Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen er en genoptagelse af en tidligere afgørelse, hvor en bygningssagkyndig blev fundet erstatningsansvarlig for ikke at have bemærket en nedbøjning i en tagflade og en udbøjning i murværket på en ejendom. Den oprindelige afgørelse fra den 21. november 2022 fastslog, at den bygningssagkyndige havde begået en fejl, men at en eventuel erstatning ikke kunne fastsættes uden yderligere dokumentation for et økonomisk tab.
Klageren fik til opgave at fremskaffe statiske beregninger for at afklare, om tag- og murkonstruktionerne var tilstrækkeligt holdbare, og om der var behov for udbedring. Klageren fremsendte efterfølgende supplerende bilag den 12. januar 2023, herunder en rapport fra en konstruktionsingeniør.
En skønsmand vurderede det nye materiale og afgav en supplerende udtalelse den 3. marts 2023. Skønsmanden konkluderede, at selvom ingeniørrapporten pegede på nødvendige tiltag, såsom forstærkning af bærespær og korrekt fastgørelse af udvekslinger i kviste, manglede den en fyldestgørende beskrivelse af konkrete udbedringer. Det var derfor ikke muligt at prissætte et overslag for udbedringsarbejdet. Skønsmanden påpegede, at det var uklart, om:
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fastholder sin tidligere afgørelse om, at den bygningssagkyndige har begået en fejl. Nævnet finder dog, at klageren med det fremlagte materiale ikke har løftet bevisbyrden for, at det er nødvendigt at iværksætte ændringer i bygningens konstruktion.
Nævnet er enig med skønsmandens vurdering af, at den fremlagte konstruktionsdokumentation primært indeholder anbefalinger til yderligere undersøgelser frem for konkrete og nødvendige udbedringstiltag. På det foreliggende grundlag kan nævnet derfor ikke fastsætte en eventuel erstatning, da der ikke er dokumenteret et konkret skadesomfang og et deraf følgende tab.
Nævnet foretager ikke yderligere i sagen på nuværende tidspunkt. Hvis klageren ønsker, at nævnet skal træffe afgørelse om erstatning, skal der foretages nærmere undersøgelser af konstruktionens bæreevne og omfanget samt udgifterne til eventuelle udbedringsarbejder. Nævnet kan genoptage sagen, hvis klageren på et senere tidspunkt kan fremlægge dokumentation for et egentligt skadesomfang og tab.

Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.
Advokaten tilsidesatte sin omsorgspligt over for en tv-vært ved at konkludere om seksuel chikane på et mangelfuldt grundlag.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørend...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mereHøring af bekendtgørelser om uafhængige erklæringsudbydere for bæredygtighedsrapportering (CSRD)