Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport for et parcelhus opført i 1959, hvor taget blev udskiftet i 2004. Klager har påpeget fire forhold vedrørende taget, som klager mener, burde have været anført i rapporten, og at disse fejl har medført et værditab på ejendommen.
Klager påpegede en utæthed i tagudhænget, hvor en udestue er bygget sammen med hovedhuset. Syn- og skønsmanden konstaterede, at inddækningen mellem de to tage var ukorrekt udført, hvilket medførte risiko for vandindtrængen og synlige skjolder på træværket. Det blev vurderet, at dette forhold burde have været anført i tilstandsrapporten som en K3-fejl.
| Udbedringspost | Pris (inkl. moms) |
|---|---|
| Arbejdsløn (1 mand, 1 dag) | 4.800 kr. |
| Materialer | 625 kr. |
| I alt | 5.425 kr. |
Taget på en sidebygning havde en hældning på 10-11 grader, hvilket er under producentens anbefalede minimum på 14 grader for bølgeeternitplader. Selvom der ikke var konstateret skader efter 16 år, og der var foretaget supplerende fugning, mente syn- og skønsmanden, at den lave hældning burde have været nævnt i rapporten som en K1-anmærkning.
Klager anførte, at der manglede fodblik under tagpladerne ved tagrenden. Syn- og skønsmanden konkluderede, at fodblik normalt ikke anvendes ved denne type tagdækning, og at der ikke var tegn på skader. Den bygningssagkyndige blev derfor ikke anset for at have begået en fejl på dette punkt.
To samlinger i taget over carporten havde for store åbninger, da hjørnerne på tagpladerne var skåret for stort. Syn- og skønsmanden vurderede, at de to beskadigede tagplader skulle udskiftes for at sikre tæthed, og at dette burde have været noteret som en K3-fejl i rapporten. Udbedringsomkostningerne blev anslået til 3.025 kr. inkl. moms.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig.
Nævnet baserede sin afgørelse på en syn- og skønsrapport, som gennemgik de fire klagepunkter:
Trods konstateringen af flere forhold, som burde have været anført i tilstandsrapporten, fandt nævnet samlet set ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige et erstatningsansvar.

En ny analyse fra Deloitte og Bauherr kortlægger store udfordringer med indeklima og pladsmangel på landets FGU-institutioner.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (FRIDA) vedrørende dækning under en ejer...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod **Dansk Boligforsikring A/S** vedrørende dækning under en **ejerski...
Læs mereNy vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger: Opdaterede regler for værdiberegning og overdragelse