Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport. Klager anførte, at rapporten fejlagtigt ikke omtalte, at et tegltag fra ca. 1992/93 var oplagt forkert, hvilket angiveligt medførte nedbrydning af undertaget som følge af UV-stråling.
Klager opdagede under en reparation ved skorstenen, at tagstenene var "strukket" så meget, at der var unormalt store åbninger i overlæggene. Dette havde ført til, at undertaget var synligt mærket af UV-stråling. Da forholdet ikke var nævnt i tilstandsrapporten, krævede klager erstatning for udgifterne til et nyt undertag, fratrukket en forbedringsværdi.
Den bygningssagkyndige afviste klagen. Han argumenterede for, at tegl er en åben tagbelægning, hvor stenene altid vil forskyde sig over tid. Han vurderede, at det 20 år gamle tag ikke afveg væsentligt fra andre tegltage af tilsvarende alder og type.
En udmeldt skønsmand foretog en besigtigelse af ejendommen og konstaterede følgende:
Skønsmanden konkluderede, at tagstenene lå meget ensartet, og at tagfladen ikke var påfaldende åben. Selvom vingetegl er en åben tagbelægning, og der kunne konstateres en vis strækning af stenene, var der ingen synlige tegn på svigt eller nedbrud af undertaget, der hvor det kunne inspiceres.
Da en tilstandsrapport udarbejdes på baggrund af en visuel besigtigelse, og der ikke kunne konstateres umiddelbare fejl på taget, blev tilstandsrapporten vurderet til at være retvisende. Disciplinær- og klagenævnet fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser.
For god ordens skyld skønnede skønsmanden, at en udskiftning af undertaget ville koste ca. 70.000 kr. inkl. moms. Da det eksisterende undertag var ca. 20 år gammelt og havde en teoretisk levetid på 20 år, blev dets restværdi sat til 25 %. En eventuel udskiftning ville således indebære en forbedringsandel på 75 %.

Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader på taget og undertaget af en ejendom opført i 1908.
Klageren overtog ejendommen den 1. juli 2018, baseret på en tilstandsrapport dateret 5. marts 2018. Rapporten nævnte "Fuger i skorsten er mosbegroet" (K1), men indeholdt ingen anmærkninger om fejlmonteret undertag eller utæt rygning. I efteråret 2018 oplevede klageren vandindtrængning gennem taget og anmeldte skaden til DBF i november 2018. En skadesservicerapport fra 9. februar 2020 bekræftede vandindtrængningen.
En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Klageren har gjort gældende, at undertaget er utæt og fejlmonteret, idet det ikke er installeret i overensstemmelse med producentens vejledning. Desuden hævdes det, at tagets rygning er fejlmonteret og utæt. Klageren argumenterer for, at disse forhold udgør en skjult fejl, der skal dækkes af ejerskifteforsikringen, og at den eneste holdbare løsning er en total udskiftning af hele taget, herunder undertaget. Klagerens bygningssagkyndige har i udtalelser fra oktober 2020 og april 2021 konkluderet, at undertaget er forkert lagt, og at taget er utæt ved rygningen på grund af fejlmontering. Klageren afviser, at skaderne skyldes stormvejr efter overtagelsen, men derimod fejl under montagen.
Klageren har tidligere modtaget erstatning fra Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige (DKBB) for manglende undertagsstrammere og mangelfuld inddækning ved skorsten. Klageren fastholder dog, at denne erstatning ikke dækker omkostningerne ved at gøre hele taget tæt, da undertaget er fundamentalt defekt og kræver fuld udskiftning.
Dansk Boligforsikring A/S har gentagne gange afvist dækning. Selskabet anfører, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet den 1. juli 2018 var forhold ved tagbelægningen eller undertaget, der udgjorde en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade. DBF henviser til egne besigtigelser fra december 2018 og maj 2019, hvor taget fremstod tæt og intakt ved rygningen, og hvor der ikke blev registreret betydelige fugtskader eller risiko for opfugtning i undertaget.
Selskabet argumenterer for, at eventuelle utætheder er opstået efter overtagelsen, muligvis som følge af stormvejr, der kan forskyde tagsten. DBF påpeger, at ejendommen ligger udsat i forhold til vind og vejr. Selskabet fremhæver, at en bygningsdels udførelse, der ikke er i overensstemmelse med producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt, ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade. DBF har tilbudt at udbetale den erstatning, som DKBB har fastsat, såfremt den bygningssagkyndige afviser at følge afgørelsen.
DBF har også anført, at undertaget af typen Komproment type 150, Duko ML, er af en ringere kvalitet med en 5-års garanti, og at en gradvis tab af tæthed som følge af undertagets kvalitet ikke er dækningsberettigende under ejerskifteforsikringen. Selskabet henviser desuden til forsikringsbetingelsernes punkt 3.4, der undtager forhold under 5.000 kr. fra dækning, samt punkt 4.5, der undtager forhold, som køberen allerede har fået dækket af tredjemand.

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikr...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfange...
Læs mereHøring om nedsættelse af gebyrer for tilstands- og elinstallationsrapporter i huseftersynsordningen
Manglende dækning for skader på bindingsværk og stråtag trods ejerskifteforsikring