Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligejer klagede over en beskikket bygningssagkyndig, da en tilstandsrapport ikke nævnte, at tagrenderne på ejendommens øst- og sydside var placeret for tæt på tagfoden. Klageren mente, at dette umuliggjorde rensning og medførte en risiko for skader.
Klageren påstod, at den manglende anmærkning i tilstandsrapporten var en fejl og krævede en erstatning på 94.550 kr. inkl. moms til at få ændret tagfoden, så tagrenderne kunne renses.
Den indklagede bygningssagkyndige afviste klagen med den begrundelse, at forholdet ikke udgjorde en skade.
Ved en besigtigelse den 15. marts 2016 konstaterede en udmeldt skønsmand følgende:
Disciplinær- og klagenævnet fandt på baggrund af skønsmandens erklæring, at den bygningssagkyndige havde handlet korrekt ved ikke at anføre tagrendernes placering i tilstandsrapporten.
Skønsmanden konkluderede, at selvom konstruktionen ikke var hensigtsmæssig, forelå der ingen aktuel skade. Konstruktionen havde fungeret uden problemer i 7-8 år. Det blev vurderet, at der heller ikke var en risiko for fremtidige skader, da eventuelle tilstopninger ville være lette at opdage og kunne udbedres ved spuling med vand. Da forholdet hverken udgjorde en skade eller en risiko for skade, var der ikke grundlag for at medtage det i tilstandsrapporten.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at yde d...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (via Frida Forsikring Agentur A/S) vedrørend...
Læs mereHøring af opdateret vejledning om kontrol af beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft
