede dårligt og var svære at lukke. Disse forhold var ikke nævnt i rapporten, men burde have været det, eventuelt med karakteren K0 eller K1.
Køkkenloft: Det nedhængte gipsloft opfyldte ikke gældende brandkrav. Skønsmanden mente, at konstruktionen burde have været inspiceret og bemærket i rapporten.
Vådrum: Der blev konstateret flere fejl i badeværelserne, herunder en utæt hjørnefuge, et forkert udført gulvafløb i kælderen, samt manglende fald mod afløb og manglende ventilation i stueetagens badeværelse. Disse forhold var ikke nævnt i rapporten, men burde have været karakteriseret som K3 og K1.
Øvrige forhold: Klagepunkter vedrørende et reposgulv, tagkonstruktionen, afløb og el-installationer blev af skønsmanden ikke anset for at være fejl i tilstandsrapporten. Garagen var undtaget i rapporten og blev derfor ikke behandlet.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den indklagede bygningssagkyndige havde handlet i strid med god skik for bygningssagkyndige.
Nævnet lagde vægt på skønsmandens erklæring og konkluderede, at den bygningssagkyndige havde begået en række fejl og forsømmelser ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Følgende væsentlige mangler blev fremhævet:
Samlet set udgjorde disse mangler en væsentlig afvigelse fra, hvad der forventes af en professionel huseftersynsgennemgang, hvorfor nævnet fandt grundlag for at kritisere den bygningssagkyndiges arbejde.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.



Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S og klager over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en skade, hvor en frembygning på ejendommen er opført uden sokkel/fundament.
Klagerne overtog en tre-plans parcelhus fra 1920 den 1/2 2013. I 2014 konstaterede de, at der manglede en sokkel under frembygningen, og at der var en sætningsskade ved trappeopgangen. Klagerne kræver, at selskabet dækker etableringen af den manglende sokkel og har indhentet et tilbud på 103.000 kr. ekskl. moms.
Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2025 en inspektion i Andelskassen Fælleskassen, hvilket har resulteret i adskillige påbud og et forhøjet solvensbehov grundet mangler i kreditstyringen.
Finanstilsynet har gennemført en inspektion af Sparekassen Bredebro, hvilket har medført krav om kapitalforhøjelse og kritik af bankens kreditstyring og ledelse.
Selskabet anerkendte, at revnedannelser som følge af forholdet berettiger til dækning, men opgjorde erstatningen til 2.550 kr. efter fradrag af erstatning fra den bygningssagkyndige (8.000 kr.), afskrivninger og selvrisiko.
Klagerne anfører, at de ønsker, at selskabet anerkender den manglende sokkel som en skade omfattet af ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelserne og Justitsministeriets bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikring.
Selskabet anfører, at de oprindeligt afviste dækning for soklens revne med henvisning til et forbehold i policen, men senere ændrede denne beslutning og gav dækning. De har indbragt en klage på klagernes vegne til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet mener, at klagerne er kompenseret for en partiel udbedring af soklen i overensstemmelse med skønserklæringen fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven vedrørende reglerne om vinding.

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikri...
Læs mere
Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ekstradækning hos Tryg Forsikring A/S i forbindelse med køb af en eje...
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens tilsyn med kondemnering af sundhedsfarlige og brandfarlige boliger