Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en teknisk revision af en tilstandsrapport, hvor Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at rapporten var behæftet med fejl i et sådant omfang, at den var misvisende for brugerne. Den tekniske revision blev udført som en del af den rutinemæssige kontrol med bygningssagkyndiges arbejde, jf. Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 12.
Den bygningssagkyndige fremførte, at han havde udarbejdet mange tilstandsrapporter uden tidligere anmærkninger. Han påpegede, at ejendommen var stærkt møbleret og fyldt med oplag under hans besigtigelse, hvilket begrænsede hans muligheder sammenlignet med den tekniske revisors besigtigelse af et tomt hus. Den sagkyndige erkendte at have overset den manglende redningsåbning (pkt. 4.2) og en manglende tætning af en loftlem (pkt. 8.12).
Kontrolrapporten, udarbejdet af en syns- og skønsmand, påpegede en række fejl og mangler, herunder:
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige tildelte den bygningssagkyndige en påtale.
Nævnet vurderede, at de påpegede fejl i kontrolrapporten var veldokumenterede og i overensstemmelse med den vejledende vægtskala for fejl i tilstandsrapporter. En enkelt fejlangivelse (pkt. 9.2) blev dog frafaldet, da den blev anset for at være under bagatelgrænsen.
Samlet set fandt nævnet, at tilstandsrapporten var fejlbehæftet og dermed misvisende for brugere, der disponerer i tillid til rapportens oplysninger. Arbejdet levede ikke op til kravet om professionel omhu, som beskrevet i . Sanktionen blev tildelt i henhold til .
En påtale er gældende i tre år. Hvis den bygningssagkyndige modtager yderligere påtaler inden for denne periode, kan det føre til en advarsel, bøde eller i sidste ende inddragelse af beskikkelsen. Som følge af påtalen vil endnu en af den sagkyndiges tilstandsrapporter blive udtaget til teknisk revision.
Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.
Sagen omhandler en klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at dække skader ved etageadskillelsen mellem første og anden sal under en ejerskifteforsikring med basisdækning. Ejendommen, et halvt dobbelthus opført i 1981, blev overtaget af klageren den 1. januar 2015. Forsikringen blev tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Ny national brugerundersøgelse viser høj tilfredshed med danske museer, men afslører et markant ønske om mere inddragelse fra den yngre generation.
En branddør er ikke en røgtæt dør, og en røgtæt dør er ikke en branddør. Manglende viden om forskellen er fortsat en udfordring for brandsikringen i byggeriet, men opdelt klassifikation viser, hvordan røgtætte døre er testet.
Ved overtagelsen af ejendommen forelå en tilstandsrapport fra 15. august 2014, som ikke indeholdt bemærkninger om gulv- eller loftskonstruktion. Tidligere tilstandsrapporter fra 2000 og 2004 havde dog kommenteret ujævnheder på 1. etage. Efter indflytning konstaterede klageren ujævnheder og knirken ved trappeopgangen. En tømrer (tømrer 1) gjorde klageren opmærksom på, at ujævnhederne skyldtes fejl i gulvkonstruktionen.
Klageren anmeldte skaden til Tryg Forsikring A/S den 17. august 2016. Selskabets interne skadekonsulent (taksator) besigtigede ejendommen og vurderede, at skævhederne sandsynligvis havde været til stede siden kort efter husets opførelse og burde have været kommenteret i tilstandsrapporten. Taksatoren formodede, at fejlen lå i understøtningen af bjælkelaget, og anslog udbedringsprisen til ca. 125.000 kr. inkl. moms.
Tryg Forsikring A/S indhentede en yderligere vurdering fra en ekstern rådgiver, senioringeniør (ingeniør 1), som konkluderede, at hele etageadskillelsen med dørhuller var udført skævt, men uden risiko for sætningsskader eller nedbøjning. En efterfølgende vurdering fra en anden tømrer (tømrer 2) stemte overens med taksatorens vurdering og anslog udbedringsprisen til 139.472,50 kr. inkl. moms. På baggrund af ingeniør 1's notat afviste Tryg Forsikring A/S dækning den 17. november 2016.
Klageren indbragte sagen for Disciplinær- og Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En skønsmand (skønsmand 1) udpeget af nævnet fandt, at det var en fejl, at tilstandsrapporten ikke havde gjort opmærksom på knirkelyde/fjedrende underlag og unøjagtigheder ved døre/dørkarme på 1. sal. Skønsmanden vurderede, at udbedring af dørproblemerne ville koste 10.000 kr., mens knirkelydene ikke krævede udbedring. Disciplinær- og Klagenævnet tiltrådte skønsmandens vurdering og pålagde den bygningssagkyndige at betale 10.000 kr. til klageren for dørproblemerne.
Klagerens argumenter: Klageren fastholdt, at der var tale om en dækningsberettiget skade, da understøtningen af bjælkelaget var udført forkert, hvilket havde medført skævheder og gener, der gik ud over kosmetiske forhold. Klageren henviste til taksatorens vurdering om en nærliggende risiko for alvorlige skader på bygningen. Det blev fremhævet, at de tidligere tilstandsrapporter fra 2000 og 2004 havde nævnt ujævnhederne, i modsætning til den seneste rapport fra 2014. Klageren argumenterede desuden for, at selskabets manglende intervention i retssagen mod tilstandsrapportudfærdigeren ikke burde reducere bevisværdien af de indhentede syn- og skønserklæringer.
Selskabets argumenter: Tryg Forsikring A/S fastholdt, at de anmeldte forhold ikke opfyldte definitionen på en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at gulvenes funktion ikke var påvirket i nævneværdig grad, og at skævhederne sandsynligvis havde været til stede siden husets opførelse i 1981. Selskabet henviste til den supplerende syn- og skønserklæring, der angav, at etagedækskonstruktionen var udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder på opførelsestidspunktet. Skævhederne blev tilskrevet svind i de bærende trækonstruktioner som følge af udtørring efter montering. Selskabet mente, at de indhentede syn- og skønserklæringer skulle betragtes som ensidigt indhentede erklæringer, da selskabet ikke havde deltaget i skønsforretningen.
En syn- og skønserklæring af 13. februar 2019, udfærdiget i retssagen mellem klageren og tilstandsrapportudfærdigeren, konstaterede skævheder på 1. salens gulve. Gulvet på trapperepos faldt 12 mm mod midten, og i et værelse ved bad faldt gulvet 22 mm over de sidste 2 meter mod skillevæggen. Skønsmanden konkluderede, at problemet skyldtes utilstrækkelig dimensionering/beregning af konstruktionens bæreevne. En supplerende syn- og skønserklæring af 30. april 2019 bekræftede, at dimensioneringen af konstruktionernes bæreevne var udført efter gældende lovgivning og standarder på opførelsestidspunktet, men at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til konstruktionernes nedbøjning og træfugt. Det blev også konstateret, at et bræt i laminatgulvet var flækket, og at yderligere skader måtte forventes, hvis underliggende konstruktion ikke rettes op.
| Ekspert | Anslået udbedring (kr.) | Kommentar |
|---|---|---|
| Taksator | 125.000 | Inkl. moms, for etageadskillelse |
| Tømrer 2 | 139.472,50 | Inkl. moms, for etageadskillelse |
| Skønsmand 1 (døre) | 10.000 | Inkl. moms, for døre og dørkarme |
Sagen omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende dækning af løse gulvklinker i en ejendom opført i 2006...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikri...
Læs mereNedsættelse af administrationsgebyrer for elinstallations- og tilstandsrapporter i huseftersynsordningen
