Klage over tilstandsrapport vedrørende manglende bemærkninger om vand i kælder og revner i skorsten

Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport for en ejendom fra 1930'erne. Klager, som overtog ejendommen i 2008, konstaterede efterfølgende vand i kælderen og en sætningsrevne i skorstenen, hvilket de mente burde have været anført i rapporten.

Vandindtrængning i kælder

Klager oplevede gentagne gange vand i kælderen og påpegede, at en interimistisk reparation i et kælderhjørne burde have været nævnt. Den bygningssagkyndige anførte, at der ikke var tegn på vandgennemsivning under besigtigelsen, og at det pågældende område i kælderen var dækket af reoler og andre effekter, hvilket var noteret i tilstandsrapporten.

Syn- og skønsmanden bekræftede, at der sker vandindtrængning i kælderen, men konstaterede også, at den bygningssagkyndige korrekt havde anført, at området med den interimistiske reparation ikke var tilgængeligt for inspektion. Sælger havde i sine oplysninger angivet, at tidligere vand i kælderen skyldtes et defekt tagnedløb, hvilket ikke gav den sagkyndige anledning til skærpet opmærksomhed.

Sætningsrevne i skorsten

Klagers skorstensfejer fandt en sætningsrevne i skorstenen. Klager mente, at dette burde have været opdaget. Den bygningssagkyndige forklarede, at revnerne var skjulte under besigtigelsen, da de befandt sig bag tapet, i et skab og under isolering i tagrummet.

Syn- og skønsmanden bekræftede, at revnerne var skjulte og først blev synlige, efter klager havde fjernet tapet og isolering. Det blev vurderet som et skjult forhold, hvilket understøttes af, at klagers ejerskifteforsikring anerkendte og dækkede skaden.

Disciplinær- og klagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den bygningssagkyndiges arbejde.

Vurdering af forhold i kælderen

Nævnet lagde vægt på syn- og skønsmandens vurdering af, at den bygningssagkyndige korrekt havde beskrevet i tilstandsrapporten, at området med en interimistisk reparation var utilgængeligt på grund af opmagasinerede effekter. Den sagkyndige havde ikke handlet forsømmeligt ved at undlade at undersøge forholdet nærmere, da han kunne lægge sælgers oplysninger om årsagen til tidligere vandindtrængning til grund.

Vurdering af skorstenens tilstand

Nævnet fandt, at revnerne i skorstenen var skjulte fejl. Syn- og skønsmandens erklæring bekræftede, at revnerne var dækket af tapet, isolering og befandt sig i et skab, som en bygningssagkyndig normalt ikke inspicerer indvendigt. Da skaderne ikke var synlige under en normal besigtigelse, kunne den sagkyndige ikke holdes ansvarlig for ikke at have bemærket dem. Det faktum, at ejerskifteforsikringen dækkede skaden, understøttede vurderingen af, at der var tale om et skjult forhold.