Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport, hvor klagerne mente, at den bygningssagkyndige havde overset to forhold på ejendommen. En skønsmand blev udpeget til at vurdere de påklagede punkter ved en syns- og skønsforretning.
Klagen vedrørte to specifikke mangler, som ikke var beskrevet i tilstandsrapporten:
Efter den oprindelige afgørelse anmodede klagerne om at få sagen genoptaget. Anmodningen var baseret på en ny erklæring fra en anden bygningssagkyndig. Klagerne rejste desuden tvivl om den udpegede skønsmands habilitet, da han havde kontor i samme by som den indklagede bygningssagkyndige.
Ankenævnet for Huseftersyn fandt ikke den indklagede bygningssagkyndige erstatningsansvarlig. Klagerne blev pålagt at betale udgifterne til syn- og skønserklæringen på 3.500 kr. og fik ikke deres klagegebyr refunderet.
Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering og konkluderede, at de påklagede forhold ikke kunne konstateres på besigtigelsestidspunktet. Det blev fremhævet, at en bygningssagkyndig alene har pligt til at beskrive skader, der kan identificeres ved en visuel gennemgang uden at foretage destruktive indgreb. Da skaderne ikke var synlige, kunne den bygningssagkyndige ikke holdes ansvarlig.
Ankenævnet afviste anmodningen om genoptagelse. Nævnet vurderede, at den fremlagte erklæring fra en anden bygningssagkyndig ikke indeholdt nye, afgørende oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse i henhold til Vedtægter for Ankenævnet for Huseftersyn § 18. Desuden fandt nævnet ikke grundlag for at betragte skønsmanden som inhabil, da det blev oplyst, at han for mange år siden havde afhændet sin tidligere forretning i den pågældende by.
Østre Landsret fastslår i ny dom, at fælles ejerandele i selskaber ikke automatisk bringer en revisors uafhængighed i fare, hvis der mangler en direkte kommerciel interesse.
Nævnenes Hus
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til kære af en sag om rettidig anmodning om fornyet behandling efter retsplejelovens § 388.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mereEn forsikringstager klagede over, at dennes retshjælpsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S havde afvist at dække omk...
Læs mereEffektivisering af klagesagsbehandling for vedvarende energiprojekter og andre nævn
