Klage over manglende anmærkninger i tilstandsrapport vedrørende tagkonstruktion og forankring af gavle

Vedrørende forankringen af spærene i østfløjen fandt skønsmanden, at den eksisterende fastgørelse med lægter, skruer og lodrette understøtninger var tilstrækkelig. På det foreliggende grundlag vurderede skønsmanden, at en bygningssagkyndig ikke ville have anledning til at anmærke dette forhold i en tilstandsrapport.

Skønsmandens vurdering af forankring af gavle

Skønsmanden observerede ingen synlige indvendige forankringer af gavlene til tagkonstruktionen. Det blev dog bemærket, at der kunne være skjulte forankringer, og at gavlene sandsynligvis aldrig havde været bedre fastgjort. På den baggrund blev det vurderet, at en bygningssagkyndig uden specialviden inden for statik ikke ville anmærke dette i en tilstandsrapport.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fulgte skønsmandens vurdering.

Afgørelse vedrørende tagkonstruktion

Nævnet fandt, at den bygningssagkyndige havde begået en fejl ved ikke at anmærke den utilstrækkelige styrke i tagkonstruktionens sammenbygning. Forholdet burde have været beskrevet i tilstandsrapporten med karakteren K3.

Afgørelse vedrørende forankringer

Nævnet fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde handlet forkert ved ikke at anmærke forankringen af spærene i østfløjen eller forankringen af de tre gavle. Skønsmanden konkluderede, at disse forhold ikke var af en sådan karakter, at en bygningssagkyndig normalt ville påpege dem i en tilstandsrapport.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 29. juni 2020 og anmeldte i august 2020 "nedsunket tag" og "nedsunket loft" i fordelergang, pejsestue og køkken. I september 2021 anmeldtes "trægulvene er lagt forkert i huset" med højdeforskelle og eftergivenhed. FRIDA anerkendte delvist lunken i tagfladen og visse lofter, men afviste dækning af lofter i bryggers og stue samt det eftergivende gulv i kontor/værelse. Klageren indhentede en skønserklæring fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som bekræftede fejl i tilstandsrapporten vedrørende tag og lofter, og at gulvet burde have været beskrevet. Den bygningssagkyndige blev erklæret konkurs, men dennes ansvarsforsikrer anerkendte et erstatningsbeløb på 50.000 kr. minus selvrisiko.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren kræver fuld erstatning for udbedring af alle anmeldte skader, herunder tag, lofter og gulv, baseret på indhentede tilbud og skønserklæringen. Klageren mener, at FRIDA's sagsbehandling har været kritisabel og modvillig, og at ejerskifteforsikringen bør dække primært, uafhængigt af den bygningssagkyndiges ansvar. Klageren påstår desuden, at selvrisikoen på 5.000 kr. for tagskaden bør reduceres med de 3.000 kr. modtaget fra den bygningssagkyndiges ansvarsforsikrer. Endelig kræver klageren refusion af udgifter til juridisk bistand på 13.135 kr., da denne bistand har været nødvendig for at opnå anerkendelse af skaderne.

Domus Forsikring A/S' påstande: FRIDA anerkender dækning for lunken i tagfladen (35.625 kr. inkl. moms) og visse lofter (køkken, pejsestue, værelsesgang), men fastholder, at lofterne i bryggers og stue samt det eftergivende gulv ikke udgør dækningsberettigede skader i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4A og B. Selskabet argumenterer for, at de afviste forhold ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og at de ikke udgør en nærliggende risiko for skade. Vedrørende udgifter til juridisk bistand fastholder FRIDA, at bistanden efter 8. januar 2022 ikke har været rimelig eller nødvendig, da den ikke har medført yderligere dækning. Selskabet tilbyder dog at dække 50% af klagerens rådgivers krav, i alt 6.567,50 kr., som en imødekommelse.