Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig, som ifølge klager har undladt at anføre alvorlige fejl ved et tags oplægning i en tilstandsrapport. Klager opdagede efter overtagelse, at taget var lagt forkert, hvilket medførte risiko for vandindtrængning.
Den bygningssagkyndige havde i sin rapport noteret manglende fugleklodser ved rygningen og en uisoleret aftrækskanal, men mente ikke, at der var synlige fugtskader, på trods af at taget lå ujævnt. Klager har fået skaden dækket af sin ejerskifteforsikring, og kravet i sagen omfatter derfor alene selvrisikoen på 28.000 kr.
En uvildig skønsmand konstaterede ved en besigtigelse flere alvorlige fejl ved tagkonstruktionen:
Skønsmanden konkluderede, at den fejlagtige oplægning skabte en betydelig risiko for fugtindtrængning ved samlingerne, og at taget skulle udskiftes for at blive tæt.
Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige havde begået en fejl ved ikke at anføre den forkerte oplægning af tagpladerne i tilstandsrapporten. Selvom rapporten nævnte mindre fejl som manglende skumklodser (K3) og manglende isolering (K1), var den primære og mest alvorlige udførelsesfejl udeladt.
Det blev fremhævet, at da en tidligere tilstandsrapport fra 2006 oplyste, at sælger selv havde lagt taget, burde den bygningssagkyndige have udvist skærpet opmærksomhed og undersøgt oplægningen mere detaljeret end normalt. Den forkerte oplægning burde have været anført med karakteren K3 (alvorlig skade, der kan medføre svigt) eller UN (forhold, der bør undersøges nærmere), da der var en åbenlys risiko for fugtindtrængning.
Skønsmanden anslog de samlede udgifter til udskiftning af tagbelægningen til 85.000 kr. inkl. moms. Grundet tagets alder på 8 år blev der fastsat en forbedringsværdi på 25 %, svarende til 21.000 kr.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Civilstyrelsen
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Manglende overblik over brandtekniske løsninger fører til fejl og forsinkelser i moderne byggeprojekter.
En gennemgang af de første 18 måneder med den nye indsamlingslov viser, at 75 % af alle regnskaber indeholder fejl. Læs her, hvilke fem faldgruber du skal undgå.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning fra en ejerskiftefor...
Læs mereHøring af bekendtgørelser om uafhængige erklæringsudbydere for bæredygtighedsrapportering (CSRD)
