Afvisning af klage over tilstandsrapport grundet bevismæssig uegnethed efter ejendomsændringer

En boligejer klagede over en tre år gammel tilstandsrapport, som ifølge klageren manglede en beskrivelse af fugt i væggene og indeholdt ukorrekt rådgivning om afhjælpning. Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Huseftersyn, som iværksatte en syns- og skønsforretning på ejendommen.

Forhold efter rapportens udarbejdelse

Efter tilstandsrapporten blev udarbejdet i 2000, er der foretaget forandringer på ejendommen, herunder destruktive indgreb. Der blev afholdt et møde mellem klagers hustru og den indklagede bygningssagkyndige i forsommeren 2000, før købsaftalen blev underskrevet. Klager anfører, at der var en mundtlig købsaftale, og at ombygninger påbegyndtes på klagers foranledning allerede i maj 2000.

Usikkerhed i skønserklæring

Skønserklæringen konkluderede, at der var usikkerhed om omfanget af det nødvendige udbedringsarbejde og de dermed forbundne udgifter. Denne usikkerhed, kombineret med de mellemliggende ændringer på ejendommen, komplicerede vurderingen af den oprindelige tilstandsrapports korrekthed.

Ankenævnet for Huseftersyn afviste sagen, da den blev anset for bevismæssigt uegnet til behandling i den sagsbehandlingsform, nævnet anvender.

Begrundelse for afvisning

Nævnet lagde vægt på flere faktorer:

• Den lange tidshorisont på tre år mellem udarbejdelsen af tilstandsrapporten og indbringelsen af sagen.
• De forandringer og destruktive indgreb, der var foretaget på ejendommen i mellemtiden.
• Den usikkerhed om udbedringsomfang og -omkostninger, som fremgik af skønserklæringen.

På baggrund af disse omstændigheder fandt nævnet det ikke muligt at foretage en retvisende vurdering af sagen. Afgørelsen blev truffet i henhold til vedtægternes § 2, stk. 2. Ankenævnet valgte at afholde udgifterne til syn og skøn på 8.291,25 kr., og klagerens klagegebyr på 250 kr. blev returneret.