Klage over mangler i tilstandsrapport vedrørende fugt, tag og skorsten

Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport for en ejendom. Klageren var utilfreds med, at flere kritiske forhold ikke var tilstrækkeligt beskrevet eller vurderet af den bygningssagkyndige.

Klagepunkter

Klageren fremhævede fem specifikke punkter:

• Utilstrækkelig beskrivelse af ventilationsforhold i krybekælderen.
• Omfattende fugt i kældervæggene, som ikke var korrekt anført.
• En lokal nedbøjning i tagryggen samt en manglende tagsten.
• En utæt og forvitret skorstensinddækning.
• Uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af hulmuren i energimærket og de faktiske forhold.

Sagens behandling

For at vurdere klagepunkterne blev der afholdt en syns- og skønsforretning på ejendommen, hvor en uvildig skønsmand gennemgik de påklagede forhold sammen med både klager og den indklagede bygningssagkyndige.

Ankenævnet for Huseftersyn fandt ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige erstatningsansvar. Nævnet baserede sin afgørelse på skønsmandens erklæring.

Vurdering af de enkelte klagepunkter

Nævnets begrundelse for afgørelsen var som følger:

• Krybekælder: Forholdet var dækket af husforsikringen, hvorfor klager ikke havde lidt et økonomisk tab.
• Fugt i kælder: Nævnet tiltrådte skønsmandens vurdering og fandt ikke grundlag for ansvar. Det blev dog påpeget, at den sagkyndige burde have beskrevet forholdet mere præcist i rapporten.
• Tagryg og tagsten: Nedbøjningen i tagryggen udgjorde ikke en konstruktiv skade eller en nærliggende risiko. Det kunne ikke bevises, at den manglende tagsten var synlig på besigtigelsestidspunktet.
• Skorstensinddækning: Udgifterne til udbedring blev vurderet til at være under den mindstegrænse, som nævnet anvender for at pålægge erstatningsansvar.
• Energimærke: Klager over energimærket falder uden for Ankenævnets kompetence og skal rettes til Dansk Energi Management A/S.

Sagsomkostninger og genoptagelse

På grund af den bygningssagkyndiges mindre præcise beskrivelse af fugtforholdene i rapporten, besluttede nævnet, at udgifterne til syn og skøn skulle deles ligeligt mellem parterne. Klagerens klagegebyr blev ikke refunderet.

En senere anmodning fra klageren om at genoptage sagen blev afvist, da der ikke var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse.