Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport for et parcelhus opført i 1959. Klageren har efter overtagelsen af ejendommen foretaget en række renoveringer, herunder udskiftning af et vinduesparti og lofter. I den forbindelse blev der konstateret forhold, som klageren mente, den bygningssagkyndige burde have anført i tilstandsrapporten.
Klagen var opdelt i tre hovedpunkter:
Den bygningssagkyndige afviste klagepunkterne og anførte, at der var tale om skjulte forhold, som ikke kunne eller skulle registreres under en normal bygningsgennemgang. Desuden påpegede den sagkyndige, at klageren havde foretaget konstruktive og destruktive indgreb efter besigtigelsen, hvilket ændrede forudsætningerne.
En udpeget syn- og skønsmand gennemgik ejendommen og klagepunkterne. Skønsmanden konkluderede, at de påklagede forhold vedrørende vinduesoverligger og tagkonstruktion var skjulte konstruktioner. Da klageren havde udskiftet både facadeparti og lofter, var det ikke muligt at vurdere, hvor synlige eventuelle tegn på svigt havde været på tidspunktet for den bygningssagkyndiges besigtigelse. Vedrørende isoleringen vurderede skønsmanden, at brugen af skumgummimadrasser ikke udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade, da der ikke var tegn på fugt eller andre følgeskader. Anvendelse af alternative materialer er ikke i sig selv en fejl, der skal anføres i en tilstandsrapport, medmindre det medfører en skade.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Nævnet lagde vægt på syn- og skønsmandens erklæring.
Nævnet konkluderede, at forholdene vedrørende vinduesoverliggeren og tagkonstruktionen var skjulte. Det kunne ikke fastslås, om der var synlige tegn på problemerne på besigtigelsestidspunktet, især fordi klageren efterfølgende havde foretaget ændringer i bygningen, som fjernede de oprindelige overflader. Den bygningssagkyndige kunne derfor ikke holdes ansvarlig for ikke at have beskrevet disse forhold.
For så vidt angår isoleringen med skumgummimadrasser, tiltrådte nævnet skønsmandens vurdering. Da materialet ikke havde forårsaget skader og ikke udgjorde en nærliggende risiko herfor, var der ikke grundlag for at anføre det i tilstandsrapporten. En bygningssagkyndig skal registrere skader og risici, ikke alle afvigelser fra normal byggeskik.
På baggrund af ovenstående blev den bygningssagkyndige frifundet for erstatningsansvar.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.



Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning for revner i facaden, der medførte fugt, skimmelsvamp og vandindtrængning. Klageren var også utilfreds med, at bygningens ydervægge var opbygget af "Durisol-blokke".
Et nyt datagrundlag fra Realdania viser, at bevaring af eksisterende bygninger trumfer nybyggeri i klimaregnskabet for landets kulturinstitutioner.
Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til forenkling i en kommende revision af bygningsfredningsområdet. Det forventes, at anbefalingerne ligger klar ved udgangen af 1. halvår 2025.

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod **Dansk Boligforsikring A/S** vedrørende dækning under en **ejerski...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mereForenkling af Bygningsreglementet (BR18): Nye regler for kontrol, brandsikkerhed og ansvar fra 2025