Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligejer klagede over en bygningssagkyndig, da en ny tilstandsrapport fra 2018 påpegede fejl, som ikke var nævnt i den oprindelige rapport fra 2016. Klageren mente, at disse manglende oplysninger havde forhindret ham i at forhandle en lavere købspris og krævede erstatning for udbedringsomkostningerne.
Klagen omfattede tre centrale punkter:
Den bygningssagkyndige afviste anklagerne og mente, at den nye rapports vurdering af ventilationen var overdreven, og at problemerne med skurets tag ikke var til stede under besigtigelsen i 2016.
En skønsmand blev udpeget til at vurdere sagen.
Skønsmanden konstaterede, at tudventilerne i tagrummet var tilstoppede med klude, hvilket var den primære årsag til den mangelfulde ventilation. Dette forhold var til stede under den oprindelige besigtigelse. Det blev vurderet som en fejl, at den bygningssagkyndige ikke havde bemærket og anført dette, da ventilation i tagrum er et fokusområde.
Skønsmanden fandt, at brugen af PU-skum var uskøn, men funktionel og beskyttet mod sollys. Det blev vurderet, at det ikke udgjorde et problem, og at den bygningssagkyndige derfor ikke havde begået en fejl ved ikke at nævne det.
Skønsmanden fastslog, at Onduline-tagpladerne var monteret med en for lav hældning og for stor afstand mellem lægterne, hvilket er i strid med producentens anvisninger. Taget var 28 år gammelt og havde overskredet sin forventede levetid. Selvom de synlige deformationer måske ikke var til stede i 2016, burde den bygningssagkyndige have bemærket de grundlæggende installationsfejl. Det blev vurderet som en fejl, at dette ikke var anført i rapporten.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig, selvom der blev konstateret fejl i tilstandsrapporten.
Nævnet baserede sin afgørelse på skønsmandens erklæring:
Den bygningssagkyndige begik en fejl ved ikke at bemærke de tilstoppede tudventiler. Skønsmanden vurderede, at forholdet burde have fået en K2-karakter. Da udbedringen udelukkende bestod i at fjerne kludene, hvilket ikke medførte omkostninger, var der ikke grundlag for erstatning.
Nævnet var enig med skønsmanden i, at den bygningssagkyndige ikke havde begået en fejl ved ikke at kommentere brugen af PU-skum, da det ikke udgjorde en reel skadesrisiko.
Den bygningssagkyndige begik en fejl ved ikke at påpege den forkerte montering af tagpladerne, hvilket burde have resulteret i en K2-karakter. Nævnet lagde dog vægt på, at taget havde overskredet sin forventede levetid markant. En udskiftning af taget blev anset for at være en 90 % forbedring, da klageren ville modtage et helt nyt tag i stedet for et gammelt og udtjent tag. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige erstatningsansvar for udgiften til et nyt tag.

Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.



Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader og mangler i tagkonstruktionen på et rækkehus opført i 1987. Forsikringen trådte i kraft den 1/11 2020 på baggrund af en tilstandsrapport af 28/7 2020.
En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en principiel sag om maksimalpris og værdiansættelse af forbedringsarbejder i en andelslejlighed.
Kort efter indflytning i november 2020 konstaterede klageren vanddryp ved Velux-vinduerne på 1. sal. En bygningssagkyndig konkluderede, at problemet skyldtes utilstrækkelig udluftning på loftet, for tæt isolering op mod undertaget og kondens. Klageren anmeldte skaden til sin ejerskifteforsikring og husforsikring. Ejerskifteforsikringen afviste dækning, men efter klage betalte de for en yderligere undersøgelse af en anden ingeniørfirma, som bekræftede de oprindelige fund.
Klageren klagede også til Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige over den bygningssagkyndige, der udarbejdede tilstandsrapporten. Nævnet gav klageren medhold og pålagde den bygningssagkyndige at betale erstatning. Klageren rådførte sig herefter med en advokat, som forelagde Disciplinær- og Klagenævnets afgørelse for ejerskifteforsikringen, der dog fastholdt deres afvisning.
Klageren ønsker konkret betaling for udbedring af skaderne, herunder rens af tagrum og spær for svamp, udbedring af råd og svamp, udskiftning af undertag og isolering, sikring af ventilation, udskiftning af Velux-vinduer og udbedring af følgeskader fra vandindtrængning. Klageren ønsker også dækning af udgifter til rådgivere (advokat og bygningssagkyndige), jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
Domus Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der hverken er konstateret alvorlige skader i form af råd eller lignende, og at kondens i tagrum er almindeligt forekommende i vintermånederne. Selskabet anfører, at klageren har bevisbyrden for, at der er tale om en dækningsberettiget skade. De mener ikke, at den måde tagrummet er isoleret på, nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Selskabet fastholder, at det anmeldte forhold ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet, jf. vilkårenes pkt. 4A og B. Vedrørende undertaget anfører selskabet, at det har udlevet sin levetid, og at dette ikke udgør en nærliggende risiko for skade, jf. vilkårenes pkt. 4B og 5I, som udelukker dækning af forhold, der alene består i udløb af konstruktioners eller materialers sædvanlige levetid.
Tilstandsrapporten af 28/7 2020 angav undertagets restlevetid til højest 5 år og karakteriserede undertaget som K1 (mindre alvorlige skader). En rapport fra ingeniørfirma 1 af 18/2 2021 konkluderede, at undertaget var udtjent (restlevetid 0) og at der var sket en fejlkonstruktion i forbindelse med efterisolering af tagetagen, hvilket har bremset tagkonstruktionens naturlige ventilation. Denne rapport påviste også skimmelvækst og vanddryp. En rapport fra ingeniørfirma 2 af 10/9 2021, indhentet af selskabet, konstaterede omfattende nedbrydninger i undertaget i skunkrummet, som vurderes at være udlagt ved byggeriets opførelse og have udlevet sin levetid. Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige fandt i deres afgørelse af 25/4 2022, at den bygningssagkyndige burde have anført den mangelfulde ventilation og misfarvning af undertag og spær i tilstandsrapporten, og at lægten ikke havde skabt den fornødne ventilation langs skråvæggene. De fandt den bygningssagkyndige erstatningsansvarlig og fastsatte erstatningen til 88.000 kr. med fradrag for forbedringer.
Klageren har i sin replik af 18/2 2024 bestridt selskabets påstand om, at huset står som oprindeligt, og at der ikke er konstateret alvorlige skader. Klageren henviste til, at rådgivere og skønsmanden alle har konstateret skader som skimmelsvamp, indtrængende vand og manglende ventilation. Klageren argumenterede, at den manglende ventilation ikke var beskrevet i tilstandsrapporten, og at forholdet derfor er dækningsberettiget, da det er "klart forkert beskrevet" i henhold til Bekendtgørelse om ejerskifteforsikring bilag 1, litra 6. Klageren fastholdt, at husets værdi og brugbarhed er væsentligt nedsat grundet skaderne og den nærliggende risiko for yderligere skader. Klageren påpegede, at skønsmanden stod alene med sin vurdering af årsagen til vanddryp ved ovenlysvinduerne, og at andre rådgivere konkluderede, at manglende ventilation var årsagen.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mere
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mereHøring af opdateret vejledning om kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft