Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig for manglende anmærkninger i en tilstandsrapport. Klagen er opdelt i tre punkter: ulovlige elinstallationer, et utæt tag på en tilbygning med dårlig håndværksmæssig kvalitet, samt anvendelse af tynde og ulovlige finerplader på lofter og vægge.
Klager påpegede ulovlige elinstallationer, som blev synlige efter nedrivning af en væg. Skønsmanden konstaterede, at installationen bag den fjernede væg havde været skjult og ikke var ulovlig, men blot manglede et dæksel over en vægdåse. Installationer i loftet viste ingen synlige fejl. Klager frafaldt klagepunkter vedrørende 1. sal, køkken og garage, da der var foretaget ændringer efter overtagelsen. Skønsmanden vurderede, at der ikke var begået fejl af den bygningssagkyndige på dette punkt.
Taget på tilbygningen var udført med plane zinkplader, der var skruet direkte fast uden tilstrækkelig tætning. Samlinger var tætnet med et materiale, der skallede af, og inddækninger var mangelfulde. Skønsmanden beskrev tagdækningen som unik og sandsynligvis udført som selvbyg med genbrugsmaterialer. Selvom der ikke blev konstateret aktiv fugtindtrængning, vurderede skønsmanden, at den bygningssagkyndige burde have bemærket den usædvanlige og mangelfulde udførelse.
I tilbygningen, stuen, entréen og trapperummet var vægge og lofter beklædt med tynde finerplader (2-3 mm). Skønsmanden konkluderede, at denne beklædning var ulovlig, da den ikke opfyldte kravene til klasse 2 beklædning, hvilket udgjorde en betydelig risiko for personskade ved brand. Dette forhold var synligt og burde have været registreret i tilstandsrapporten.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige traf afgørelse på baggrund af skønsmandens erklæring.
Nævnet fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser vedrørende elinstallationerne. Skønsmanden vurderede, at installationerne var skjulte og ikke kunne konstateres uden destruktive indgreb, og at den synlige del ikke fremstod ulovlig.
Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have bemærket tagets usædvanlige konstruktion, de mange skruer og de mangelfulde inddækninger. Disse synlige tegn på risiko for skader burde have medført en anmærkning som K2 eller K3. Nævnet fulgte denne vurdering og fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet forsømmeligt.
Det blev fastslået, at de tynde finerplader var ulovlige og udgjorde en brandrisiko. Da beklædningen var synlig og kunne identificeres ved en simpel undersøgelse, konkluderede skønsmanden, at den bygningssagkyndige burde have registreret forholdet med karakteren K3. Nævnet tiltrådte denne vurdering og fandt, at den bygningssagkyndige havde begået en fejl.

Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på taget og undertaget af en ejendom opført i 1908.
Klageren overtog ejendommen den 1. juli 2018, baseret på en tilstandsrapport dateret 5. marts 2018. Rapporten nævnte "Fuger i skorsten er mosbegroet" (K1), men indeholdt ingen anmærkninger om fejlmonteret undertag eller utæt rygning. I efteråret 2018 oplevede klageren vandindtrængning gennem taget og anmeldte skaden til DBF i november 2018. En skadesservicerapport fra 9. februar 2020 bekræftede vandindtrængningen.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
En omfattende analyse af 3.800 tilsynsrapporter afslører store variationer i, hvordan kommuner vurderer kvaliteten i landets daginstitutioner.
Klageren har gjort gældende, at undertaget er utæt og fejlmonteret, idet det ikke er installeret i overensstemmelse med producentens vejledning. Desuden hævdes det, at tagets rygning er fejlmonteret og utæt. Klageren argumenterer for, at disse forhold udgør en skjult fejl, der skal dækkes af ejerskifteforsikringen, og at den eneste holdbare løsning er en total udskiftning af hele taget, herunder undertaget. Klagerens bygningssagkyndige har i udtalelser fra oktober 2020 og april 2021 konkluderet, at undertaget er forkert lagt, og at taget er utæt ved rygningen på grund af fejlmontering. Klageren afviser, at skaderne skyldes stormvejr efter overtagelsen, men derimod fejl under montagen.
Klageren har tidligere modtaget erstatning fra Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige (DKBB) for manglende undertagsstrammere og mangelfuld inddækning ved skorsten. Klageren fastholder dog, at denne erstatning ikke dækker omkostningerne ved at gøre hele taget tæt, da undertaget er fundamentalt defekt og kræver fuld udskiftning.
Dansk Boligforsikring A/S har gentagne gange afvist dækning. Selskabet anfører, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet den 1. juli 2018 var forhold ved tagbelægningen eller undertaget, der udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade. DBF henviser til egne besigtigelser fra december 2018 og maj 2019, hvor taget fremstod tæt og intakt ved rygningen, og hvor der ikke blev registreret betydelige fugtskader eller risiko for opfugtning i undertaget.
Selskabet argumenterer for, at eventuelle utætheder er opstået efter overtagelsen, muligvis som følge af stormvejr, der kan forskyde tagsten. DBF påpeger, at ejendommen ligger udsat i forhold til vind og vejr. Selskabet fremhæver, at en bygningsdels udførelse, der ikke er i overensstemmelse med producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt, ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade. DBF har tilbudt at udbetale den erstatning, som DKBB har fastsat, såfremt den bygningssagkyndige afviser at følge afgørelsen.
DBF har også anført, at undertaget af typen Komproment type 150, Duko ML, er af en ringere kvalitet med en 5-års garanti, og at en gradvis tab af tæthed som følge af undertagets kvalitet ikke er dækningsberettigende under ejerskifteforsikringen. Selskabet henviser desuden til forsikringsbetingelsernes punkt 3.4, der undtager forhold under 5.000 kr. fra dækning, samt punkt 4.5, der undtager forhold, som køberen allerede har fået dækket af tredjemand.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mere
En forsikringstager klagede over, at dennes retshjælpsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S havde afvist at dække omk...
Læs mereForenkling af Bygningsreglementet (BR18): Nye regler for kontrol, brandsikkerhed og ansvar fra 2025