Klage over uoverensstemmelser mellem to tilstandsrapporter udarbejdet med tre års mellemrum

Sagen omhandler en klage over markante forskelle mellem to tilstandsrapporter for samme ejendom, udarbejdet med tre års mellemrum af to forskellige bygningssagkyndige. Klager ønskede afklaring på, hvilken af de to rapporter der gav et retvisende billede af ejendommens tilstand.

En skønsmand blev udpeget til at vurdere de punkter, hvor der var uenighed mellem de to rapporter.

Vurdering af de enkelte klagepunkter

Skønsmanden gennemgik otte specifikke klagepunkter, hvor de to bygningssagkyndige havde givet forskellige vurderinger. Disse punkter omfattede blandt andet:

• Sokkel: Den første rapport gav karakteren K1 for mindre revner, mens den anden gav K3. Skønsmanden vurderede, at K1 var den korrekte karakter.
• Gulvafløb i bruseniche: Den første rapport nævnte ikke forholdet, mens den anden gav karakteren K3 for en defekt fuge med risiko for skade. Skønsmanden anså K3 for korrekt af forsigtighedshensyn, men vurderede forholdet til at være under bagatelgrænsen.
• Fuger i badeværelse: Den første rapport gav K3, mens den anden gav K2. Skønsmanden vurderede, at K3 var den korrekte karakter.
• Udvendigt terræn: Den første rapport nævnte intet, mens den anden anmærkede, at terrænet faldt ind mod bygningen (karakter K1 og K2). Skønsmanden fandt ikke noget væsentligt fald og mente ikke, at det burde nævnes.
• Loft i garage: Den første rapport gav K1 for fugtskjolder, mens den anden gav K3. Skønsmanden vurderede K1 som korrekt, men betingede det af, at der samtidig blev givet K3 for manglende tagfald.

For flere af de øvrige punkter, herunder læmure og rumaftræk, vurderede skønsmanden, at begge rapporter kunne være retvisende, da der kunne være sket en forværring af skaderne i den mellemliggende periode.

Skønsmandens samlede konklusion var, at begge tilstandsrapporter blev anset for at være rimeligt retvisende på deres respektive udfærdigelsestidspunkter. Forskellene i vurdering og karaktergivning blev ikke anset for at være tilstrækkeligt grundlag for et erstatningskrav mod de bygningssagkyndige.

Skønsmanden bemærkede, at sagen formentlig kunne have været undgået ved bedre kommunikation mellem parterne.

Forligsaftale

Under skønsforretningen indgik parterne en forligsaftale. Aftalen indebar, at klager frafaldt sit erstatningskrav, mod at den senest involverede bygningssagkyndige (CC) udarbejdede en allonge (tillæg til tilstandsrapporten) med rettelser vedrørende følgende punkter: