Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en beskikket bygningssagkyndig i forbindelse med udarbejdelsen af en tilstandsrapport. Klager konstaterede efter overtagelsen af ejendommen alvorlige problemer med råd i gulvstrøerne og høj rumfugtighed, hvilket skyldtes en mangelfuld gulvkonstruktion uden et kapillarbrydende lag.
Klager mente, at den bygningssagkyndige burde have undersøgt gulvkonstruktionen nærmere og anført et forhold til nærmere undersøgelse (UN). Dette blev begrundet med, at sælger i tilstandsrapporten havde oplyst, at dele af bygningen var udført som selvbyg, hvilket ifølge klager burde have skærpet den sagkyndiges opmærksomhed.
Den indklagede bygningssagkyndige forklarede, at ejendommen fremstod velholdt uden synlige tegn på dårligt håndværk. At afdække den ukorrekte gulvkonstruktion ville have krævet destruktive indgreb, hvilket ligger uden for rammerne af huseftersynsordningen. Der var ingen synlige indikationer, der gav anledning til mistanke om skjulte konstruktionsfejl.
En udpeget skønsmand bekræftede under en besigtigelse, at ejendommen generelt var i god stand. Skønsmanden konstaterede via huller, som klager havde lavet, at gulvkonstruktionen var forkert udført. Skønsmanden konkluderede dog, at den bygningssagkyndige ikke kunne have opdaget denne fejl uden at foretage destruktive undersøgelser. Da der ikke var synlige tegn på fejl, havde den sagkyndige ikke haft grund til at mistænke, at konstruktionen var mangelfuld.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste klagen.
Nævnet lagde afgørende vægt på skønsmandens erklæring. Det blev fastslået, at den mangelfulde gulvkonstruktion var en skjult fejl, som ikke kunne konstateres ved den visuelle gennemgang og de mindre, ikke-destruktive undersøgelser, som er en del af huseftersynsordningen.
Selvom sælger havde oplyst om selvbyg, medfører dette ikke i sig selv en pligt for den bygningssagkyndige til at foretage destruktive indgreb, når der ikke er andre synlige tegn på fejl eller mangler. Den bygningssagkyndige havde derfor ikke handlet fejlagtigt eller forsømmeligt ved ikke at anføre et forhold til nærmere undersøgelse vedrørende gulvkonstruktionen i tilstandsrapporten.



Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring uden ekstradækning hos Tryg Forsikring A/S i forbindelse med køb af en ejendom. Klageren indgav en klage via sin advokat, da selskabet afviste at dække en række skader på ejendommen. Klagen omfattede også selskabets lange sagsbehandlingstid.
Retten i Lyngby har fastslået, at et revisionsselskab handlede ansvarspådragende ved at give en blank påtegning til et forsikringsselskabs fejlagtige årsrapport.
En kommune får alvorlig kritik for at have svigtet den faglige standard i et genoptræningsforløb for et barn med Sticklers syndrom, da der hverken blev foretaget undersøgelser før eller under træningsforløbet.

Sagen omhandler en klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at dække skader ved etageadskillelsen mellem første og a...
Læs mere
Klageren har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring og klager over, at forsikringsselskabet har afvist dækning for skade...
Læs mereNedsættelse af administrationsgebyrer for elinstallations- og tilstandsrapporter i huseftersynsordningen